Personlig hjælp og ledsagelse
Når du har muskelsvind, kan du have behov for personlig og praktisk hjælp. Måske har du brug for hjælp til at tage tøj på, til at støvsuge eller til andre opgaver derhjemme. Måske har du brug for en ledsager, når du skal til aktiviteter uden for hjemmet.
Her kan du læse om de mange muligheder for at få personlig og praktisk hjælp via sociallovgivningen. Hjælpen ydes forskelligt alt efter behov og forudsætninger.
Hjemmehjælp til personlig og praktisk hjælp
Du kan søge hjemmehjælp til personlig og praktisk hjælp i den kommune, du bor. Det er kommunen, der vurderer, hvor meget og hvilken hjælp du kan få ud fra kommunens serviceniveau og kvalitetsstandart.
§§
Hjemmehjælpen bliver bevilliget efter servicelovens § 83.
Du vil typisk komme i kontakt med en kommunal visitator, som laver en konkret og individuel vurdering af behovet for hjælp. Du kan enten modtage hjemmehjælpen fra den kommunale hjemmepleje eller vælge en af de leverandører, som kommunen har godkendt.
Få hjælp når du er på farten
Hvis du skal på ferie, højskoleophold, weekendtur eller lignende i Danmark kan du tage hjælpen med.
Du skal henvende dig til din hjemkommune for at søge om at få hjemmehjælp det sted, du planlægger at opholde dig. Din hjemkommune vil videreformidle behovet for hjemmehjælp til den kommune, du skal opholde dig i. Husk at hjælpernes arbejdsmiljø skal overholdes, også selv om du opholder dig uden for dit hjem.
Det er altid en god ide at være i god tid med planlægningen.
Læs mere om at tage din hjælpeordning med på ferier og rejser.
Du kan selv udpege en hjemmehjælper
§§
Selvudpeget hjemmehjælp bliver bevilliget efter servicelovens § 94.
Du kan vælge selv at udpege en person fx en pårørende eller en bekendt til at varetage hjemmeplejeopgaver. Det kaldes ”selvudpeget hjemmehjælper”.
Det er kommunen, som ansætter og godkender personen. Den selvudpegede hjemmehjælper får en ansættelseskontrakt af kommunen. Der udbetales kun løn for den tid, der er udmålt som hjemmepleje. Det vil ofte være kommunens visitator, som vil kunne visitere til denne type hjælperansættelse.
Der er to former af Borgerstyret personlig assistance (BPA)
§§
Borgerstyret personlig assistance (BPA) bliver bevilliget efter servicelovens §§ 95 og 96.
Der findes to former for BPA ordning. Ordningerne adskiller sig særligt i forhold til mulighederne for at medtage hjælper uden for hjemmet og arbejdslederrollen.
– BPA efter § 96 giver mulighed for at tage dine hjælperne med uden for hjemmet.
– BPA efter § 95 indeholder derimod ikke hjælp til ledsagelse uden for hjemmet. BPA efter § 95 kan dog suppleres med en ledsagerordning.
Du kan læse nærmere nedenfor.
-
Denne hjælperordning er for personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har et behov for hjælp til personlig pleje, praktisk hjælp, ledsagelse og evt. overvågning, som ikke kan dækkes efter anden lovgivning.
Du skal være arbejdsleder
I lovgivningen er der forskel på at være arbejdsleder og at være arbejdsgiver.
Du skal selv være arbejdsleder, for at kunne få bevilget BPA efter servicelovens § 96. Du kan derimod selv vælge, om du vil være arbejdsgiver for dine hjælpere, eller om du vil eller overlade arbejdsgiveransvaret til en nærtstående, en forening eller virksomhed.
Arbejdslederopgaver er fx
- Udvælge hjælpere til ansættelse
- Udarbejde jobbeskrivelser og vagtplan for hjælperne
- Oplære nye hjælpere
- Arbejdstilrettelæggelse
- Afholde personalemøder og medarbejdersamtaler
Arbejdsgiveropgaver er fx
- Ansættelse og afskedigelse af hjælpere
- Udarbejdelse af lovpligtige ansættelsesbeviser
- Udbetaling af løn, indberetning af skat, indbetaling af feriepenge og ATP mv.
- APV (arbejdspladsvurdering)
Du kan få uddannelse i at være arbejdsleder
For nogle er det en stor opgave at være arbejdsleder. Det er derfor mulighed for, at du ved kommunen kan få bevilget oplæring/uddannelse til at få arbejdslederrollen til at fungere.
