Muskelsvind og seksualitet
Her kan du få viden om seksualitet og muskelsvind, inspiration til et godt sexliv på trods af fysiske begrænsninger og svar på nogle af de spørgsmål eller bekymringer, du måske har om din seksualitet, uanset om du er i et forhold eller ej.
Læs om seksualitet her, hvis du har ALS, PMA eller PLSSeksualitet i forskellige livsfaser
Seksualiteten kan fylde mere eller mindre i forskellige perioder, og det kan være forskelligt, hvilke behov vi har i forskellige livsfaser, og hvordan de dækkes. Det er også forskelligt, hvor stor værdi vi tillægger de forskellige elementer i sexlivet, men for de fleste mennesker er seksualitet vigtig.
Definition af seksualitet
’Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed. Den er et basalt behov og et aspekt af det at være menneske, som ikke kan adskilles fra andre aspekter i livet.
Seksualitet er ikke synonymt med samleje. Det handler ikke om, hvorvidt vi har orgasme eller ej, og endelig er det ikke summen af vores erotiske liv. Dette kan være en del af vores seksualitet, men behøver ikke at være det.
Seksualitet er så meget mere. Det er, hvad der driver os til at søge kærlighed, varme og intimitet. Den bliver udtrykt i den måde, vi føler, bevæger os på, rører ved og bliver rørt ved. Det er lige så meget dette at være sensuel, som at være seksuel.
Seksualitet har indflydelse på vores tanker, følelser, handlinger og samhandlinger og derved på vores mentale og fysiske helse. Og da helse er en fundamental menneskeret, så må også seksuel helse være en basal menneskeret’
Forslag til WHO definition oversat fra: Sexuality and Family planning. Report of a consultation and research findings. Langfeldt & Porter 1986
-
At være single og tilfreds
Du kan have mange gode grunde til ikke at være i et parforhold. Det kan være du ikke har fundet en kæreste, at du trives bedre alene, er mellem parforhold, er fraskilt eller er enke/enkemand. Selv om du ikke har en fast partner, kan du være vant til at have et aktivt og velfungerende sexliv med skiftende partnere.
Hudsult
Det kan også være, at du har svært ved at finde en sexpartner eller en kæreste og savner sex og fysisk kontakt. Måske har du ikke overskud til at tage kontakt og mødes med nye mennesker. For nogen kan det føre til en oplevelse af hudsult, altså en oplevelse af at mangle kærlig berøring.
Hvis du har det sådan, vær da særligt opmærksom på at få kram og berøringer af mennesker, du holder af.
I hverdagen kan det derudover være dejligt, hvis du bruger god tid på at smøre dig ind i creme, eller lader en hjælper gøre det. Du kan evt. også bestille en tid til blid massage af ansigt og hænder eller af hele kroppen.
-
I løbet af puberteten vil mange gøre sig tanker om at få en kæreste. Det er forskelligt hvornår i livet man evt. møder en person, man ønsker et længerevarende forhold til, og det er også forskelligt, hvor mange sexpartnere og kærester man har haft før det evt. sker.
”
For at virke tiltrækkende på en anden, er det en fordel, at du har sluttet fred med, at du er anderledes, og måske endda kan se det som en styrke
Hvis du er single og ønsker at finde en kæreste, gælder på mange måder de samme spilleregler som gælder for mennesker uden sygdom og handicap. Dermed ikke sagt, at der ikke kan være særlige udfordringer.
Vi lever i en tid, hvor der er stort fokus på udseende og jobmæssig succes, begge dele områder, hvor du måske ikke føler dig som topscorer, hvis du sidder i kørestol, eller er på førtidspension. Måske har du haft oplevelser med at møde potentielle kærester – på dating-apps eller i virkeligheden – der er mere optaget af kørestolen eller handicappet, end af dig som person.
For nogle kan hjælpemidler og handicap virke afskrækkende, for andre tiltrækkende. Det kan være udfordrende, når man først og fremmest gerne vil ses som person, og ikke som sit handicap.
