Ny klassifikation af LGMD

Som resultat af en workshop arrangeret af Det Europæiske Neuromuskulære Center (ENMC) er en ny klassifikation af LGMD nu ved at vinde indpas. Den nye klassifikation indeholder både en ny definition på sygdommen og en ny måde at navngive undertyperne på.

 

En diagnose med mange undertyper

Limb-girdle muskeldystrofi er en muskelsvindsygdom, der omfatter mange forskellige undertyper. Undertyperne har bl.a. det til fælles, at de er arvelige, at muskelkraften svinder i de muskler, der sidder tættest på kroppen, dvs. omkring skuldrene og hofterne, og at de er fremadskridende. Men der er også meget store kliniske forskelle på undertyperne.

I takt med udviklingen i den medicinske og genetiske verden er antallet af nye undertyper vokset betragteligt. Det skyldes bl.a. udviklingen indenfor genetikken og patologien, men også at den hidtidige definition på, hvad der skal være opfyldt, for at en ny sygdom kan tilhøre gruppen af LGMD-undertyper er temmelig bred.

Ikke flere bogstaver i alfabetet

For at kunne navngive, beskrive, behandle og forske i undertyperne udviklede man i 1995 en klassifikation af dem. Denne klassifikation havde en indbygget begrænsning på, hvor mange undertyper der kan beskrives. Nu er antallet af LGMD-undertyper blevet så stort, at man har opbrugt klassifikationens muligheder. Derfor har man behov for et nyt navngivningssystem.

Deltagerne på ENMC-workshoppen

Ny definition

Et af formålene med ENMC-workshoppen var at lave en opstramning/præcisering af definitionen på LGMD. Den hidtidige definition kunne passe på rigtig mange af muskelsvindsygdommene. Flere end de der har hørt til gruppen af LGMD. Det var ønsket med en ny definition, at den ville være bedre til i praksis at kunne afgøre, om en ny sygdom var en undertype af LGMD eller ej.

ENMC-workshoppen anbefalede, at for at en muskelsygdom fremover kan tilhøre gruppen af LGMD-undertyper, skal den opfylde følgende kriterier:

Limb-girdle muskeldystrofi er en arvelig sygdom, der medfører fremadskridende muskelsvind specielt i skulder-hofte-bæltet, dvs. omkring overarme og lår. For at en sygdom herudover kan karakteriseres som LGMD

  • Skal den være beskrevet i mindst to forskellige familier
  • Skal patienten på et tidspunkt have kunnet gå
  • Skal mængden af muskelenzymet creatin kinase være forhøjet
  • Skal der kunne ses dystrofiske forandringer i muskelcellerne (ift. rask væv) set ved MR skanning eller biopsi.

Med den nye definition er der 10 af de undertyper, der hidtil har hørt til LGMD-gruppen, der ikke længere, opfylder LGMD-kriterierne. Anbefalingen er, at de glider ud af LGMD-klassifikationen. Herudover anbefalede Workshop-deltagerne at man optog 5 nye sygdomme som LGMD-undertyper, fordi de opfylder kriterierne i den nye definition.

Nye navne afspejler, hvordan sygdommene nedarves

I den nye klassifikation navngives undertyperne efter deres arvegang (nedarves de vigende eller dominant), tidspunktet for beskrivelsen af dem i forhold til de tidligere beskrevne undertyper, og navnet på det protein der er påvirket af undertypens mutation.

I Danmark er der mange, der har undertypen, der hidtil har haft navnet LGMD 2I. Efter de nye navngivningsprincipper hedder den nu: ”LGMD R9 Dystroglycan-relateret”. “R” fordi den har vigende (recessiv) arvegang. “9” fordi den blev beskrevet som nr. 9 af de recessive undertyper, og “Dystroglycan-relateret” fordi det muterede gen står for dannelsen af Dystroglycan-proteinet.

På verdensplan er der mange, der har LGMD 2A. Det nye navn for denne undertype er “LGMD R1 Calpain3-relateret”.

Se en oversigt over de gamle og nye navne her

Listen indeholder navne på de undertyper, der ses hyppigst i Danmark. Enkelte LGMD-undertyper er udeladt, fordi de er meget sjældne.

