Inspiration til at have hjælpere i hjemmet
At få hjælpere i hjemmet kan ikke undgå at give store forandringer i hverdagen. Du og dine pårørende skal vænne jer til, at der er en eller flere fremmede personer til stede mange timer i døgnet.
Det kan tage tid at finde ud af, hvordan man omgås sine hjælpere, så man får det bedste ud af hjælpen. Men ved at prøve sig frem og justere undervejs, lykkes det for de fleste.
Forbered dig på at have hjælpere
Vi taler med mange af vores brugere om, hvordan det er at have hjælpere og modtage hjælp. Fra dem ved vi, at det er en god ide at forberede sig i god tid, så man får det bedst mulige forløb.
Nedenfor har vi samlet en række gode råd og erfaringer, som du måske kan bruge til at planlægge dit forløb med hjælp i hjemmet. Her kan du læse om, hvilke overvejelser, der er gode at gøre sig, inden det besluttes at få hjælp udefra.
-
Du kan have forskellige typer hjælpere afhængigt af dit behov.
Din hjælper kan være
- en pårørende
- en person fra hjemmeplejen eller hjemmesygeplejen
- en person i en ledsagerordning
- er person, der yder socialpædagogisk støtte
- en person ansat via en borgerstyret personlig hjælperordning (BPA) med et fast hjælperteam eller
- en person, der yder respiratorisk overvågning, som kun kan bevilges af et hospital.
Vær opmærksom på, at du ikke kan ansøge om respiratorisk overvågning, den skal bevilges af hospitalet.
Reglerne skal overholdes
Når du får hjælp fra en anden person, er det vigtigt, at hjælpen modtages og gives på en sikker og forsvarlig måde for jer begge. Der findes forskellige regler i de forskellige ordninger, som er vigtige at overholde.
Det kan betyde, at du får hjælpen på en anden måde, end du måske først havde tænkt dig. Derfor kan det være nødvendigt at gå på kompromis.
-
Det er helt almindeligt ikke at have lyst til at have fremmede hjælpere i hjemmet, fordi det påvirker hele familiens hverdag. Mange starter med at få hjælp fra en af deres pårørende for på den måde at værne om familielivet. For nogle er det den rigtige løsning.
Hvis du vælger at have en pårørende som hjælper, skal du tænke på, hvor meget det belaster den pårørende. Det er vigtigt, at hjælperopgaverne ikke kommer til at fylde så meget, at der ikke er overskud til at være ægtefælle, kæreste, datter eller søn. Det kan være svært for en pårørende selv at mærke, hvornår opgaverne bliver for belastende.
Tal med dine pårørende
Derfor er det vigtigt løbende at få talt med hinanden om, hvad det gør ved jeres hverdag og samliv, at din pårørende nu både er hjælper og pårørende. I disse samtaler er det også vigtigt at I – i fællesskab – overvejer, om det er på tide at få hjælp udefra.
-
Inden du beslutter at få hjælp udefra, kan det være en god ide at tale om, hvor dine og familiens grænser går for, hvad hjælperne skal gøre, og hvad de må se og høre.
Gør dig klart, og tal med familien om, hvad vil du gerne have hjælp til, og hvad du eventuelt ikke vil have hjælp til.
- Hvor fortrolig vil du/familien være med hjælperne? Hvor meget af hverdagssnakken må hjælperne høre? Og hvor meget vil du/I inddrage hjælperne i familielivet. Hvordan skal hjælpernes rolle være overfor jeres børn? Hvad må de og hvad vil du selv?
- Nogle personer har det bedst med, at hjælperne kun er til stede, når der er brug for hjælp, mens andre inddrager hjælperne som et medlem af familien.
- Vær opmærksom på, hvad du fortæller til hjælperne om din familie. Det kan være en god ide at tale med din partner om, hvor meget du fortæller hjælperne om jeres samliv.
- Tænk på at bevare et god og sund tone i hjemmet, så hjælperne føler sig trygge hos dig/jer. Det forebygger misforståelser og problemer.
- Indskærp tavshedspligten ved ansættelsessamtalerne.
Pas på din familie
Tal med din familie om, at du ikke længere kommer til at være lige så afhængig af deres hjælp. Hos nogle familiemedlemmer kan dette vække følelser af misundelse, jalousi og utilstrækkelighed.
Vær opmærksom på, at du passer på din familie. Sørg for, at der er situationer, hvor I er alene sammen.
Vær sammen med din familie uden hjælpere. Foto: Bo Nyman
Hvordan får du det gode samarbejde med dine hjælpere?
For at din hjælp kan fungere bedst muligt, er det vigtigt, at der er gensidig respekt mellem dig og dine hjælpere. Nedenfor finder du gode råd til, hvordan I bevarer et godt forhold til hinanden.
- Vær opmærksom på, hvad du fortæller til hjælperen om de andre hjælpere. Tal aldrig nedsættende om en hjælper til en anden hjælper.
- Vær opmærksom på, at det kan være meget vanskeligt for forskellige hjælpere at udføre den samme opgave på helt samme måde.
