Forflytning
Når man har muskelsvind, opstår der for de flestes vedkommende behov for, at man forflytter sig på en anden måde, end man plejer, at man kan benytte hjælpemidler, og/eller at man får støtte fra en anden person under forflytningen.
Her kan du læse om grundprincipperne for forflytninger og om, hvordan forflytninger udføres i hverdagen. Siden indeholder information til både dig, som har muskelsvind, og dem, der hjælper dig med forflytninger.
I takt med at musklerne svækkes, vil kroppen finde nye måder at bevæge sig på ved at kompensere med andre muskler, fx ved at bruge armene når man skal rejse sig, men efterhånden kan der blive brug for specielle teknikker eller hjælpemidler.
Forflytninger udføres mange gange om dagen, og den nedsatte muskelkraft kan betyde, at musklerne overbelastes, og der opstår uhensigtsmæssige situationer med risiko for at falde.
Dette afsnit handler om god arbejdsteknik, relevante hjælpemidler, samt hvor og hvornår man skal søge hjælp fra fagfolk som fx fysioterapeut eller ergoterapeut.
Grundprincipper for forflytning
Forflytning handler om at være aktiv, i det omfang det er muligt, og på en måde, der ikke overbelaster nogens kroppe.
Når muskelstyrken er nedsat, kan forflytninger, for nogle, kræve så meget energi, at det fratager energi fra andre aktiviteter i hverdagen, ligesom forflytningen kan medføre risiko for fald. Når forflytninger kræver for mange kræfter eller ikke kan udføres sikkert, vil det være relevant at inddrage hjælpemidler eller tilpasse nuværende hjælpemidler.
Når man skal hjælpe en anden person med forflytning, handler det om at skubbe, glide, vende og dreje i stedet for at løfte. Forflytningen må ikke involvere træk i arme, skuldre eller ben, da det kan medføre skader på led, muskler og sener.
Det er vigtigt, at der er indgået aftaler mellem bruger og hjælper om, hvordan forflytningerne skal foregå, samt at forflytningerne er beskrevet og kan deles med andre, der hjælper brugeren med forflytning.
Forflytninger skal revurderes jævnligt, i takt med at sygdommen udvikler sig. Når der sker væsentlige ændringer, kan der være behov for at drøfte dette med hjemmeplejen, fysio-eller ergoterapeut eller konsulenter fra RCFM.
De grundlæggende principper for forflytningsteknik handler bl.a. om at minimere gnidningsmodstanden, dele bevægelsen op i flere små bevægelser og tage højde for tempo, rytme og afstande.
Læs mere her
Forflytninger i hverdagen
Nedenfor kan du finde en beskrivelse at de mest almindelige forflytninger og hvad du skal være opmærksom på samt idéer til, hvordan du kan udføre disse mest hensigtsmæssigt.
-
Nedsat kraft i de kropsnære muskler (mave-, ryg-, skulder- og hoftemuskler) kan medføre, at det er anstrengende at vende sig i sengen.
Glidelagen eller silkelagen kombineret med glat undertøj kan mindske gnidningsmodstanden og gøre det lettere selv at vende sig.
Nogle personer har glæde af at få sat et greb på sengekanten for at bruge armene til at vende sig.
Med en vekseltrykmadras kan man kan ligge i længere tid i samme stilling. Vekseltrykmadrassen er dog samtidig sværere at vendes sig på, hvis man har meget få kræfter til dette.
Efterhånden som det bliver sværere at vende sig, kan det på et tidspunkt blive nødvendigt at få hjælp til dette. Du kan tale med hjemmeplejen, din fysioterapeut, ergoterapeuten i kommunen eller din RCFM-konsulent om, hvilke hjælpemidler, der er relevante for dig.
-
Man kan opleve at være kommet for langt ned mod fodenden af sin seng, og at man derfor har behov for at komme længere op i sengen. Et glidestykke kan hjælpe med at nedsætte den friktion, der er mellem krop og seng. Hvis man har kræfter til det i benene, kan man bøje benene og skubbe sig højere op i sengen. Hvis man ikke selv har kræfterne til det kan 1-2 hjælpere hjælpe med at udføre forflytningen enten med glidestykker eller glidelagen.
-
Det kræver meget muskelstyrke i mavemuskler og halsmuskler at komme fra liggende fladt på ryggen til siddende. Mange vil hurtigt finde ud af, at det er lettere at vende sig om på siden og bruge armene til at komme op, samtidig med at benene bevæges ud over kanten af sengen.
Hvis det begynder at blive svært at komme ud af sengen, kan du tale med din fysio- eller ergoterapeut om, hvorvidt der kan bruges mere effektive teknikker, eller om der er behov for hjælpemidler som fx glidestykke eller elevationsseng.
Med en elevationsseng kan hovedgærdet hæves, så der kun skal bruges kræfter på at få benene ud over sengekanten og til at komme det sidste stykke op og sidde på sengekanten.
Hvis man ikke længere kan sidde selv på sengekanten eller det er for svært at komme op og sidde, vil der være behov for gulv- eller loftslift. Læs mere her
Hvis der er behov for hjælpemidler, skal kommunens hjælpemiddelafdeling kontaktes for ansøgning.
-
Det kræver gode kræfter i ben og hofter at rejse sig fra siddende til stående samt at holde balancen i bevægelsen.
Mange vil opleve, at det i første omgang bliver svært at rejse sig fra den lave og dybe sofa eller lænestol, og det bliver nødvendigt at bruge armene til at trække/skubbe sig op.