Vær opsøgende
Det er de færreste, der oplever, at en kæreste dumper lige ned i skødet på dem. Derfor er det vigtigt at gøre noget selv; tag ud og mød andre mennesker, sørg for at du tager dig godt ud og har noget at snakke om, når du møder andre.
Vær åben – jo strammere krav du har til en kæreste, jo mindre er udbuddet. Jo mere åben du er for, at kærligheden kan findes uventede steder og med uventede personer, jo større er chancen for succes.
Hvor meget skal du fortælle?
Det kan være svært at vide, hvor meget du skal skrive på en datingprofil om din situation, eller hvor meget du skal fortælle på første date. Det er der ikke en fast skabelon for. Det er forskelligt, hvad forskellige mennesker trives med, men hvis en date udvikler sig mere seriøst, er det måske værd at overveje, om du synes et egentligt forhold skal starte med fortielser.
For at virke tiltrækkende på en anden, er det en fordel, at du har sluttet fred med, at du er anderledes, og måske endda kan se det som en styrke. Hvis du selv tænker, at du ikke er noget værd som kæreste, kan det være rigtig svært for andre at få øje på dine kvaliteter.
Forbered dig på at gå ud
Træthed og problemer med tilgængelighed på diverse mødesteder kan også have betydning. Vær udhvilet, inden en date eller en tur i byen. Lav måske aftaler på tidspunkter, hvor du ved, du er mest frisk, og på steder, hvor du ved, du kan komme ind. Det er vigtigt, at du føler dig tryg og godt tilpas, så stemningen bliver god fra starten.
Vær åben og nysgerrig
Hvis du møder en person, du har lyst til at have sex med og evt. blive kæreste med, er det vigtigt, at I tør være åbne overfor hinanden. Selv om lysten ofte er stor, når man er nyforelsket og kroppene har det med bare at tale sammen, kan der være særlige hensyn, eller vilkår, som er vigtige at kende til for jer hver især.
Hvis du kender dig selv og din krop og ved, hvad du selv kan lide, og hvilke særlige hensyn eller rammer der er nødvendige for dig, er det meget nemmere at fortælle det til en partner. Derudover er det også vigtigt, at du er nysgerrig på, hvad din partner kan lide, så I kan samarbejde om, at I begge får en dejlig oplevelse.
-
Roller og opgaver i parforhold
Hvis du er gift eller i et fast parforhold, har du og din partner formentlig fordelt nogle opgaver og roller mellem jer, som kan sammenlignes med en slags uformel kontrakt, hvor I grundlæggende ved, hvem af jer der er bedst til det ene eller det andet.
I kender sikkert også hinandens måder at reagere og handle på, når I skal løse problemer eller bare få hverdagen til at fungere. Den slags kontrakter er forskellige i alle forhold, og forandrer sig over tid i det samme parforhold.
Genforhandling af parforholdskontrakten
Når den ene part bliver syg, eller sygdommen gradvist giver funktionstab, kan I blive tvunget til at ”genforhandle parforholdskontrakten”. Træthed, smerter og fysiske begrænsninger kan betyde, at der fx er praktiske opgaver, som skal omfordeles. Der kan også være sket økonomiske forandringer eller ændringer i, hvem der har mest tid og overskud til børn eller aftaler med venner.
For at mindske risikoen for konflikt og misforståelser, kan det anbefales, at I taler om de ønsker og behov, I hver især har, så I begge kan være med til at påvirke den nye kontrakt. Ud over at det kan få tingene til at glide nemmere i hverdagen, kan det også være med til at skabe overskud til nærvær og seksualitet i jeres forhold.
Seksualiteten kan forandre sig efter en muskelsvinddiagnose
At få en muskelsvinddiagnose kan påvirke seksualiteten på flere måder. Forandringer i muskelstyrke, udseende og handlemuligheder kan påvirke dit selvbillede og dermed påvirke, hvordan du har det med dig selv, både i hverdagen og i seksuelle sammenhænge.
”
Tålmodighed, nysgerrighed, åbenhed og humor kan være med til at bevare lysten og intimiteten
Din partners selvbillede kan også påvirkes, når parforholdets kontrakt forandrer sig. Måske er det nødvendigt, at han/hun påtager sig nye opgaver, som påvirker den måde, han/hun opfatter sig selv på.