Spørg din kommune om, hvilket tilbud de har.
Hvor meget hjælp kan du få?
Hjælpen bliver udmålt efter en konkret og individuel vurdering, hvor kommunen tager udgangspunkt i dine behov og ønsker. Kommunen skal ud fra en fleksibel og helhedsorienteret udmåling tage stilling til:
- hvilke funktioner hjælperne skal dække
- hvor mange timer
- hvordan hjælpen kan tilrettelægges
Hjælpen skal imødekomme dit behov for sammenhængende hjælp. Udmålingen af hjælp skal også tage højde for timer til oplæring af hjælpere, timer til personalemøder, timer til medarbejderudviklingssamtaler og timer for at sikre overholdelse af arbejdsmiljøloven.
Hvordan finansieres hjælpeordningen?
Du får tilskud fra kommunen til ansættelse af hjælpere. Tilskuddet bliver fastsat af kommunen ud fra rammer, der er fastlagt i en bekendtgørelse og udmålingen af hjælp. Hvis du har valgt at overgive arbejdsgiveransvaret til en forening eller virksomhed, aflønner kommunen arbejdsgiveren for at varetage arbejdsgiveropgaverne herunder også lønadministration.
Kommunen skal dække de ekstra udgifter ved at have hjælpere i hjemmet. Det kan fx være ekstra forbrug af vand og varme, toiletpapir mv.
Udgifter forbundet med ledsagelse (togbillet, koncertbillet mv) kan også dækkes. Det er dog forskelligt fra kommune til kommune, hvordan denne mulighed forvaltes. Spørg din kommune for at høre nærmere.
Hvad sker der, hvis du flytter?
Hvis du flytter til en anden kommune, skal den tidligere opholdskommune fortsætte udbetalingen af tilskuddet til din BPA ordning, indtil den nye opholdskommune har truffet en afgørelse.
Husk at kontakte din nye og din gamle bopælskommune inden du flytter for at informere dem – det sker ikke altid automatisk.
Hvad sker der ved dødsfald?
Ved dødsfald bortfalder tilskuddet med udgangen af den måned, hvor dødsfaldet er sket. Kommunen dækker dog eventuelle udgifter til hjælperne i minimum en måned efter den måned, hvor dødsfaldet er sket.
-
Denne BPA ordning skal kommunen tilbyde, såfremt
- hjælperbehovet ikke kan dækkes med hjemmehjælp og aflastning/afløsning
- og behovet for hjælp overstiger 20 timer ugentligt.
Kommunen kan i udmålingen tage udgangspunkt i reglerne for hjemmehjælp og aflastning/afløsning, men de skal altid lave en konkret og individuel vurdering.
Ingen ledsagelse i §95
Den store forskel mellem BPA efter Servicelovens §95 og BPA ordningen efter § 96 er, at der ikke udmåles hjælp til ledsagelse uden for hjemmet i §95.
En BPA efter §95 kan dog suppleres med en ledsagerordning på 15 timer pr. måned (servicelovens § 97) og/eller socialpædagogisk bistand efter servicelovens § 85.
Du eller en anden kan være arbejdsleder
Du skal som udgangspunkt selv varetage arbejdslederansvaret. I særlige tilfælde kan du dog videregive dette til en nærtstående. Kommunen kan også vælge at levere hjælpen som en naturalydelse efter § 95, stk. 3.
Arbejdsgiveransvaret kan man vælge at videregive til et godkendt firma, på samme vilkår som efter § 96.
Kommunen skal dække de ekstra udgifter
Kommunen skal dække de ekstra udgifter ved at have hjælpere i hjemmet. Det kan fx være ekstra forbrug af vand og varme, toiletpapir mv.
Det er forskelligt fra kommune til kommune, hvordan denne mulighed forvaltes, så ret henvendelse til din kommune og hør nærmere.
Har du brug for en ledsager, når du skal til aktiviteter uden for hjemmet?
En ledsagerordning giver muligheder for aktiviteter i din fritid, hvis du ikke kan færdes alene.
Ledsagerkortet giver din ledsager gratis adgang til fx museer.
-
Du kan bruge ledsagerordningen, når du skal til aktiviteter i fritiden uden for hjemmet, men ikke kan færdes alene.
