RCFM registrerer dine oplysninger

Når du behandles hos Rehabiliteringscenter for Muskelsvind, registreres oplysninger om dig, din sygdom og behandling i (din journal), i et patientadministrativt system og evt. i forskningsdatabaser. Det sker for at sikre, at du får den bedste behandling. Du kan få mere at vide hos personalet. Du har ret til indsigt i de oplysninger, der er registreret om dig. Er du uenig i de registrerede oplysninger, kan du tale med Rehabiliteringscenter for Muskelsvind om mulighederne for at få oplysningerne berigtiget.

e-mails og e-Boks

Pga. datasikkerhed bør du ikke sende e-mails til Rehabiliteringscenter for Muskelsvind, der indeholder personfølsomme oplysninger (fx CPR-nummer, adresse eller oplysninger om helbredsforhold).

Du kan sende os generelle spørgsmål via e-mail, men drejer henvendelsen sig om konkrete detaljer, skal du kontakte os pr. telefon.

Som bruger i RCFM modtager du post med personfølsomme oplysninger direkte i din e-Boks

På den måde undgår vi lange ekspeditionstider og usikkerheden ved almindelig post i forbindelse med indkaldelser til konsultationer og undersøgelser samt andet skriftligt materiale.

Dokumenter, der indeholder personfølsomme oplysninger, kan sendes sikkert på e-Boks, og dermed lever RCFM op til kravene om beskyttelse af personfølsomme oplysninger, som er omfattet af EU’s persondataforordning, der trådte i kraft 25. maj 2018. E-mails betragtes ikke som sikre og må ikke benyttes af RCFM, heller ikke hvis du som bruger giver tilladelse til det. Hvis du er fritaget for brug af e-Boks, bedes du give os besked om dette. Fremover vil du blive indkaldt til undersøgelser, konsultationer og møder via e-Boks og på samme måde modtage referater, rapporter og lignende.

 

Vi er et højt specialiseret hospital for muskelsvind.

Vi tror på, at de bedste rammer for livet med muskelsvind skabes, når vi ser det hele menneske i et livslangt perspektiv. Derfor er vores brugere altid i centrum.  

Vi deler specialviden med mennesker med muskelsvind, deres familier og fagpersonerVi arbejder på tværs af fagligheder og sektorgrænser. 

Vi er udsprunget af Muskelsvindfonden, men er en selvstændig enhed finansieret af regionerne. 

Kontakt os

E-mail: info@rcfm.dk
Tlf: +45 8948 2222

CVR-nr: 88502728

Hovedkontor
Kongsvang Allé 23
DK-8000 Aarhus C
Post sendes hertil

Sjællandsafdeling 
Blekinge Boulevard 2, 1.sal
DK-2630 Taastrup