Det kan også være at diagnosen påvirker din evne til at onanere, og selv om man måske tænker at det er en privat aktivitet, der ikke har så meget at gøre med det fælles sexliv, så kan det fx føre til øget frustration eller forandringer i, hvor hyppigt du har lyst til sex med din partner, der måske kan hjælpe med den orgasme, du ikke selv kan udløse.
Nye roller i sexlivet
Hvis muskelsvind begynder at begrænse mulighederne for at gøre som I plejer i forhold til jeres sexliv, er det muligt at samleje kommer til at fylde mindre og kærlige ord og berøringer kommer til at fylde mere.
Det kan også være I skal vænne jer til nye roller i sexlivet. Afhængig af hvordan jeres sexliv normalt er indrettet, er det muligt, at en af jer skal være mere fysisk aktiv end tidligere. Du er måske nødt til at tage en mere passiv eller modtagende rolle, og din partner skal måske påtage sig en mere aktiv rolle.
At tage forandringerne på forskud
Hvis de nye roller er uvante for jer, kan det være en god ide at tale om de forandringer, der måske kommer, og tidligt begynde at afprøve nye seksuelle stillinger eller aktiviteter som fx massage, oralsex eller brug af seksuelle hjælpemidler (sexlegetøj m.m.). Det er nemmest at afprøve noget nyt, mens I stadig er i stand til at gøre det, I plejer. På den måde bliver forandringen mere gradvis og bliver ikke forbundet med eventuelle nederlag i forbindelse med, at funktioner forringes.
Omvendt kan det også være, at det er nemt for jer at få sexlivet til at fungere ved at lave tilpasninger, i takt med at kroppen og hverdagen ændrer sig.
Det kan også være, I synes det er grænseoverskridende og besværligt at opgive det, I plejer, og blive ved med at finde på nye løsninger, i takt med at sygdommen skrider frem. I den situation kan tålmodighed, nysgerrighed, åbenhed og humor være med til at bevare lysten og intimiteten.
At holde fast i sit sexliv
I længerevarende forhold kan sex nogle gange blive lidt rutinepræget. Det foregår måske på samme sted og på samme tid af dagen, og måske følger det også et bestemt mønster. Det er der ikke noget galt med, men træthed eller smerteproblematikker kan gøre det relevant at bryde kendte rutiner, selv om det kan kræve lidt energi og fantasi.
Måske kan I have gavn af at eksperimentere med at have sex i nye stillinger, i andre rum, i andre møbler, på andre tidspunkter, eller på nye måder, end I er vant til. Det kan muligvis være det, der skal til, for at holde fast i jeres seksuelle samvær.
-
Forandret eller forskellig sexlyst
I et fast forhold kan der være tidspunkter, hvor den ene part er mindre opsat på at have sex end den anden. Det kan der være mange grunde til, fx forskellig appetit på sex, træthed, travlhed, eller optagethed af tanker eller bekymringer.
Hvis I oplever, at den enes behov for sex er blevet mindre, kan det mindske presset, at I fokuserer på fysisk nærhed i stedet for. Det kan fx være at ligge tæt, holde i hånd, nusse eller kysse i stedet for at have samleje. Det er vigtigt, at I taler sammen om, at kærligheden er uændret, men at lysten til sex er blevet mindre. Ellers kan I risikere, at en af jer bliver usikker på, om den nedsatte interesse for sex skyldes utilfredshed med forholdet.
Ved at tale sammen bliver det måske muligt at finde nogle løsninger, som fungerer for jer begge.
I nogle forhold fungerer det godt, at den person der har øget seksuelt behov får opfyldt behovet ved hjælp af onani eller seksuelle hjælpemidler. Måske synes I det er dejligt, at den anden part er med på sidelinjen, eller også bliver I enige om, at det er noget du er alene om. Uanset hvad, er det vigtigste, at I sammen finder det, der fungerer bedst for jer. Seksuelle hjælpemidler for både mænd og kvinder kan købes i specialforretninger og internetbutikker.