Kommunen kan bevillige op til 15 timers ledsagelse om måneden, hvis du:
- er mellem 18 år og folkepensionsalderen (67 år)
- ikke kan færdes uden for hjemmet uden ledsagelse på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne
Hvis ordningen er bevilget før folkepensionsalderen, bevares den også efter, hvis du stadig opfylder betingelserne.
Hvad er omfattet af ledsageordningen?
Ledsageordningen omfatter både selve ledsagelsen og hjælp, som er forbundet med ledsagelsen (fx at tage overtøj af og på, hjælp til kørestol mv.). Ordningen omfatter ikke praktisk hjælp i hjemmet eller personlig pleje.
Udgifter til ledsagerens transport og andre aktiviteter ved ledsagelsen kan dækkes med et beløb op til 974 kr. om året (2023 sats).
Du kan selv vælge ledsager
Enten kan du selv udpege en person til ledsager, eller så stiller kommunen en ledsager til rådighed. Hvis du selv vælger ledsager skal kommunen godkende og ansætte vedkommende. Som udgangspunkt kan du ikke ansætte nærtstående personer.
Ledsagertimerne kan spares sammen
Det er muligt at opspare 90 ledsager-timer inden for en periode af et halvt år. Hvis de opsparede timer ikke bliver brugt, bortfalder de efter seks måneder.
Ledsageordning til voksne bliver bevilliget efter servicelovens § 97.
-
Ledsagerkortet giver dig mulighed for flere steder at medtage en ledsager gratis, fx til teatre, museer eller kulturelle arrangementer.
Ledsagerkortet udstedes til personer med nedsat funktionsevne, der har behov for en ledsager til at deltage i aktiviteter udenfor hjemmet. Det er ikke nødvendigvis afhængigt af, at du er bevilliget en ledsagerordning. Ordningen er uafhængig af alder.
Læs mere på www.handicap.dk/brugerservice.
Hjælp til særlige behov
Nedenfor kan du læse om respiratorisk overvågning og om specialpædagogisk støtte.
Hvis du bruger vejrtrækningshjælpemidler, som du ikke selv kan betjene, kan der være brug for respiratorisk overvågning.
Specialpædagogisk støtte tager udgangspunkt i særlige behov og kan fx handle om at skabe struktur i hverdagen, hjælp til sociale relationer eller optræning af forskellige færdigheder.
-
Nogle muskelsvindsygdomme kan påvirke vejrtrækningen. I nogle tilfælde iværksættes vejrtrækningshjælp i form af respiratoriske hjælpemidler.
Hvis du får respiratorisk hjælp og ikke selv kan betjene de respiratoriske hjælpemidler (fx hvis du ikke selv kan tage masken af), vil der i nogle tilfælde være behov for respiratorisk overvågning. Respiratorisk overvågning betyder, at det er nødvendigt, at der er en hjælper til stede for at varetage den respiratoriske behandling.
Hvordan bliver respiratorisk overvågning bevilliget?
Det er udelukkende lægerne ved et af Danmarks tre respirationscentre, som kan vurdere og iværksætte respiratorisk overvågning.
Flere kriterier skal være opfyldt, for at respirationscentrene kan iværksætte respiratorisk overvågning:
- Respirationscenteret har iværksat respirationsunderstøttende behandling fx maskerespirator eller respirator via kanyle. Apparaturet skal bruges kontinuerligt fx under søvn.
- Respirationscenterets læge vurderer, at der er et nødvendigt overvågningsbehov forbundet med brugen af det respiratoriske hjælpemiddel.
- Respirationscenteret giver instruktion/undervisning i brugen af apparaturet, eller der er løbende kontrol med apparaturet/behandlingen i sygehusregi.
Der kan som regel kun ordineres overvågning, hvis alle tre ovenstående kriterier er opfyldt.
Kriterierne er beskrevet i ”Cirkulære om afgrænsning af behandlingsredskaber, hvortil udgiften afholdes af sygehusvæsenet”.
Der findes i Danmark tre respirationscentre – Respirationscenter Vest ved Aarhus Universitetshospital, Respirationscenter Syd ved Odense Universitetshospital og Respirationscenter Øst ved Rigshospitalet.
Fælles finansiering mellem kommune og region
Det vil som udgangspunkt kun være én hjælper, som varetager både den respiratoriske overvågning og den personlige og den praktiske hjælp, hvis du har hjemmehjælp, socialpædagogisk støtte eller BPA samtidig med respiratorisk overvågning.
