Ullrichs muskeldystrofi / LGMD R22
Ullrichs muskeldystrofi indgår i de Collagen-6 relaterede tilstande, som traditionelt beskrives som kongenit muskeldystrofi. I forbindelse med en ENMC (European Neuro Muscular Center) international workshop i 2017, hvor man besluttede at ændre nomenklaturen af en anden muskelsvindssygdom – limb-girdle muskeldystrofi (LMGD) – blev både Ullrichs muskeldystrofi og en anden Collagen-6 relateret muskeldystrofi, Bethlem muskeldystrofi, omklassificeret til at være en undertype af LMGD og ikke som tidligere kongenit muskeldystrofi. Derfor betegnes sygdommen også LGMD R22
Begge betegnelser anvendes stadig
På nuværende tidspunkt er den nye klassifikationen ikke taget konsekvent i brug så man vil kunne støde på begge betegnelser/diagnoser.
Ullrich og Bethlems muskeldystrofi bliver ofte beskrevet under et som de Collagen-6- relaterede muskeldystrofier, fordi de genetisk er meget ens. Klinisk har sygdommene også mange fællestræk. Man kan tale om, at de to sygdomme ligger på et spektrum inden for den samme genetiske diagnose.
Ullrich muskeldystrofi er navngivet efter den læge der først beskrev sygdommen i 1930, og de karakteristiske tegn på sygdommen er en kombination af hypermobilitet og kontrakturer.
-
Forekomst
En meget sjælden sygdom, der kan ramme begge køn. I RehabiliteringsCenter for Muskelsvind er der registreret mindre end 10 personer med sygdommen.
Årsag til sygdommen
Sygdommen skyldes mangel på kollagen, et protein, der indgår i bindevævsstrukturer som muskelsener og hud. Manglen skyldes en mutation (forandring) i ét af de gener, som er ansvarlig for produktionen af kollagen VI, et protein, der er nødvendigt for musklens opbygning og struktur. Der er tale om generne COL6A1 og COL6A2, der begge er på kromosom 21, og genet COL6A3 på kromosom 2.
Oftest nedarves sygdommen med en recessiv arvegang, men der er også beskrevet dominant arvegang. Sygdommen kan også opstå som ny mutation – uden familiær disposition.
-
Der er oftest debut i den tidlige barndom. Barnet er ofte hypotont fra fødslen. Der kan være påvirket muskelkraft med nedsatte og færre bevægelser, men det er ikke altid tilfældet. Barnet kan være født med hofteluksation, fejlstilling af fødderne og stramning i hoftemuskler, knæ og albuer, og nogle børn har en stiv nakke (torticollis).
I andre tilfælde ser man først symptomerne senere, fx ved at barnet har dårlig hovedkontrol og har forsinket motorisk udvikling.
Det er karakteristisk, at barnet efterhånden får udtalt hypermobilitet i fingerleddene, men kontrakturer i de lange fingerbøjere.
Der kan være påvirkning af huden med områder med lidt fortykkede hudområder (hyperkeratosis) og hypertrofisk ardannelse.Graden af påvirkning kan variere fra person til person. I nogle tilfælde er den motoriske udvikling forsinket, men barnet lærer at gå, dog med en påvirkning af de mere grovmotoriske funktioner som løb og trappegang, ligesom udholdenheden ofte er nedsat. I andre tilfælde vil barnet ikke opnå selvstændig gangfunktion.
Barnet kan i forbindelse med vækst og vægtøgning senere miste funktioner, fordi musklerne skal arbejde mod en større tyngde. Dette kan betyde at gangevnen mistes, men nogle personer med Ullrichs bevarer gangfunktionen ind i voksenalderen.
Den nedsatte muskelkraft påvirker evnen til at bevæge sig og medfører, at musklerne hurtigere bliver trætte.
Personer med Ullrichs muskeldystrofi har muskelstramninger (fx akillessener, lange fingerbøjere og albuebøjere), og de fleste udvikler rygskævhed; graden af denne varierer i forhold til mobiliteten, og vil være mest udtalt ved børn, som ikke har gangfunktion.
Vejrtrækningen påvirkes af den nedsatte muskelkraft i mellemgulvs- og mavemuskler. Dette er mest udtalt i liggende stilling, hvor musklerne arbejder mod tyngden, og der kan derfor tidligt opstå natlig hypoventilation (utilstrækkeligt luftskifte om natten). Symptomerne på dette kan være urolig søvn med hyppige opvågninger, nykturi, morgenhovedpine, dagstræthed, koncentrationsbesvær og nedsat appetit og generelt påvirket trivsel.
Ullrichs muskeldystrofi er en langsomt progredierende lidelse og den forventede livslængde er normal.
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/books/NBK1503/
https://rarediseases.org/rare-diseases/collagen-type-vi-related-disorders/
-
Ved en fremadskridende sygdom er forebyggelse langt mere virkningsfuldt end behandling af komplikationer, som allerede er opstået. Det er derfor vigtigt med jævne mellemrum at blive kontrolleret af speciallæger og terapeuter, som har kendskab til sygdomsforløbet, og som på det rigtige tidspunkt kan sørge for, at en behandling sættes i gang.