Andre former for intimitet
Hvis det er for energikrævende at gennemføre et samleje, kan I evt. eksperimentere med at udforske jeres sensuelle områder ved nænsomt at berøre kroppens forskellige områder. Det er vigtigt ikke kun at fokusere på de områder, der normalt forbindes med seksuel nydelse, men gennem varierende tryk og rytme finde de områder, hvor det føles særlig dejligt at blive berørt. I kan også bruge munden og kysse, puste eller slikke. Formålet er ikke, at udforskningen skal føre til orgasme eller samleje.
At bevare den fysiske nærhed
Måske oplever I, at den seksuelle del af jeres forhold bliver mindre vigtig, efterhånden som sygdommen udvikler sig, og I får måske mere fokus på at lave fælles aktiviteter som at gå i seng på samme tid, så der er mulighed for at tale sammen og røre ved hinanden. Det kan også være at I drikker morgenkaffe sammen i sengen og nyder hinandens selskab på den måde.
Hvis sygdommen har medført at I ikke længere deler soveværelse, fx, pga. natlig overvågning, pladskrav fra hjemmeplejen, støj fra respirationshjælpemidler m.m., kan det være en god ide, at I finder andre muligheder for at være fysisk tætte på hinanden i løbet af dagen. At sidde sammen i sofaen, eller ligge tæt i den enes seng kan være muligheder for at have fysisk kontakt.
Hvis jeres lyst til sex ikke er lige stor, og dette skaber spændinger i jeres forhold, kan I eventuelt opsøge en sexolog.
At tale om sex
Uanset hvordan I arbejder med at få sexlivet til at fungere bedst muligt, så er det vigtigt at tale sammen undervejs, at turde finde løsninger der passer til jer uden at fokusere for meget på, hvordan det plejer at være, eller hvordan det burde være.
At tale om sex kan være svært
For mange er det svært eller uvant at tale sammen om seksuelle forandringer eller udfordringer, og den manglende kommunikation kan føre til misforståelser, skyldfølelse, bebrejdelser eller ensomhed.
Hvis det er for svært, så overvej at tale med en konsulent fra RCFM eller evt. en sexolog.
At få en god samtale om sexlivet
Når du taler med din partner om dine bekymringer, er det vigtigt at indlede samtalen på en god måde. Indledninger som ’Hvorfor er du ikke…?’, kan virke som kritik eller beskyldninger, hvorimod det er mere konstruktivt at begynde med ’Jeg synes…’ eller ’Jeg kunne godt tænke mig…’
Tal med din partner på et tidspunkt, hvor I har uforstyrret tid sammen. Det er en god ide at lytte til din partners tanker, følelser og synspunkter og undgå at gøre en bestemt situation til et problem.
At tale med sundhedsfaglige personer om seksualitet
Nogle fagpersoner taler ikke om seksualitet, fordi de er bange for at overskride folks grænser, eller fordi de tror, folk selv spørger, hvis de har et problem.
Det kan betyde, at en fagperson venter på, at du selv tager problemet op, mens du måske er usikker på, om det er passende at tale om. Det er det! Du kan altid tale med en fagperson, hvis du har bekymringer i forhold til dit sexliv.
Det kan være en god ide at vælge en fagperson, du har tillid til. Hvis du føler dig lidt pinligt berørt i starten, kan det være en god ide at starte med at sige ’Må jeg spørge dig om noget der er lidt svært at tale om? eller ’Har du erfaring fra andre med …?
Hvis de ikke kan svare på dine spørgsmål eller ikke føler sig i stand til at tale om dine problemer, kan de henvise dig til en anden, som kan hjælpe. Du kan også tale med konsulenten fra RCFM eller egen læge om dine bekymringer.
Specifikke problemstillinger
Herunder kan du få råd om specifikke problemstillinger i sexlivet, når du har muskelsvind.