Regionen og kommunen indgår nemlig en aftale om samfinansiering i forhold til hjælper-/overvågningstimer. Samfinansieringen er beskrevet i Vejledning om fælles hjælperordninger til personer med kronisk respirationsinsufficiens.
Kontakt respirationscentret, hvis du er i tvivl
Der kan være forskel på, hvordan respiratorisk overvågning iværksættes ved de forskellige respirationscentre. Kontakt det respirationscenter, som du er tilknyttet, hvis du er i tvivl om, hvorvidt respiratorisk overvågning kan ordineres.
Privatpraktiserende læger og speciallæger kan lave henvisninger til respirationscentrene.
Muligheder for dine pårørende
Lovgivningen giver pårørende mulighed for pasnings- og plejeorlov. Det kan du læse om nedenfor.
Du kan også læse om, hvilke muligheder der er for praktisk eller personlig hjælp, hvis du er i et parforhold med en person uden funktionsnedsættelse.
-
Hvis du er i et parforhold og har en funktionsnedsættelse, kan der være mange praktiske opgaver, som du ikke kan udføre, og som din ”raske” partner derfor overtager.
Dit parforhold kan blive belastet, hvis du ønsker at bidrage til de fælles opgaver, men ikke har mulighed for det. Eller hvis din partner har uforholdsmæssig mange opgaver og derfor overbelastes.
Der er forskellige muligheder for, at I kan få praktisk hjælp, som aflaster dig og din partner, men lovgivningen på dette område er ikke entydig. Praktisk hjælp kan bevilliges efter tre paragraffer:
-
Praktisk hjælp efter serviceloven § 83
Det kan være vanskeligt at få bevilget hjælp til rengøring og andre praktiske opgaver, hvis du har en ”rask” ægtefælle eller samlever. Det forventes nemlig lovgivningsmæssigt, at den ”raske” partner varetager så stor en del af de praktiske opgaver, som det er muligt.
Det er dog muligt at søge om praktisk hjælp, hvis de praktiske opgaver ligger ud over det, som man kan forvente, at din samlever eller ægtefællen med rimelighed kan varetage.
Personlig hjælp og pleje er ikke ægtefællens opgave
Det er vigtigt at være opmærksom på, at det udelukkende er de praktiske opgaver, som kan lægges over til den ”raske” ægtefælle. Alle de plejemæssige opgaver som fx hjælp til bad, påklædning mm kan ikke pålægges en samlever eller ægtefælle. Læs mere om personlig og praktisk hjælp længere oppe på siden.
- Praktisk hjælp som afløsning efter Lov om social service § 84
Hvis din ægtefælle eller samlever hjælper dig med personlig hjælp og pleje, vil kommunen i nogle tilfælde kunne udmåle hjælp til praktiske opgaver fx rengøring, som afløsning til den ”raske”. Det er typisk den kommunale visitator, som bevilger afløsning og aflastning. - Praktisk hjælp efter Lov om social service § 96 Borgerstyret personlig assistance (BPA)
Hvis du er bevilget en BPA-ordning, er der lidt andre muligheder for at få udmålt praktisk hjælp, selvom du bor sammen med en ”rask” person. I udmålingen af BPA-ordning skal kommunen vurdere din samlede situation, og kommunen kan udmåle hjælp til, at du kan bidrage til at varetage din del af de praktiske opgaver i hjemmet.
Læs mere om Rask ægtefælle, hvis du har børn.
Begrebet ”rask” bliver brugt i lovgivningen.
Med ”rask” menes, at personen er i stand til at fx at gøre rent, vaske tøj, pudse vinduer mm.
-
-
Hvis en nærtstående person passer dig i hjemmet, skal kommunen ved behov tilbyde afløsning eller aflastning til din nærtstående.
Afløsning gives i hjemmet og ofte i form af besøg, fast vagt eller praktisk hjælp (fx rengøring) fra hjemmeplejen.
Aflastning foregår uden for hjemmet fx ved at du får et ophold i plejebolig eller på institution/dagtilbud. Det vil ofte være kommunens visitator, der vurderer behovet for aflastning/afløsning.
Aflastning og afløsning til pårørende bliver bevilliget efter servicelovens § 84.
-
Pasningsorlov efter servicelovens § 118
Hvis du har en betydelig og varigt nedsat fysisk funktionsevne, er der mulighed for, at en eller flere af dine pårørende får orlov fra deres job for at passe dig i op til 6 måneder. Pasningsperioden kan forlænges med indtil 3 måneder, hvis der er særlige behov.
Hvem kan få pasningsorlov?