- Gør ikke forskel på hjælperne. Det kan være svært at behandle alle hjælpere ens, men det kan skabe problemer, hvis de andre hjælpere føler, at du har en favorithjælper.
“Det er utroligt vigtigt at rose hjælperne og anerkende, når de gør noget godt. Jeg prøver at huske at gøre det på hver eneste vagt.”
Person med muskelsvind
- Husk, at hjælpere også kun er mennesker, og at der vil opstå fejl. Hvordan reagerer du, når der sker fejl? Udvis tillid og hav en vis grad af overbærenhed. Vær opmærksom på, at det, du oplever som fejl, kan være fordi hjælperen ikke ved, hvordan du gerne vil have opgaven løst.
- Vær opmærksom på, hvordan du giver og modtager kritik, hvis der opstår en situation eller en fejl. Tag en rolig snak med hjælperen på tomandshånd, hvis der er behov for at ændre på noget.
- Tænk over, hvordan du kan give kritik på en positiv måde.
“Hvis der er noget, som en hjælper gør på en måde, jeg ikke synes om, venter jeg med at sige det til vi er alene. Aldrig når der er andre/gæster i nærheden, og aldrig i en situation, hvor jeg får hjælp, fx i bad eller ved toiletbesøg. Jeg tænker mig altid lige om en ekstra gang, hvordan det skal siges, så det bliver på en positiv måde.”
Person med muskelsvind
-
Ved en BPA-ordning er hjælperne til stede i hjemmet i det antal timer, der er bevilget. Det betyder, at de også er der, når du ikke lige har brug for hjælp.
Det er derfor vigtigt at overveje, hvordan hjælperne indgår i dit og familiens daglige liv:
- Hvor skal hjælperne opholde sig, når du/I er i hjemmet?
- Hvor skal de opholde sig når du/I er ude fx til sociale begivenheder? Det kan være forskelligt i forskellige situationer, så derfor kan det være en god ide at tage det op med jævne mellemrum på personalemøder.
- Skal de spise med ved bordet, eller skal de sidde et andet sted?
- Hvor meget må hjælperen fortælle til de andre hjælpere? Hvad er nødvendig/unødvendig information?
- Hvordan skal hjælperne forholde sig til dine børn? Må de fx opdrage på dem, eller er det udelukkende forældrenes rolle?
Ugeplaner og planlægning
- Overvej at lave en ugeplan, hvor du fordeler de huslige opgaver, så hjælperne ved, hvad der forventes af dem den dag.
- Giv hjælperne besked i god tid, hvis der kommer gæster eller I skal ud af huset, fx- til fest, besøg, eller begravelser, så de kan have tøj på/med, som passer til situationen.
Det kan være en god ide at formulere disse ønsker på skrift, så hjælperne aldrig er i tvivl om, hvad du/I forventer af dem. Her kan du se et eksempel på, hvordan en af vores brugere har beskrevet sine ønsker i et sæt personaleregler: Personaleregler
Hvordan kan du og din partner bevare jeres intimitet?
Tal også med din partner om, hvordan i bedst bevarer jeres intimitet/nærhed, når der er en hjælper i hjemmet? Prioriter alenetid med din partner. Værn om den fortrolighed, I har, og skab plads til den.
Ansættelse af hjælpere
Med en BPA-ordning er det dig selv, der ansætter og afskediger hjælpere. Det er vigtigt at finde et godt match fra starten.
- Overvej hvilken viden, erfaring og personlighed du ønsker, dine hjælpere skal have
- Nævn dine forventninger til dem i ansættelsessamtalen, og fortæl også, hvilke værdier I lægger vægt på i jeres hjem. Så får hjælperen en god mulighed for at vurdere, om de passer ind i jeres familie.
- Det kan være rigtig svært for en hjælper at ’føle’ sig frem til, hvordan du gerne vil have tingene løst i dit hjem. Tal derfor under samtalen om, hvordan du gerne vil have det.
“Når jeg ansætter hjælpere, er det vigtigste for mig, at jeg kan lide personen. Alt går nemmere, især er det lettere at klare fejl og andre misforståelser, når jeg godt kan lide vedkommende. Jeg vil aldrig ansætte nogen, som fx synes det er synd for mig, at jeg er syg. Det kan jeg ikke bruge til noget”
Person med muskelsvind
Husk, at der ikke er noget, der er rigtigt eller forkert. Vælg det, der føles mest rigtigt for dig og din familie.
-
Hvis du får hjælp fra hjemmeplejen, vil du opleve at se mange forskellige ansigter i dit hjem. Det kan derfor ikke undgås, at hjælpen bliver lidt forskellig.
Du kan risikere at skulle forklare, hvordan du gerne vil have hjælpen mange gange til mange forskellige personer. Det kræver en vis tålmodighed og tolerance fra din side.
- Det er vigtigt, at du samarbejder med hjemmeplejen om, hvordan du gerne vil have hjælpen. Der kan være specielle vilkår, som du ikke har indflydelse på.
- Hjemmeplejen har deres eget elektroniske system, hvor de beskriver hjælpen og deres aftaler med dig, så du behøver ikke selv skrive noget ned.
