Tristhed og sorg
Det er normalt at opleve perioder med tristhed, når man har en alvorlig fremadskridende sygdom. Som regel ligger der en oplevelse af tab bag tristheden. Det er forskelligt, hvordan vi reagerer, når vi har mistet noget betydningsfuldt. Ingen reaktioner er forkerte.
I videoen til højre fortæller RCFM’s psykolog om, hvordan sorg kan opleves, om tegn på depression, og hvor du kan søge hjælp.
Tristhed og sorg
Perioder med tristhed er normale, og ofte ligger der en oplevelse af tab bag tristheden – tabet af noget, som er vigtigt for én. Man kan derfor tale om tristheden som en slags sorg over det, man har mistet/tabt. De tab man oplever, kan være abstrakte (fx tabet af den fremtid man havde drømt om) eller mere konkrete (fx ikke længere at kunne gå eller selvstændigt køre bil).
Her kan du læse mere om sorg over tab af funktioner.
Forskellige måder at reagere på
Det er forskelligt, hvordan vi reagerer, når vi har mistet noget betydningsfuldt. Ingen reaktioner er forkerte. Vrede, frustration, tristhed og gråd er nogle af de sorgreaktioner man kan opleve. Måske oplever du nogle af nedenstående:
- At du kommer til at græde ved tanken om din sygdom og fremtiden med den.
- At du har en uvirkelighedsfornemmelse
- At du nogle gange føler, at livet ikke giver mening
- At livet føles håbløst
- At du mærker en frustration eller irritation
- At du har lettere ved at blive vred. Måske bliver vreden nogle gange rettet mod dine nærmeste, selvom det i bund og grund er sygdommen og det, den gør ved dig, du er vred over.
- At du oplever en misundelse på omverdenen over, at de kan leve videre
- At du oplever en følelse af uretfærdighed.
- At du mærker en ensomhed og forladthed over at være den, der er ramt af sygdom.
- At du oplever en følelse af tomhed
- At du har lyst til at være alene
- At du gør dig mange bekymringer om fremtiden
- At du har svært ved at huske og koncentrere dig
Der er som sagt ingen rigtige eller forkerte måder at reagere på, og det kan være, du reagerer på helt andre måder end de, der er nævnt her. Nogle personer oplever ikke ret mange reaktioner, mens andre kan være meget følelsesmæssigt påvirkede.
To spor: Hverdagen og sorgen
Mange beskriver, at de oplever at pendulere mellem hverdagen og sorgen over sygdommen. Det kan være, du kan kende dette fra dig selv; At du i perioder fungerer fint i din hverdag, hvor du kan passe dine daglige gøremål, måske hygge dig med andre mennesker og næsten glemme sygdommen. Andre gange kan det være, at du føler dig tynget af sygdommen og tanker om den og har mindre lyst til at være sammen med andre, fordi du er ked af det eller frustreret.
At bevæge sig ind og ud af sorgen
Nogle gange vælger du måske bevidst at tage en pause fra sorgen, fordi du skal fungere i dit hverdagsliv, og fordi det er rart at tænke på noget andet. Andre gange kan det være hjælpsomt at få lov til at være i sorgen.
Sommetider kan sorgen komme ud af det blå. Andre gange kan den komme, fordi sygdommen har udviklet sig. Det kan være, at du har oplevet noget nyt, du ikke kan. Det kan også være, nogen siger noget, der får dig til at tænke på din sygdom, og så mærker du sorgen igen.
At bevæge sig ind og ud af tristheden eller sorgen kan ses som en måde at bearbejde de svære følelser på og som en måde at omstille sig til de nye livsvilkår. Det er en helt naturlig reaktion på alvorlig sygdom.
-
Nogle mennesker kan blive i tvivl om, hvorvidt de er ved at få en depression, når de oplever tristhed, frustrationer, vrede og negative tanker om fremtiden. Det er normalt at opleve de disse tegn på sorg i forbindelse med kronisk sygdom.
For nogle kan tristheden blive så stor og vedvarende, at der kan være tale om en depression. Hvis du er bekymret for din reaktion eller oplever nedenstående symptomer, skal du kontakte din egen læge. Han eller hun kan hjælpe dig med at vurdere, om du har en depression.
Symptomer på depression:
- Konstant nedtrykthed, håbløshed, vrede og/eller bitterhed
- Nedsat interesse/lyst til ting du normalt holder af. De kan synes ligegyldige.
- At være overvældet af følelser på en måde der gør det vanskeligt for dig at fungere i din hverdag over længere tid.
- Misbrug af medicin og/eller alkohol
Selvom du oplever nogle af symptomerne, er det ikke sikkert, at du har en depression.
-
Tal med din egen læge om det, du oplever. Han/hun kan være med til at vurdere, hvordan du bedst får hjælp.
For nogle er det en hjælp at tale med en psykolog. Du kan blive henvist til en psykolog hos din egen læge, hvis lægen vurderer, at du er i krise på baggrund af at have fået en alvorlig invaliderende sygdom. Du er også velkommen til at kontakte RCFMs psykologer.
Hvad kan du selv gøre?
Fortæl din familie, hvordan de støtter dig bedst
Nogle finder det hjælpsomt at tale med de nærmeste om de følelsesmæssige reaktioner, de oplever. Andre personer oplever, at det kan være svært at få lov til at være i sorgen og tale om det, fordi velmenende familie og venner gerne vil trøste og opmuntre.
Hvis det er tilfældet, kan du overveje at tale med en psykolog eller præst for at få skabt et rum, hvor der er plads til din sorg. Du kan også overveje at tale med din familie om, hvordan de støtter dig bedst fx ved blot at lytte og vise forståelse.
Tal med andre i samme situation
At tale med andre, som er i den samme situation som dig, kan også have stor betydning. Både RCFM og Muskelsvindfonden arrangerer kurser, medlemsgrupper og andre aktiviteter både for personer med muskelsvind og for deres pårørende.
Gør det, du finder glæde ved
Det kan også være hjælpsomt at have fokus på at gøre nogle af de ting du finder glæde ved – nogle af de aktiviteter, som giver dig livskvalitet på trods af den svære situation. Det kan give en adspredelse fra sygdommen.
Måske du har erfaringer fra tidligere i dit liv med, hvad der gør dig godt, når du har det svært. Det kan også være du må finde nye måder at få glæde og adspredelse på fordi det du plejer at gøre ikke er muligt på samme måde længere. Selvom du måske finder mindre glæde ved rare aktiviteter lige nu, end du plejer, kan det alligevel være vigtigt at få gjort noget, der giver bare en smule glæde og adspredelse fra diagnosen, og får dig til at slappe af.
Lav øvelser, der får dig til at slappe af
Hvis du oplever at have svært ved at slappe af, kan du også overveje at lægge dig ned og lytte til noget afslappende musik eller en opmærksomhedsøvelse, der guider dig til at slappe af.
Kontakt os
Du er altid velkommen til at kontakte os for at få personlig rådgivning.
Du kan ringe til os på tlf. 89 48 22 22, sende en e-mail eller benytte vores kontaktformular
Telefonerne er åbne:
Mandag, tirsdag, torsdag og fredag kl. 10 – 14
Onsdag mellem 10 og 12
