Graviditet og fødsel

Her kan du læse om, hvordan en graviditet og en fødsel kan påvirke kvinder med muskelsvind. Der er både generel information og information om specifikke diagnoser.

Det er vigtigt at bemærke, at der er er store individuelle forskelle, også mellem kvinder med samme diagnose. Derfor er det altid vigtigt at kvinder med muskelsvind, der overvejer at blive gravide, får individuel rådgivning.

 

Graviditeten påvirker kroppen på flere måder

Der kan være behov for særlig opmærksomhed på de forandringer, der sker i kroppen

For alle gravide gælder det, at der sker en del fysiologiske forandringer i flere af kroppens systemer. Mængden af blod øges, samtidig med at blodprocenten falder, og blodets evne til at størkne øges. Hjertet slår hurtigere, og der stilles større krav til hjertets pumpefunktion. Behovet for ilt bliver større, og man trækker vejret hurtigere.

Som graviditeten skrider frem, bliver der mindre plads og trykket på mellemgulvsmusklen (diagfragma) kan vanskeliggøre vejrtrækningen. I musklerne og skelettet generelt sker der en blødgøring af ledbåndene (ligamenterne).

Alle disse forandringer er helt normale, men for kvinder med en muskelsvinddiagnose kan der – afhængigt af diagnosen – være behov for en særlig opmærksomhed omkring disse forandringer.

Behov for hjælpemidler og flere pauser under graviditeten

Hos kvinder med en muskelsvinddiagnose, kan fx nedsat muskelkraft, smerter og træthed påvirke graviditeten.

Min chef har spurgt ind til, om det er på grund af min sygdom. Jeg sagde til hende, at det vidste jeg jo ikke.

Mor med muskelsvind

Den øgede kropsvægt kan påvirke mobiliteten, og det kan være nødvendigt med ekstra hjælpemidler i denne periode.

Hos kvinder med nedsat muskelkraft fx i mavemusklerne, kan mavens tyngde give smerter i lænd og skuldre, og det kan være svært at holde til at sidde i mange timer. Også balancen kan blive påvirket, og måske er det nødvendigt med større forsigtighed for at undgå at falde.

Der kan muligvis være behov for at arbejde færre timer i tiden op til fødslen for at blive aflastet bedst muligt.

Det er vanskeligt at afgøre, om de kropslige gener under graviditeten hører under almindelige graviditetsgener, eller om de er relateret til muskelsvinddiagnosen. Øget træthed og lændesmerter forekommer også hos personer, der ikke har muskelsvind.

Der er store individuelle forskelle på, hvordan graviditeten belaster kroppen, og kvinder med muskelsvind kan derfor ikke altid bruge andres råd og erfaringer. Derfor er det nødvendigt, at de mærke deres egne behov, for at vide, hvilken støtten der er brug for.

Forskning om livet som forælder

Det er svært at finde viden om, hvordan det er at få eller have et lille barn, når man har muskelsvind. Derfor har vi gennemført projektet ”Forældre med muskelsvind”, hvor vi har interviewet en række forældre.

Citaterne på siden stammer fra disse interviews.

Her kan du få mere at vide om projektet.

Vigtige medicinske forhold

Kvinder med en muskelsvinddiagnose, bør drøfte følgende spørgsmål grundigt med de rette sundhedsfaglige eksperter:

Før graviditeten

  • Påvirkning af fosteret – risiko for videregivelse af sygdommen (genetik) og påvirkning af fosteret, hvis du får medicin.

Under graviditeten

  • Sidder kvinden i kørestol, kan der blive behov for forebyggende behandling af blodpropper allerede fra 1. trimester.
  • Hjerte- og lungestatus, særligt i 2. og 3. trimester kan forværre tilstanden. Hvis der allerede ses svær hjerteinsufficiens (nedsat pumpekraft), skal graviditet overvejes nøje og altid diskuteres med en hjertelæge.
  • Alle gravide har øget risiko for blærebetændelse i graviditeten, ofte er der ingen symptomer fra disse blærebetændelser, men man vil kunne opleve at få nedsat kraft. Det er derfor vigtigt at blive undersøgt og få behandling, hvis der pludselig opleves nedsat kraft under graviditeten.