Det kan fx være tale om din ægtefælle, samlever, barn, forældre, eller en anden person, som du har så tæt en tilknytning til, at det er nærliggende at vedkommende varetager en sådan pasnings- og omsorgsopgave.
Pasningen kan deles af flere personer, hvis de opfylder betingelserne for ansættelse.
Hvilke betingelser skal være opfyldt?
Det er den kommune, hvor den pårørende bor, der ansætter, og følgende betingelser skal være opfyldt:
- din pårørende har tilknytning til arbejdsmarkedet, enten ved job eller ved at stå til rådighed
- alternativet til pasning i hjemmet er døgnophold uden for hjemmet
- plejebehovet svarer til et fuldtidsarbejde
- parterne er enige om, at der etableres et pasningsforhold
- kommunen vurderer, at der ikke er afgørende hensyn, der taler imod, at det er din pårørende, der passer dig
- din pårørende skal varetage opgaver omkring personlig pleje
Lønnen udgør 25.138 per måned (2023).
Arbejdsgiveren er forpligtet til at give orlov, hvis kommunen har godkendt ansættelsen. Din pårørende bevarer sin ret til arbejdsløshedsdagpenge, feriepenge og lignende under orloven.
Plejeorlov efter servicelovens § 119
Hvis du er i den sidste fase af dit liv og en læge vurderer at du har mellem 2-6 måneder tilbage af dit liv, så vil dine nærtstående muligvis kunne få en plejeorlov. Ved en plejeorlov kan en eller flere at dine pårørende kunne få fri fra arbejde for at kunne være hos dig og give dig psykisk omsorg i din sidste tid.
Hvem kan få plejeorlov?
Det kan personer, som du har en nær relation til. Det er ofte familiemedlemmer, som ønsker plejeorlov, men det det kan også være en nær ven eller veninde.
Orloven kan deles mellem flere personer og det er muligt at bruge orloven helt eller delvist. På den måde kan man fx har plejeorlov to dage om ugen og arbejde normalt de tre andre dage i ugen.
Hvilke betingelser skal være opfyldt?
- En læge skal vurdere at al hospitalsbehandling med helbredende sigte er udsigtsløs og at levetiden er kort (2-6 måneder). Lægen skal på den baggrund lave en såkaldt terminalerklæring.
- Du skal kunne være i hjemmet og din sygdom må ikke kræve, at du er indlagt eller, at du opholder dig i plejebolig.
- Du og din/dine nære skal være enige om, at I ønsker orloven.
- Der skal være fokus på at drage omsorg for dig og forbedre din livskvalitet i din sidste tid.
Det er oftest en visitator i din hjemkommune, som kan være behjælpelig med at afklare mulighederne for plejeorlov. Når der visiteres til plejeorlov, så vil din nære få udbetalt et plejevederlag fra kommunen. Plejevederlaget er enten et basisbeløb på 16.440 kr. pr. måned (2022) eller 1,5 gange det beløb, som din nære ville kunne få i sygedagpenge ved egen sygdom.
Det kan være en god ide at tjekke ens overenskomst, da der er en del, som har ret til at få fuld løn fra deres arbejdsgiver under plejeorloven. Hvis det er tilfældet, så vil arbejdsgiveren få refusion fra kommunen svarende til, hvad den ansatte ellers ville få i plejevederlag.
Arbejdsgiveren er forpligtet til at give orlov, hvis kommunen har godkendt ansættelsen.
-
Alle lønmodtagere har ret til fem dages omsorgsorlov pr. kalenderår til at yde personlig støtte eller omsorg for nære pårørende. Det kan fx være egne børn, en forælder, en partner mv. som bor i samme husstand. Dagene er uden løn, og de kan holdes samlet eller enkeltvis. Ubrugte dage bortfalder ved årets udgang.
For at få ret til omsorgsorlov, skal din nære pårørende have behov for væsentlig omsorg eller støtte på grund af en alvorlig helbredsmæssig tilstand, og din arbejdsgiver kan kræve lægelig dokumentation for dette. Du skal selv fremskaffe og evt. betale for relevant dokumentation. Dette kan fx være en lægeattest, indkaldelse til behandling mv.
Kontakt os
Du er altid velkommen til at kontakte os for at få personlig rådgivning.
Du kan ringe til os på tlf. 89 48 22 22, sende en e-mail eller benytte vores kontaktformular
Telefonerne er åbne:
Mandag – fredag kl. 10 – 14
