Fuldmagt og værgemål
Nogle muskelsvindssygdomme gør det vanskeligt for den person, der har sygdommen, at varetage egne interesser. I nogle tilfælde vil det derfor være relevant at lave en fuldmagt, som beskriver, hvem og i hvilket omfang der må handles på personens vegne. I andre tilfælde kan det være nødvendigt at udpege en værge, som handler på vedkommendes vegne i de spørgsmål, der er omfattet af værgemålet.
Nedenfor beskrives de forskellige muligheder for fuldmagter og værgemål.
Hvad er en fuldmagt?
En fuldmagt giver en anden person lov til at handle på en anden persons vegne. Fuldmagten beskriver hvem og i hvilket omfang, der må handles.
Hvis man skal lave en fuldmagt, forudsætter det, at man kan tage selvstændige beslutninger og forstå fuldmagtens betydning. Man bør kun give fuldmagt til en person, som man kender godt og stoler fuldt ud på. Det kan være en ægtefælle, et voksent barn, en veninde/ven eller måske en advokat eller revisor.
Du kan læse om de forskellige type fuldmagt herunder.
-
Hvis der er enighed om, at en pårørende (oftest ægtefælle) skal varetage nogle eller alle bankforhold, kan banken hjælpe med at lave en fuldmagt, som dækker disse aftaler. De fleste banker har deres egne fuldmagtsformularer. I nogle banker kræves der to vitterlighedsvidner, hvis man ikke selv kan komme til banken.
Inden man laver en bankfuldmagt anbefales det, at man opretter en BetalingService-ordning med banken, således at faste udgifter automatisk bliver betalt.
-
Det kan i nogle sammenhænge være en god ide at lave en fuldmagt, som dækker flere forhold end blot bankforhold. I sådanne tilfælde anbefales det, at man henvender sig til en familieadvokat, som kan hjælpe med rådgivning og oprettelse af fuldmagten.
Hvis man selv vil udarbejde en fuldmagt, findes der forskellige forslag på internettet. Normalt er en fuldmagt gyldig, når den er underskrevet af to vitterlighedsvidner eller er påtegnet ved notaren.
-
I Danmark findes der mange digitale løsninger, fx skal mange ansøgninger til kommunerne sendes digitalt via selvbetjeningsløsninger.
MitID og NemId
Vi bruger MitID eller NemId til rigtig mange af disse selvbetjeningsløsninger. Dit MitID og NemId er personligt, og det er ikke lovligt at udlevere det til andre.
MitID blev introduceret i 2021 som afløser for NemId. I dag har langt de fleste et MitID, men du kan også stadig anvende NemId til Digital post fra det offentlige. Det er dog planen, at NemId endeligt udgår i juni 2023.
Digital fuldmagt
For nogle kan det derfor være relevant at lave en digital fuldmagt. Når du giver en person digital fuldmagt, betyder det, at den person vil kunne handle digitalt på dine vegne. Det er naturligvis vigtigt, at du kun giver fuldmagt til en person, som du har tillid til.
Der findes forskellige digitale fuldmagter. På www.borger.dk kan du oprette en digital fuldmagt, hvor du giver en eller flere personer fuldmagt til at kommunikere digitalt med det offentlige på dine vegne.
Hvis du vil kommunikere digitalt med private virksomheder, fx banker og forsikringsselskaber, skal du lave en digital fuldmagt med den enkelte virksomhed.
Digitale postkasser (e-Boks, borger.dk / Digital Post-appen / mit.dk)
Du får mange vigtige informationer i din digitale postkasse, og hvis du har vanskeligt ved selv at åbne den, kan du give en anden person adgang til din personlige digitale postkasse. Dette gøres ved at logge ind på din digitale postkasse og give adgang til en anden person. Personen vil herefter kunne logge ind på din digitale postkasse ved brug af sit eget MitID eller NemId.
-
Enkelte muskelsvinddiagnoser påvirker hjernen, og som sygdommen skrider frem, kan man blive så mentalt svækket, at det kan være vanskeligt selv at tage vare på sine økonomiske eller personlige forhold. Det kan derfor være relevant at lave en fremtidsfuldmagt, som kan træde i kraft på det tidspunkt, hvor denne situation måtte opstå. Man kan give fremtidsfuldmagt til en eller flere personer, som man selv udpeger.
