Inspiration til at have hjælpere i hjemmet

At få hjælpere i hjemmet kan ikke undgå at give store forandringer i hverdagen. Du og dine pårørende skal vænne jer til, at der er en eller flere fremmede personer til stede mange timer i døgnet.

Det kan tage tid at finde ud af, hvordan man omgås sine hjælpere, så man får det bedste ud af hjælpen. Men ved at prøve sig frem og justere undervejs, lykkes det for de fleste.

Forbered dig på at have hjælpere

Vi taler med mange af vores brugere om, hvordan det er at have hjælpere og modtage hjælp. Fra dem ved vi, at det er en god ide at forberede sig i god tid, så man får det bedst mulige forløb.

Nedenfor har vi samlet en række gode råd og erfaringer, som du måske kan bruge til at planlægge dit forløb med hjælp i hjemmet. Her kan du læse om, hvilke overvejelser, der er gode at gøre sig, inden det besluttes at få hjælp udefra.

Hvordan får du det gode samarbejde med dine hjælpere?

For at din hjælp kan fungere bedst muligt, er det vigtigt, at der er gensidig respekt mellem dig og dine hjælpere. Nedenfor finder du gode råd til, hvordan I bevarer et godt forhold til hinanden.

  • Vær opmærksom på, hvad du fortæller til hjælperen om de andre hjælpere. Tal aldrig nedsættende om en hjælper til en anden hjælper.
  • Vær opmærksom på, at det kan være meget vanskeligt for forskellige hjælpere at udføre den samme opgave på helt samme måde.
  • Gør ikke forskel på hjælperne. Det kan være svært at behandle alle hjælpere ens, men det kan skabe problemer, hvis de andre hjælpere føler, at du har en favorithjælper.

“Det er utroligt vigtigt at rose hjælperne og anerkende, når de gør noget godt. Jeg prøver at huske at gøre det på hver eneste vagt.”

Person med muskelsvind

 

  • Husk, at hjælpere også kun er mennesker, og at der vil opstå fejl. Hvordan reagerer du, når der sker fejl? Udvis tillid og hav en vis grad af overbærenhed. Vær opmærksom på, at det, du oplever som fejl, kan være fordi hjælperen ikke ved, hvordan du gerne vil have opgaven løst.
  • Vær opmærksom på, hvordan du giver og modtager kritik, hvis der opstår en situation eller en fejl. Tag en rolig snak med hjælperen på tomandshånd, hvis der er behov for at ændre på noget.
  • Tænk over, hvordan du kan give kritik på en positiv måde.

“Hvis der er noget, som en hjælper gør på en måde, jeg ikke synes om, venter jeg med at sige det til vi er alene. Aldrig når der er andre/gæster i nærheden, og aldrig i en situation, hvor jeg får hjælp, fx i bad eller ved toiletbesøg. Jeg tænker mig altid lige om en ekstra gang, hvordan det skal siges, så det bliver på en positiv måde.”

Person med muskelsvind

Beskriv dine behov for hjælp

Hvis du har hjælpere via en BPA-ordning eller et respiratorisk overvågningshold, er det en god ide, at du selv skriver dine behov for hjælp ned. Så skal du ikke forklare dig til hver enkelt hjælper.

Hvis du får hjælp fra hjemmeplejen, er det dem, der sørger for, at jeres aftaler står i deres elektroniske system. Det betyder, at du ikke selv behøver skrive noget ned.

Velkomstbrev og husaftale

Du kan lave et velkomstbrev, hvor du beskriver dig selv/din familie. Du kan også lave en husaftale (se eksempel nedenfor), hvor du fortæller, hvordan du gerne vil have hjælpen, og hvilke regler og rammer du ønsker skal gælde i hjemmet.

Herunder kan du se hvad et velkomstbrev og en husaftale kan indeholde.

Velkomstbrev

Lav en beskrivelse af hvem du/I er som familie. Hvad er dine/jeres værdier og skikke?

Husaftale

Husaftalen beskriver de generelle regler og rammer i jeres hjem. Der er ikke noget, der er rigtigt og forkert i forhold til, hvordan I gerne vil have det.

Hvad skal der til, for at det fungerer hos jer?

Det vigtigste er, at det tydeligt fremgår, hvad der skal til, for at det fungerer hos jer. Reglerne kan altid justeres, men det er lettere at have regler på forhånd og så ændre undervejs. Det er nemmere at slække end at stramme op.

Eksempler på punkter i en husaftale:

Nedenfor finder du eksempler på punkter, som kan indgå i en husaftale. De handler både om, hvordan du og din familie vil have det i jeres hjem og om samarbejdet med hjælperne.