Under fødslen

  • Fødselsvejen – bækkenetss størrelse, stramninger (kontrakturer) af led i hofter/ben, og eventuel rygskævhed og tidligere operationer.
  • ”Fødselskræfter”:
    • I det 1. stadie af fødslen er det især den glatte muskulatur i livmoderen, der arbejder, og fødselskræfterne er derfor sjældent påvirket (undtagen ved dystrofia myotonica type 1).
    • Det 2. stadie af fødslen kræver pressekraft, og den kan være nedsat ved en muskelsvinddiagnose. Der kan derfor være risiko for forlænget fødsel og nødvendigt med forløsning af barnet ved kop eller tang.
  • Smertebehandling: Skæv rygsøjle kan give vanskeligheder ved anlæggelse af rygmarvsbedøvelse (epiduralblokade). Der bør drøftes med lægen, om der er særlige bedøvelsesmidler eller medicin, som bør undgås.

Tre uger efter jeg fødte, følte jeg, at jeg havde gået et maraton hver eneste dag

Mor med muskelsvind


Efter fødslen 

  • Sygdomsudvikling: Generelt må kvinder med muskelsvind forvente at kan blive svagere fysisk under graviditeten, og de kan ikke forvente at komme helt tilbage til tidligere niveau efterfølgende.

Diagnosespecifikke forhold og komplikationer ved graviditet og fødsel

Nedenfor kan du læse om, hvilke komplikationer, der kan forekomme ved specifikke neuromuskulære diagnoser.

Vi vil gerne gøre opmærksom på, at der generelt er meget sparsom forskning på området. Rådgivning og vejledning skal derfor altid være individuel, og nedenstående skal læses med det forbehold.

Hvis ikke en diagnose fremgår af nedenstående liste, er det fordi, der er yderst sparsom viden på området. Det vil derfor være endnu større behov for individuel rådgivning.

I forskningsprojektet Når forældre har muskelsvind indsamlede vi viden om livet med muskelsvind før, under og efter graviditeten blandt personer med muskelsvind, fagpersoner og i litteraturen. Formålet var at give mennesker med muskelsvind, som ønskede at få børn, og de behandlere, de mødte i forløbet, den bedst mulige viden om, de særlige forhold, der kan være ved at blive og være forælder med muskelsvind.

Resultaterne fra projektet er formidlet her på hjemmesiden og i artiklen I was worried about not being good enough”. Experiences and perspectives of parents living with a neuromuscular disorder – an exploration of everyday life challenges

Kontakt os

Du er altid velkommen til at kontakte os for at få personlig rådgivning.

Du kan ringe til os på tlf. 89 48 22 22, sende en e-mail eller benytte vores sikre kontaktformular

Telefonerne er åbne:
Mandag – fredag kl. 10 – 14

Andre har også læst

  • Icon

    At leve med muskelsvind

    Find råd og vejledning om muskelsvind i alle livets faser

    Læs mere
  • Search

    Find din diagnose

    Læs om sygdommens udvikling og mulighed for behandling

    Læs mere
  • Forskning

    Forskning og udvikling

    Læs om forskning i muskelsvind

    Læs mere

Vi er et højt specialiseret hospital for muskelsvind.

Vi tror på, at de bedste rammer for livet med muskelsvind skabes, når vi ser det hele menneske i et livslangt perspektiv. Derfor er vores brugere altid i centrum.  

Vi deler specialviden med mennesker med muskelsvind, deres familier og fagpersonerVi arbejder på tværs af fagligheder og sektorgrænser. 

Vi er udsprunget af Muskelsvindfonden, men er en selvstændig enhed finansieret af regionerne. 

Kontakt os

E-mail: info@rcfm.dk
Tlf: +45 8948 2222

CVR-nr: 88502728

Hovedkontor
Kongsvang Allé 23
DK-8000 Aarhus C
Post sendes hertil

Sjællandsafdeling 
Blekinge Boulevard 2, 1.sal
DK-2630 Taastrup