-
Også når man taler om onani er det vigtigt at huske den brede definition af seksualitet, og ikke kun fokusere på onani som en aktivitet, hvor man rører sine kønsorganer og ender med at få en orgasme. Onani handler om nydelse og hvad der tænder dig. Det behøver ikke være noget fysisk du gør, du behøver ikke være nøgen, og det behøver ikke ende med en orgasme. At give sig selv nydelse er en måde at blive klogere på hvad du tænder på, hvordan din krop virker, men bestemt også en måde at sende positive signaler til dig selv om at du har fortjent nydelse og positiv opmærksomhed. At have sex med sig selv er altså ikke kun noget man gør fordi man ikke har mulighed for at have sex med et andet menneske, og faktisk er der rigtig mange der er i parforhold som stadig har sex med sig selv.
Sexfantasier, at se porno, lytte til lydporno, bruge vibrator eller hænder på forskellige dele af kroppen og meget mere kan alt sammen tælle som sex med sig selv.
Hvis du bor et sted hvor du kan blive forstyrret, eller du har hjælpere, er det okay at insistere på tid alene, hvor der er respekt for dit privatliv, uanset hvad du vælger at bruge tiden til.
Hvis du har et ønske om at onanere ved at røre kønsorganerne, kan du være udfordret, hvis du har nedsat muskelkraft, muskeludtrætning eller kontrakturer. Der findes en del sexlegetøj for både mænd og kvinder, som kan være nyttige. Disse kan købes både i specialforretninger og i internetbutikker.
-
Hvis du har mavesonde (PEG-sonde), kan du være bekymret for, om den kan rykke sig løs, mens du har sex (mavesonder er indlagt direkte ind gennem maveskindet til mavesækken for at hjælpe med indtagelse af næring og væske). Det er sjældent, at en mavesonde rykker sig løs, fordi den er sikret med en plade eller en lille vandfyldt ballon på indersiden af mavesækken.
Hvis du alligevel er bekymret, kan du tape slangen fast til maven under sex eller holde den på plads med en forbinding. Du kan også have stramtsiddende tøj på, fx en T-shirt eller undertrøje, som holder slangen fast.
-
Hvis du har respirator, er du måske bange for, at du kan få svært ved at trække vejret, når du har sex. Det er ikke skadeligt at have sex, når du har respirator. Det kan dog være nødvendigt at finde nogle nye stillinger, så du undgår at få vægt på bryst eller underliv, da dette kan føles ubehageligt.
Hvis du er mand, kan det fx være en opretsiddende eller halvt opretsiddende stilling, hvor der er god plads til brystet og mellemgulvet, og hvor din partner kan støtte sin egen vægt under samlejet. For nogle kan det også fungere godt at ligge på siden, og lade partneren være mest aktiv.
Hvis du er kvinde, kan en god stilling fx være en delvis opretsiddende stilling, hvor din partner støtter sin egen vægt, eller sideliggende hvor din partner er den mest aktive.
Hvis du bruger maskerespirator (NIV) kan det være, du føler dig bedst tilpas ved at have masken på under samleje. Hvis du kan undvære masken, mens du har sex, er det en god ide at have den ved hånden, hvis du får brug for den bagefter.
-
Hvis du har hjælpere ansat, kan det være en god ide at lave nogle regler for at sikre, at dit behov for privatliv respekteres. Du har måske brug for at onanere, se sexfilm eller være intim med en partner.
Nogle hjælpere kan have det svært med at være så tæt på en andens sexliv. Hvis du oplever det som et problem, kan du vælge kun at forklare, at du har brug for tid alene, uden at blive mere konkret om formålet.
Hvis du selv ansætter dine hjælpere, er det også en mulighed, at du ved ansættelsessamtalen er opmærksom på, om en ansøger er tilpas med din måde at udleve din seksualitet på. Det kan fx handle om accept af din seksuelle orientering eller hvad du tænder på, men det kan også handle om, at hjælperen måske skal gøre dig klar inden du skal have sex, hjælpe med at vaske dig efterfølgende, placere eller række dig sexlegetøj, eller gøre det rent efter brug.
-
Nogle typer af receptpligtig medicin kan påvirke sexlivet fx ved at mindske sexlysten eller evnen til at blive seksuelt opstemt og opnå orgasme. Andre typer medicin forsinker kønsmodningen og forsinker dermed ofte den almindelige seksuelle udvikling og interesse.