Hvis der er let nedsat kraft over hoften, kan man udnytte det naturlige bevægemønster ved at læne overkroppen frem, når man rejser og sætter sig, for at gøre arbejdet lettere for benmusklerne og dermed ikke dumpe ned i stolen. Jo højere sædehøjde på stolen, jo færre kræfter kræver det, og derfor kan man i første omgang gøre sædehøjden på sofa og stol højere.
I nogle tilfælde kan man bruge sin vejrtrækning til at stabilisere kropsmusklerne og til at gøre sig stærkere, når man skal sætte/rejse sig. Det gør man ved at tage en god indånding, inden man sætter sig, og mens man sætter sig tælle højt – 1, 2, 3 osv. – indtil man sidder i stolen.
Hvis man har brug for hjælp til at rejse sig, er det vigtigt, at man bliver støttet på kroppen. Der må ikke trækkes i skulder eller arm.
Hvis der er meget nedsat kraft over i hofte- og lårmuskler, kan man ikke rejse sig ved at skubbe sig op på armlænet, men må læne sig forover og skubbe fra på benene for at komme til stående. På samme måde kan man ikke kontrollere bevægelsen, når man sætter sig, men dumper ned på sædet, når man bøjer i hofter og knæ. Også her gælder det om at få en så høj sædehøjde som muligt, når man skal rejse og sætte sig.
Ved en udtalt kraftnedsættelse, hvor man skal rejse sig ved at kravle op på benene, kan en anden person ikke hjælpe.
-
Trappegang er noget af det mest krævende, når du mister kræfter i ben- og hoftemusklerne. Det kan være en hjælp at få opsat gelænder i begge sider, hvis trappeopgangen er smal, da det vil blive nødvendigt at kunne bruge begge arme til støtte og trække.
Det vil være relevant at anvende elevator, når det er muligt for at spare kræfter. Boligskifte kan være nødvendigt for at undgå daglig overbelastning.
-
Hjælpemidler kan være med til at gøre det sikkert at rejse sig. Møbler og toilet kan forhøjes, så det kræver færre kræfter at rejse sig.
Det er vigtigt at være opmærksom på, hvornår det bliver for anstrengende og for belastende for kroppen at rejse sig. Mange synes, det er svært at tage imod hjælpemidler til forflytning, da man ofte tænker, det er godt at træne kroppen i funktionerne. Ofte vil dette dog medføre risiko for overbelastning af kroppen og risiko for skade for en selv eller dem der hjælper.
Overbelastning kan mærkes som øget udtrætning, uro i kroppen, muskelkramper eller smerter.
Hvis man har svært ved at rejse sig op fra en stol og forflytninger kræver mange kræfter, samtidig med at gangen er usikker, kan en el-kørestol give større bevægelsesfrihed. Man vil kunne færdes sikkert inde og ude, få lettere ved at komme op at stå, og vil altid kunne finde en god hvilestilling og få overskud til andre aktiviteter.
Hjemmeplejen, fysioterapeuten, ergoterapeuten i kommunen, og RCFM’s konsulenter ved, hvilke hjælpemiddel, der er relevante, og der er mulighed for selv at orientere sig om mulighederne på Hjælpemiddelbasen.
Du kan også læse mere om vanskeligheder ved at rejse sig og bevæge sig omkring her Tips til at gå, bevæge dig og blive flyttet voksen – RCFM
-
Hvis man bruger kørestol (manuel, komfort- eller el-kørestol) er det vigtigt at sidde godt. Efter en forflytning til kørestol er der ofte behov for at rette sig lidt til i sædet. Nogle vil kunne rette på sig uden hjælp, mens andre kan have brug for at nedsætte friktion og/eller hjælp.
Man kan med fordel have et glidestykke liggende i stolen, når man sætter sig, for at mindske friktionen mellem tøjet og sædet. Hvis man har el-kørestol, kan sædet kippes bagud, så man får tyngdekraftens hjælp til at komme tilbage i sædet.
Det vil ofte være lettest at komme helt tilbage i kørestolen, hvis man læner sig fremad og flytter vægten fra side til side. Hvis man har brug for hjælp, og der er glidestykke på sædet, kan hjælperen skubbe på det knæ, hvor der ikke er vægt, så hoften skubbes længere tilbage i sædet.
Hvis det er svært at komme til at sidde godt i stolen efter en forflytning, kan det være nødvendigt at anvende lift til forflytningen for at opnå en god siddestilling.
Hvis der anvendes lift, indstilles kørestolen så sædet er kippet bagud. Sørg for at den person, du hjælper, kommer langt tilbage i sædet og sidder symmetrisk. Du kan sikre en god stilling af ryggen ved at stille dig bagved stolen, som er kippet bagud, anbring dine hænder under personens ryg, og træk ind imod dig selv, så ryggen bliver strakt lang.
-
Den nedsatte muskelkraft og/eller påvirkede balance øger risikoen for fald. Selv en lille stillingsændring kan betyde, at benene giver efter og klapper sammen.
Kraftnedsættelsen vil ofte betyde, at man kun kan rejse sig ved at skubbe fra på benene, til man når den stående stilling; man kan ikke hjælpes af en anden person.
Ved fald, hvor der ikke er sket skade, anbefales det derfor, hvis det er muligt, at personen selv kommer til siddende stilling ved at støtte sig til/skubbe fra på møbler, evt. i forskellige højder. Hvis man har en lift, skal denne anvendes; hvis ikke, skal der tilkaldes hjælp.
Kontakt os
Du er altid velkommen til at kontakte os for at få personlig rådgivning.
Du kan ringe til os på tlf. 89 48 22 22, sende en e-mail eller benytte vores kontaktformular
Telefonerne er åbne:
Mandag, tirsdag, torsdag og fredag kl. 10 – 14
Onsdag mellem 10 og 12