Selvom man opretter fremtidsfuldmagten i dag, vil den først kunne træde i kraft og virke, når man ikke længere kan varetage egne interesser. En fremtidsfuldmagt er et privat og selvvalgt alternativ til værgemål
Oprettelse af fremtidsfuldmagt
Man skal oprette fremtidsfuldmagten, mens man har handleevnen i behold. Først skal man indtaste fuldmagten og underskrive den digitalt i Fremtidsfuldmagtsregistret. Herefter skal man ved personligt fremmøde for en notar vedkende sig fremtidsfuldmagten. Man kan finde notaren via den lokale byret.
Værgemål, samværgemål og flytning uden samtykke
Nogle personer kan på grund af deres helbred ikke træffe beslutninger om deres økonomi eller deres personlige forhold, eksempelvis om de skal flytte. De kan derfor have behov for, at andre træffer beslutningerne for dem.
Det er Familieretshuset (tidligere Statsforvaltningen), som træffer afgørelse om værgemål, samværgemål og flytning uden samtykke.
Duy kan læse om det tre typer værgemål herunder.
-
Et værgemål indebærer, at man får beskikket en værge, som må handle og træffe beslutninger på ens vegne. Værgemålet kan omfatte økonomiske forhold, personlige forhold eller begge dele. Værgemålet kan også begrænses til dele af økonomien eller de personlige forhold, og det kan være tidsbegrænset. I værgemålet vil der være beskrevet, hvilke forhold det omfatter.
Når man får beskikket en værge, vil det betyde, at den personlige handlefrihed indskrænkes på de områder, værgemålet omfatter. Normalt er man ikke umyndiggjort under værgemål, men i visse tilfælde kan retten beslutte, at man umyndiggøres helt eller delvist i forhold til sin økonomi.
Der skal være opfyldt flere kriterier for, at der kan beskikkes en værge:
- Man skal have en sindssygdom (herunder svær demens), være psykisk udviklingshæmmet eller have anden form for alvorligt svækket helbred, som medfører, at man ikke kan træffe beslutninger.
- Man skal have et aktuelt behov for en værge. Det er nemlig ikke alle dem, der opfylder ovennævnte betingelser, som har behov for en værge.
Der er oftest forbundet en egenbetaling ved at få en værge.
-
Et samværgemål er mindre indgribende end et værgemål, ved at værgen og personen selv træffer beslutninger i fællesskab. Værgen skal således samarbejde med personen om at træffe beslutninger. Man skal selv ansøge om samværgemålet ved Familieretshuset.
Man kan søge om samværgemål, hvis man på grund af uerfarenhed, svækket helbred eller anden lignende tilstand, har behov for hjælp til at administrere sin formue eller varetage andre økonomiske anliggender. Samværgemålet kan begrænses til at angå bestemte økonomiske aktiver eller anliggender.
-
Familieretshuset træffer afgørelse om flytning uden samtykke. Dette kan ske, hvis man pga. helbredet ikke længere selv tage vare på sin egen omsorg og tilværelse. I sådanne tilfælde har myndighederne pligt til at forhindre omsorgssvigt, samtidig med at man fortsat skal overholde respekten for den enkeltes integritet, frihed og selvbestemmelsesret.
Typisk indledes en sag om flytning uden samtykke, ved at en nærtstående retter henvendelse til kommunen for at etablere flytning uden samtykke. Kommunen vil på baggrund af henvendelsen undersøge personens situation i forhold til, hvilken form for hjælp, der vil gavne personen mest. Kommunen skal på baggrund af undersøgelsen vurdere, om personen skal indstilles til flytning uden samtykke.
Kontakt os
Du er altid velkommen til at kontakte os for at få personlig rådgivning.
Du kan ringe til os på tlf. 89 48 22 22, sende en e-mail eller benytte vores kontaktformular
Telefonerne er åbne:
Mandag, tirsdag, torsdag og fredag kl. 10 – 14
Onsdag mellem 10 og 12