Vær opmærksom på, at det ikke kun er din egen medicin, der kan påvirke sexlivet. Hvis din partner opstarter ny medicin, kan det ligeledes påvirke jeres sexliv.
Hvis du har spørgsmål eller gør dig bekymringer om din eller din partners medicin, er det vigtigt at snakke med din læge om det.
-
Nogle mennesker døjer med psykiske vanskeligheder eller psykisk sygdom i kortere eller længere perioder af deres liv, og det kan påvirke lysten til sex.
Selv om du har været psykisk velbefindende, inden du fik din muskelsvinddiagnose, kan det være et stort pres at have eller få en fremadskridende sygdom, og den tristhed eller vrede, du kan føle som følge af diagnosen kan naturligt påvirke lysten til sex.
Uanset om det er dig eller din pårørende, bør du tale med din egen læge eller en psykolog, hvis du oplever at være ængstelig eller trist over en længere periode.
-
Træthed er et hyppigt problem for mennesker med muskelsvind. Nogle oplever en generel træthed, hvor behovet for søvn er stort, nogle udtrættes fordi musklerne har nedsat kraft og andre udtrættes, fordi musklerne ikke kan lave de samme bevægelser mange gange i træk. Fordi årsagerne til træthed er forskellige, er det også forskelligt hvordan der skal tages hensyn til trætheden, når det kommer til sex.
Det kan være, du har behov for pauser og aflastende stillinger, og måske er du også nødt til at være fleksibel med, hvornår du har sex. Det kan være, det er nok for jer begge at kysse, kæle, massere eller kærtegne hinanden. Hvis det er vigtigt for jer at opnå orgasme sammen, kan det nogle gange være mindre udtrættende at give hinanden udløsning med hånd, tunge eller seksuelle hjælpemidler fremfor at have samleje.
Det er dog også muligt at eksperimentere med mindre krævende seksuelle stillinger, eller I kan vælge at gøre selve samlejet til en tidsmæssigt mindre del af det seksuelle samvær. Uanset hvad, kan det anbefales at prioritere nærhed. Det kan nogle gange føre til at der alligevel opstår lyst/overskud.
-
Ved nogle muskelsvinddiagnoser er smerter en del af sygdommen, eller en konsekvens af overanstrengelse, dårlig siddestilling m.v. Smerter tager energi og kan ofte få din opmærksomhed til at gå indad i stedet for at den går til andre mennesker, herunder din partner.
Men smerter behøver ikke være en forhindring for at have et tilfredsstillende sexliv, heller ikke selv om de opstår i forbindelse med sex.
Tal med din partner om smerter
For at få et velfungerende sexliv for begge parter er hensyntagen, gensidig respekt og forståelse vigtige faktorer. Du bør derfor fortælle om smerter ved sex, hvis du oplever det. Lad din partner vide, hvad du kan og ikke kan. Ærlighed om forventninger og begrænsninger giver jer begge mulighed for at være kreative og have det sjovt. Gå efter stillinger, som er behagelige og giver mulighed for en positiv, seksuel oplevelse. Vær ikke bange for at prøve noget nyt og husk at sex frigiver smertelindrende og angstdæmpende hormoner.
I afsnittet om seksuelle hjælpemidler – sexlegetøj her på siden, kan du læse mere om hjælpemidler der kan bruges, hvis du oplever smerter under samleje.
-
Ved nogle muskelsvinddiagnoser kan man opleve at blive inkontinent for urin, afføring eller begge dele. Det kan påvirke selvværd og livskvalitet, og de fleste vil opleve det udfordrende i forhold til deres sexliv.
At være inkontinent er for mange lidt pinligt eller skamfuldt og derfor ikke noget man taler om. Det er dog vigtigt at tale med lægen. Almindeligvis anbefales bækkenbundstræning, men der findes også hjælpemidler, medicin og operationer, der evt. kan mildne eller afhjælpe problemet.
