Vejrtrækning hos personer med ALS og PMA
ALS og PMA påvirker nerverne til alle de muskler, du bevidst bestemmer over. De påvirker altså også de muskler, du bruger, når du trækker vejret. Derfor kan din evne til at trække vejret og at hoste blive dårligere.
Her kan du læse om symptomerne på problemer med vejrtrækningen. Du kan også læse om, hvad årsagerne kan være, hvordan du kan blive undersøgt og få forslag til, hvad der kan gøres.
Læs videre her, hvis du har en anden diagnoseHvorfor opstår problemer med vejrtrækningen?
Hos de fleste vil der først opstå problemer med at trække vejret og at hoste et stykke henne i forløbet, men hos nogle kan det være et af de første symptomer på ALS eller PMA.
Det er normalt ikke selve lungerne, der fejler noget, men lungefunktionen – altså din evne til at trække vejret og hoste – påvirkes, fordi nerveforbindelsen til vejrtrækningsmusklerne bliver svækket.
Lungerne får sværere ved at tage ilt ind og skille CO2 (kuldioxid) ud. Din krop kompenserer ved at trække vejret hurtigere og bruge andre muskler til at hjælpe med at hæve brystkassen.
-
Det er ofte om natten, at de første symptomer på problemer med vejrtrækningen viser sig. Der er nemlig brug for mere muskelarbejde for at trække vejret, når du ligger ned.
Problemer med vejrtrækningen kan vise sig ved et eller flere af nedenstående symptomer:
- Morgenhovedpine
- Forstyrret søvn med hyppige opvågninger evt. med mareridt
- Hyppige vandladninger
- Svedeture
- Udtalt træthed om dagen, nedsat evnet til at koncentrere sig og tendens til at falde i søvn om dagen
- Forpustethed eller kvælingsfornemmelse (det kaldes også lufthunger)
- Vægttab eller nedsat appetit
- Hyppige lungebetændelser
Symptomerne kan skyldes mange ting
Disse symptomer kan skyldes mange ting. Hvis du oplever symptomerne, betyder det altså ikke nødvendigvis, at du har problemer med vejrtrækningen. Omvendt kan du have svært ved at trække vejret, uden at du oplever alle symptomer.
Symptomerne bliver derfor tit overset eller forvekslet med andre sygdomme.
-
Hvis du oplever symptomer, skal du informere lægen i det tværfaglige team på hospitalet .
Du kan lette symptomerne midlertidigt ved at sove med hævet hovedgærde.
Det er også vigtigt, at du holder dine lunger og luftveje rene, så der ikke samles for meget slim. Længere ned på siden finder du tips til øvelser, du selv kan gøre.
Hold dine luftveje rene
Hvis du har problemer med vejrtrækningen, kan det være svært at hoste slim op. Hvis der er meget slim i lungerne, kan det nedsætte luft-udvekslingen og lungevæv risikerer at “klappe sammen”. Denne tilstand kan udvikle sig til lungebetændelse.
Derfor er det vigtigt, at du holder dine luftveje så “rene”, som muligt. Her kan du læse om, hvordan du holder dine luftveje rene og undgår problemer med slim i lungerne.
-
Din lungefunktion – altså din evne til at trække vejret og hoste – kan blive undersøgt ved de almindelige hospitalskontroller. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, hvor meget sygdommen påvirker din lungefunktion. Lægen vurderer også risikoen for komplikationer og kan desuden finde ud af, om der er andre problemer med dine lunger, som skal behandles.
Hvis undersøgelsen viser, at du har markante symptomer, vil hospitalet tilbyde en henvisning til et af landets tre respirationscentre i Aarhus, Odense og København. Her har man specialviden om problemer med vejrtrækning og de forskellige behandlingsmuligheder.
Vurdering af lungefunktion: Vitalkapacitet og Peakflow
En af de vigtigste metoder til vurdering af lungefunktionen er måling af vitalkapaciteten. Vitalkapaciteten er den mængde luft, du maksimalt kan puste ud efter først at have taget en dyb indånding. Den udtrykkes i procent af det, man kan forvente af personer som svarer til din alder, højde og køn.
Vitalkapacitetsprocenten kan variere meget fra person til person. Derfor kan man først sige, at den er nedsat, hvis den er under 80 %.
Din evne til at puste en stor luftmængde hurtig ud, dvs. et kraftigt pust, kan også måles. Den betegnes peakflow og kan i nogle tilfælde bruges som undersøgelse af din hostekraft.
Hvordan foregår vejrtrækningen?
Vi trækker vejret for at skaffe ilt til den forbrænding, der er nødvendig for kroppens muskler og organer. I lungerne optager blodet ilt fra luften. Ilten transporteres rundt i kroppen, hvor forbrændingen foregår. Nogle af affaldsstofferne fra forbrændingen transporteres med blodet tilbage til lungerne og udskilles med udåndingsluften i form af CO2 (kuldioxid).
Vi trækker vejret ved hjælp af de muskler, vi har mellem ribbenene og den store mellemgulvsmuskel, som kaldes diafragma.
Læs mere om vejrtrækning på sundhed.dkVejrtrækningen kan gøre din krop mere stabil
Din evne til at holde dig oprejst eller siddende oprejst påvirkes af trykket inde i din krop. Når du trækker vejret, er du i stand til at skabe, regulere og fastholde tryk. Derfor kan du også udnytte din vejrtrækning til at blive mere ’stabil’ i kroppen – og vi anbefaler, at du er opmærksom på dette i din hverdag. En fysioterapeut kan instruere i dette.
Fimrehår holder luftvejene rene
På indersiden af de mindre luftrør sidder fimrehår, som bølger frem og tilbage. De hjælper med til at holde luftvejene rene og føre slim ud af luftvejene. De har altså en meget vigtig funktion.
Fimrehårene arbejder dårligere, hvis man har fået beroligende medicin eller drukket alkohol, og de kan langsomt ødelægges, hvis man ryger – antagelig også hvis man udsættes for passiv rygning.
Er man i væskeunderskud, bliver fimrehårenes funktion svækket, fordi slimen bliver mere sej og sværere at transportere væk. Kommer slimen ikke væk fra luftvejene, vil den stoppe de små luftrør og forhindre, at luften når ud til de fjerneste områder. Resultatet er, at lungeområder klapper sammen.
At hoste er en refleks
Hostet er en refleks, som kommer spontant, når luftvejene irriteres. Det kræver god ind- og udåndingskraft at hoste effektivt.
Et effektivt host, kræver nemlig, at man kan tage en dyb indånding, har stærke mave- og kropsmuskler til at presse luften ud af lungerne, og har kontrol over sine strubemuskler. De skal nemlig regulere udstrømningen og åbne sig på det rigtige tidspunkt.
Tag et dybt suk
For at få en dybere vejrtrækning er det sundt at tage et dybt suk ind imellem. Det vil sige en ekstra dyb indånding, som giver en større mængde luft i lungerne. At sukke er på samme måde som at hoste noget, man normalt gør helt automatisk.
Øvelser og hjælpemidler kan hjælpe med at fjerne slim
Hvis du har problemer med slim i lungerne, eller har svært ved at hoste, kan du få hjælp. Her finder du eksempler på vejrtrækningsøvelser og hjælpemidler, der kan give dig hostestøtte.
Kontakt os
Du er altid velkommen til at kontakte os for at få personlig rådgivning.
Du kan ringe til os på tlf. 89 48 22 22, sende en e-mail eller benytte vores kontaktformular
Telefonerne er åbne:
Mandag, tirsdag, torsdag og fredag kl. 10 – 14
Onsdag mellem 10 og 12