Farvel til gamle undertyper og goddag til nye

Udeladt er også de sygdomme, som ikke levede op til den nye LGMD-definition, og som workshop-deltagerne anbefalede ikke længere skulle høre til gruppen af LGMD-undertyper. Det drejede sig om LGMD 1A, LGMD 1B, LGMD 1C, LGMD 1E, LGMD 2R OG LGMD 2V. Disse undertyper har alle symptomer, der ikke er forenelige med definitionen. Workshoppen anbefalede, at disse sygdomme fremover blev omtalt ved de navne, de alle har haft udover deres LGMD-navn. Det drejer sig om 3 undertyper, der fremover kan kaldes myofibrillar myopati, Emery-Dreifuss muskel dystrofi, Rippling Muscle Disease, og Pompes sygdom. Herudover var der tre undertyper, der ikke opfyldte definitionens krav om at være beskrevet i mindst 2 familier. Det drejede sig om LGMD 1H, LGMD 2W og LGMD 2Y.

Som konsekvens af den nye definition anbefalede workshoppen, at 5 nye sygdomme blev betragtet som LGMD undertyper. Det drejede sig om: LGMD D4 Calpain3, LGMD R22 Collagen6, LGMD D5 Collagen6, LGMD R23 Lamininα2 og LGMD R24 POMNGT2.

Hvornår gennemføres ændringen?

Det er en stor opgave at implementere en ny definition og klassifikation for en sygdom og dens undertyper. Det vil tage lang tid før den spreder sig fra diagnose-beskrivelser til patienters lægelige journaler. Håbet er, at den i det mindste vil blive taget i brug for de nye undertyper, der beskrives.

De store internationale databaser over sygdomme, OMIM (international database over gener og genetiske sygdomme) og Orphanet (international database over sjældne sygdomme) har allerede indarbejdet de nye navne, mens Verdenssundhedsorganisationen WHO’s ICD-11 (sygdomsklassifikation) ikke er med endnu. Til gengæld har internet-siden “Medscape”, der har mange detaljerede beskrivelser af de enkelte undertyper, allerede taget de nye navne i brug.

RCFM anvender begge betegnelser

Workshop-deltagerne anbefalede, at man forsøgte at sprede de nye navne ved konferencer, videnskabelige møder og gennem den videnskabelige litteratur. Ligeledes appellerede man til, at brugerorganisationer verden over begynder at benytte dem. De store muskelsvindforeninger i USA (MDA) og Muscular Dystrophy UK Storbritannien er ikke begyndt endnu.

“I Rehabiliteringscenter for Muskelsvind vil vi i overgangsperioden anvende begge navne i vores journalsystemer, diagnosebeskrivelser og omtale af diagnoserne”, siger leder af Forskning-Udvikling, Ulla Werlauff, “men det er vigtigt at understrege, at brugerne ikke vil komme til at opleve en forskel på de ydelser, de får fra centret”.

Blot anbefalinger

Selv om deltagerne i ENMC-workshoppen omfattede nogle af den internationale muskelsvindforsknings mest respekterede navne, havde de ikke myndighed til at bestemme, hvordan definitionen på LGMD skal være, og hvad undertyperne skal hedde. Workshoppen kunne kun komme med anbefalinger. Deltagerne gjorde det dog klart, at man, selv om de anbefalede at bruge den nye klassifikation, stadig vil kunne benytte det oprindelige navn på LGMD-undertyperne, og at fx OMIM-databasen altid vil beholde de oprindelige navne.

Brugerorganisationerne i workshoppen gjorde opmærksom på, at der ikke er nogen brugere/patienter, der får en anden sygdom med den nye klassifikation. Det er kun navnet, der ændres.

Ifølge overlæge, professor John Vissing fra Rigshospitalet, der deltog i workshoppen, er det stadig uklart, hvem der præcist skal styre processen med at implementere anbefalingerne, men World Muscle Society, der er den verdensomspændende organisation for fagfolk, der beskæftiger sig med neuromuskulære sygdomme, har sat en proces i gang, skriver han i en mail til RCFM.

Vi er et højt specialiseret hospital for muskelsvind. Vi tror på, at de bedste rammer for livet med muskelsvind skabes, når vi ser det hele menneske i et livslangt perspektiv. Derfor er vores brugere altid i centrum.  

Vi deler specialviden med mennesker med muskelsvind, deres familier og fagpersonerVi arbejder på tværs af fagligheder og sektorgrænser. 

Vi er udsprunget af Muskelsvindfonden, men er en selvstændig enhed finansieret af regionerne. 

Kontakt os

E-mail: info@rcfm.dk
Tlf: +45 8948 2222
CVR-nr: 88502728

Hovedkontor
Kongsvang Allé 23
DK-8000 Aarhus C
Post sendes hertil

Sjællandsafdeling 
Blekinge Boulevard 2, 1.sal
DK-2630 Taastrup