Vores børn:

  • Hvordan skal hjælperne forholde sig til jeres børn?

 

Mit/Vores hjem:

  • Hvordan skal dit hjem fremstå (oprydning, åbne/lukkede døre, vasketøj, hjælperartikler, hjælpemidler, skraldespande)
  • Møblering – hvor skal tingene stå, når de ikke er i brug

 

Vores samarbejde:

  • Lav en ugeplan. Hvilke opgaver skal løses på hvilke dage?
  • Skal alle hjælpere stå for alle opgaver? Kan opgaver med fordel uddelegeres? Hvem kontaktes, når der er noget, hjælperen er i tvivl om?
  • Hvordan foregår oplæring? Hvordan giver hjælperne information til hinanden? Hvordan oplærer de hinanden?
  • Hvordan er en dårlig dag for dig? Hvad skal hjælperne gøre på en dårlig dag? Hvor meget og hvornår skal I tale om din sygdom?

 

Mine ønsker til dig i mit/vores hverdagsliv:

  • Hvor skal hjælperen sætte sine egne ting (sko, jakke, taske mm)? Hvor i hjemmet må hjælperen komme? Hvor i hjemmet må hjælperen ikke komme? Skal hjælperen selv have mad med eller spiser I sammen? Hvor skal hjælperen spise sin mad henne?
  • Hvor skal hjælperen være, når du ikke har behov for hjælp?
  • Hvor skal hjælperen være, når du har besøg? Hvor skal hjælperen være, når du er på besøg hos andre? Hvor skal hjælperen være, når du er på restaurant eller lign. Skal hjælperen sidde ved samme bord eller være i nærheden, så du kan kalde? Hvis hjælperen sidder med ved bordet, skal hjælperen så deltage i samtalen eller være tilbageholdende?
  • Lav husregler for, hvordan hjælperne skal forholde sig til: brug af mobiltelefon i arbejdstiden, kørsel, indtag af alkohol og vand- og varmeforbrug, sko inden døre, rygning, hvad gøre for at undgå irritation (opslået toiletbræt, en rodet avis)

 

Sygdom:

  • Lav en plan for, hvad der skal ske, hvis en hjælper bliver syg. Her kan du se et eksempel på, hvordan en bruger med sygdommen ALS har beskrevet, hvad hjælperne skal gøre i tilfælde af sygdom: Procedure ved sygdom
  • Lav en plan for, hvordan hjælperen skal reagere, hvis du får behov for akut lægehjælp, mens de er på arbejde.

Print RCFM’s akutkort med information om din diagnose, og opbevar det tilgængeligt for dine hjælpere.

Læs mere

Hanne Klitgaard Larsen har skrevet bogen ‘Kunsten af modtage og give hjælp‘ (1995). Selv om bogen er skrevet for mange år side, er den fyldt med eviggyldige gode råd om, hvordan man skaber en god relation mellem bruger og hjælper. Bogen kan kun lånes på biblioteket.

Det kan være svært at modtage hjælp. Læs om almindelige reaktioner og tanker hos personer med muskelsvind, der har hjælpere i hjemmet.

Kontakt os

Du er altid velkommen til at kontakte os for at få personlig rådgivning.

Du kan ringe til os på tlf. 89 48 22 22, sende en e-mail eller benytte vores sikre kontaktformular

Telefonerne er åbne:
Mandag – torsdag kl. 9 – 15
Fredag kl. 9 – 14

Andre har også læst

  • Icon

    At leve med muskelsvind

    Find råd og vejledning om muskelsvind i alle livets faser

    Læs mere
  • Search

    Find din diagnose

    Læs om sygdommens udvikling og mulighed for behandling

    Læs mere
  • Forskning

    Forskning og udvikling

    Læs om forskning i muskelsvind

    Læs mere

Vi er et højt specialiseret hospital for muskelsvind.

Vi tror på, at de bedste rammer for livet med muskelsvind skabes, når vi ser det hele menneske i et livslangt perspektiv. Derfor er vores brugere altid i centrum.  

Vi deler specialviden med mennesker med muskelsvind, deres familier og fagpersonerVi arbejder på tværs af fagligheder og sektorgrænser. 

Vi er udsprunget af Muskelsvindfonden, men er en selvstændig enhed finansieret af regionerne. 

Kontakt os

E-mail: info@rcfm.dk
Tlf: +45 8948 2222

CVR-nr: 88502728

Hovedkontor
Kongsvang Allé 23
DK-8000 Aarhus C
Post sendes hertil

Sjællandsafdeling 
Blekinge Boulevard 2, 1.sal
DK-2630 Taastrup