Viden om forebyggelse og behandling af inkontinens ved muskelsvind er sparsom, men det bør ikke forhindre, at man undersøger sine muligheder for at få hjælp.
Seksuelle hjælpemidler - sexlegetøj
Seksuelle hjælpemidler eller sexlegetøj kan tilføre variation, spænding og nydelse i sexlivet, både i forhold til onani og sex med en partner. Når du har muskelsvind, kan sexlegetøj være en måde at kompensere for fysiske begrænsninger i form af nedsat muskelkraft, kontrakturer eller muskeludtrætning.
Sexlejtøj: Vejledning til køb og muligheder for økonomisk støtte
Det kan være lidt uoverskueligt at skulle købe sexlegetøj, hvis du aldrig har prøvet det før, så her kommer nogle forslag til forskellige problematikker samt nogle overvejelser, du kan gøre dig, for at mindske risikoen for fejlkøb:
- Kvinder, der har smerter ved samleje, kan evt. have gavn af glidecreme, dilatorsæt, en tynd vibrator eller en pain buffer
- Kvinder med meget dårlig håndfunktion kan evt. bruge håndfri vibrator som kan placeres på sædet, en fjernbetjent vibrator eller en lang vibrator beregnet til indføring, som blot skubbes ind mellem lårene, så den berører klitoris (evt. uden på tøjet).
- Ved indkøb af vibratorer skal du være opmærksom på, at der kan være stor forskel på, hvor voldsomt de vibrerer, hvordan de betjenes, hvor nemme de er at rengøre samt hvilket materiale de er lavet af. Disse faktorer kan have betydning for, hvordan oplevelsen er, og hvor selvhjulpen du kan være.
- Mænd med dårlig håndfunktion kan også bruge almindelige vibratorer eller særlige mandevibratorer for at få udløsning.
- Kroppen har mange nydelsesfulde zoner. Brug fx fjer, isterninger, massagehandsker eller massagebolde med dupper til at stimulere forskellige områder af kroppen (link til At holde fast i sit sexliv og Hudsult og omvendt)
Hvor kan du få mere vejledning om sexlegetøj
I en del butikker kan du få vejledning om relevante produkter inden du køber.
Socialstyrelsen har hjemmesiden https://hmi-basen.dk/, hvor man kan søge på forskellige seksuelle hjælpemidler, der er særligt udvalgt til mennesker med fysiske eller psykiske handicaps.
Økonomisk støtte
Det er muligt at ansøge kommunen om økonomisk støtte til at indkøbe sexlegetøj, hvis det betragtes som et hjælpemiddel. I praksis bevilges det dog sjældent, da det i de fleste tilfælde betragtes som sædvanligt indbo, hvorfor man selv skal betale.
Porno
Nogle mennesker ser på porno og finder glæde ved det. Hvis der ikke er de store muligheder for at udleve sin seksualitet sammen med en anden, kan det være nærliggende og naturligt at bruge porno til at opnå seksuel stimulation og tilfredsstillelse.
For nogle få kan forbruget af porno tage overhånd. Det kan give udfordringer fx i forhold til hjælpere, der ikke bryder sig om porno eller i forhold til egentlig afhængighed, hvor det kan blive svært at løsrive sig og deltage i sociale sammenhænge.
Skulle dit pornoforbrug tage overhånd er det muligt at få hjælp til dette ved privat behandler. Det er også muligt at kontakte regionens sexologiske klinik og høre om de har et relevant behandlingstilbud. Vær opmærksom på at din egen læge skal henvise til sexologisk klinik, inden de kan igangsætte evt. forløb.
Mere information
Muskelsvindfondens magasin Muskelkraft satte i efteråret 2019 fokus på sex. Læs magasinet her
Muskelsvindfonden afholdt i juni 2020 to webinarer om sex og samliv. Se dem her
Kontakt os
Du er altid velkommen til at kontakte os for at få personlig rådgivning.
Du kan ringe til os på tlf. 89 48 22 22, sende en e-mail eller benytte vores kontaktformular
Telefonerne er åbne:
Mandag, tirsdag, torsdag og fredag kl. 10 – 14
Onsdag mellem 10 og 12