Medicin
På nuværende tidspunkt findes der ikke noget medicin, der kan helbrede sygdommen.
Fysioterapi
Stimulering og træning med et tilpasset træningsprogram under vejledning af en fysioterapeut er vigtig. Målet med behandlingen er at vedligeholde eller forbedre muskelstyrke, bevægelighed, stabilitet og kondition. Det vigtigste er, at der tages hensyn til muskelkraften i de enkelte muskelgrupper, så personen får arbejdet med musklerne uden at overbelaste dem og uden at blive udtrættet. Træning i vand (varmtvandsbassin) giver optimale muligheder for brug af både stærke og mindre stærke muskler.
Personen med Ullrichs skal være så aktiv som muligt, men det er vigtigt at være opmærksom på, at træningen ikke tager kræfter fra øvrige daglige aktiviteter.
Kontrakturer og ledbevægelighed
Påvirkningen af kollagenet betyder, at der let opstår kontrakturer, som forhindrer en normal bevægelighed i leddene. Det er vigtigt at forhale denne udvikling gennem daglige udspændingsøvelser. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at henvise til bandagist mhp. anvendelse skinner/bandager eller at den kontrollerende neurolog/neuropædiater henviser til ortopædkirurgisk behandling af muskelstramningen.
Skoliose
På grund af den nævnte risiko for udvikling af skoliose er det vigtigt med øvelser og øget opmærksomhed på lege-og funktionsstillinger for at vedligeholde bevægelse og symmetri. Ved børn, som ikke selv kan stå eller gå, tilstræbes det endvidere, at barnet dagligt kommer op at stå i vippeleje, ståstativ eller lange benskinner.
Det er vigtigt at sikre en god siddestilling, hvor ryggen støttes og stabiliseres, så siddestillingen giver optimale muligheder for funktion. Hvis rygskævheden øges, kan det den behandlende neuropædiater henvise til ortopædkirurgisk vurdering og evt. stivgørende rygoperation.Respiration
En person med Ullrichs muskeldystrofi bør jævnlig få målt sin lungefunktion/forceret vitalkapacitet (FVC). Lungefunktionen bør måles i stående og liggende stilling, da stillingsændringen kan påvirke vejrtrækningen. Hvis der findes påvirket lungefunktion skal der henvises til kontrol på et Respirationscenter. Hvis undersøgelserne her viser nedsat natlig vejrtrækning, kan NIV (Non-Invasiv-Ventilation) behandling være en mulighed.
Hvis der er nedsat hostekraft kan man bruge en PEP-maske eller CPAP (Continuous Positive Airway Pressure) behandling, og en fysioterapeut kan vejlede i stillinger og teknikker til at forbedre hostet.Personer med Ullrichs bør influenzavaccineres årligt og pneumokokvaccineres hvert 5. år.
Hjælp og hjælpmidler
Det er vigtigt hele tiden at være opmærksom på, hvordan såvel et barn som en voksen person med Ullrich muskeldystrofi kan opnå og vedligeholde færdigheder, og hvornår det kan være relevant at bruge hjælpemidler eller praktisk hjælp for at opnå en så stor selvstændighed som muligt.
-
Medicin
Personer med muskelsvind kan reagere anderledes eller mere kraftigt på medicin. Det gælder særligt for nogle typer af smertestillende medicin, kolesterolsænkende medicin og visse bedøvelsesmidler. Det er derfor vigtigt altid at fortælle den læge, der ordinerer medicinen, om diagnosen. Særligt skal man være opmærksom på, om personen har hjerte- eller respirationspåvirkning udover sin muskelsvind. Hvis lægen er i tvivl, kan han eller hun kontakte børnelægen eller neurologen på det hospital, hvor personen går til kontrol.
Genetisk rådgivning
Patienter og relevante familiemedlemmer bør tilbydes genetisk rådgivning, som kan foregå enten på neurologisk afdeling eller på klinisk genetisk afdeling afhængigt af problematikken
Graviditet
Patienterne kan tilbydes prænatal diagnostik ved graviditet efter forudgående rådgivning
Referencer
Bönnemann CG, Wang CH, Quijano-Roy S et al.Diagnostic approach to the congenital muscular dystrophies. Neuromuscul Disord. 2014 Apr;24(4):289-311. doi: 10.1016/j.nmd.2013.12.011. Epub 2014 Jan 9. PMID: 24581957; PMCID: PMC5258110.
Wang CH, Bonnemann CG, Rutkowski A et al International Standard of Care Committee for Congenital Muscular Dystrophy. Consensus statement on standard of care for congenital muscular dystrophies. J Child Neurol. 2010 Dec;25(12):1559-81. doi: 10.1177/0883073810381924. Epub 2010 Nov 15. PMID: 21078917; PMCID: PMC5207780.