Beskriv dine behov for hjælp
Hvis du har hjælpere via en BPA-ordning eller et respiratorisk overvågningshold, er det en god ide, at du selv skriver dine behov for hjælp ned. Så skal du ikke forklare dig til hver enkelt hjælper.
Hvis du får hjælp fra hjemmeplejen, er det dem, der sørger for, at jeres aftaler står i deres elektroniske system. Det betyder, at du ikke selv behøver skrive noget ned.
Velkomstbrev og husaftale
Du kan lave et velkomstbrev, hvor du beskriver dig selv/din familie. Du kan også lave en husaftale (se eksempel nedenfor), hvor du fortæller, hvordan du gerne vil have hjælpen, og hvilke regler og rammer du ønsker skal gælde i hjemmet.
Herunder kan du se hvad et velkomstbrev og en husaftale kan indeholde.
Velkomstbrev
Lav en beskrivelse af hvem du/I er som familie. Hvad er dine/jeres værdier og skikke?
Husaftale
Husaftalen beskriver de generelle regler og rammer i jeres hjem. Der er ikke noget, der er rigtigt og forkert i forhold til, hvordan I gerne vil have det.
”
Hvad skal der til, for at det fungerer hos jer?
Det vigtigste er, at det tydeligt fremgår, hvad der skal til, for at det fungerer hos jer. Reglerne kan altid justeres, men det er lettere at have regler på forhånd og så ændre undervejs. Det er nemmere at slække end at stramme op.
Eksempler på punkter i en husaftale:
Nedenfor finder du eksempler på punkter, som kan indgå i en husaftale. De handler både om, hvordan du og din familie vil have det i jeres hjem og om samarbejdet med hjælperne.
Vores børn:
- Hvordan skal hjælperne forholde sig til jeres børn?
Mit/Vores hjem:
- Hvordan skal dit hjem fremstå (oprydning, åbne/lukkede døre, vasketøj, hjælperartikler, hjælpemidler, skraldespande)
- Møblering – hvor skal tingene stå, når de ikke er i brug
Vores samarbejde:
- Lav en ugeplan. Hvilke opgaver skal løses på hvilke dage?
- Skal alle hjælpere stå for alle opgaver? Kan opgaver med fordel uddelegeres? Hvem kontaktes, når der er noget, hjælperen er i tvivl om?
- Hvordan foregår oplæring? Hvordan giver hjælperne information til hinanden? Hvordan oplærer de hinanden?
- Hvordan er en dårlig dag for dig? Hvad skal hjælperne gøre på en dårlig dag? Hvor meget og hvornår skal I tale om din sygdom?
Mine ønsker til dig i mit/vores hverdagsliv:
- Hvor skal hjælperen sætte sine egne ting (sko, jakke, taske mm)? Hvor i hjemmet må hjælperen komme? Hvor i hjemmet må hjælperen ikke komme? Skal hjælperen selv have mad med eller spiser I sammen? Hvor skal hjælperen spise sin mad henne?
- Hvor skal hjælperen være, når du ikke har behov for hjælp?
- Hvor skal hjælperen være, når du har besøg? Hvor skal hjælperen være, når du er på besøg hos andre? Hvor skal hjælperen være, når du er på restaurant eller lign. Skal hjælperen sidde ved samme bord eller være i nærheden, så du kan kalde? Hvis hjælperen sidder med ved bordet, skal hjælperen så deltage i samtalen eller være tilbageholdende?
- Lav husregler for, hvordan hjælperne skal forholde sig til: brug af mobiltelefon i arbejdstiden, kørsel, indtag af alkohol og vand- og varmeforbrug, sko inden døre, rygning, hvad gøre for at undgå irritation (opslået toiletbræt, en rodet avis)
Sygdom:
- Lav en plan for, hvad der skal ske, hvis en hjælper bliver syg. Her kan du se et eksempel på, hvordan en bruger med sygdommen ALS har beskrevet, hvad hjælperne skal gøre i tilfælde af sygdom: Procedure ved sygdom
- Lav en plan for, hvordan hjælperen skal reagere, hvis du får behov for akut lægehjælp, mens de er på arbejde.
Print RCFM’s akutkort med information om din diagnose, og opbevar det tilgængeligt for dine hjælpere.
Læs mere
Hanne Klitgaard Larsen har skrevet bogen ‘Kunsten af modtage og give hjælp‘ (1995). Selv om bogen er skrevet for mange år side, er den fyldt med eviggyldige gode råd om, hvordan man skaber en god relation mellem bruger og hjælper. Bogen kan kun lånes på biblioteket.
Det kan være svært at modtage hjælp. Læs om almindelige reaktioner og tanker hos personer med muskelsvind, der har hjælpere i hjemmet.
Kontakt os
Du er altid velkommen til at kontakte os for at få personlig rådgivning.
Du kan ringe til os på tlf. 89 48 22 22, sende en e-mail eller benytte vores kontaktformular
Telefonerne er åbne:
Mandag, tirsdag, torsdag og fredag kl. 10 – 14
Onsdag mellem 10 og 12
