Har du problemer med at spise og drikke?
Måske oplever du, at du lettere får maden ”i den gale hals” hvis du skal tale, mens du spiser, eller at du oftere kommer til at hoste under måltiderne. Det kan også være, at det er svært for dig at spise og drikke, fordi du fx bliver træt i dine arme eller hænder.
Her på siden kan du læse om forskellige typer af spise- og synkeproblemer og om, hvordan det kan blive nemmere for dig at spise og drikke.
Tag problemerne alvorligt
Det er vigtigt, at du tager problemer med at spise og synke alvorligt, da de kan medføre:
- at du ændrer dine kostvaner og i stigende grad undlader at drikke og spise. Du er sulten og får ikke den næring, du har behov for. Det kan føre til underernæring og væskemangel.
- at du ikke bryder dig om at spise sammen med andre og trækker dig fra sociale sammenhænge.
- at risikoen for lungebetændelse øges.
Problemer med at spise og drikke kaldes dysfagi
Funktionsnedsættelser, som forhindrer eller begrænser dig i at spise og drikke, og som gør det risikabelt eller ineffektivt at synke, kaldes dysfagi.
Dysfagi er ikke en sygdom i sig selv men et symptom eller en følge af anden sygdom. Det kan fx være nedsat muskelkraft i tunge/ansigt og i armen/hænder. Du kan også få dysfagi, hvis din vejrtrækning er påvirket af din muskelsvind.
-
Et tegn på spise- og synkeproblemer kan være problemer med madrester i mundhulen. Måske har du behov for at spytte maden ud eller kommer til at kaste op.
Andre tegn er, at der kan smutte lidt væske ud gennem mundvigene eller at tygningen bliver lidt langsommere. Måske oplever du en tendens til at få væske i den gale hals, så du rømmer dig eller hoster mere end sædvanligt.
Måltidets længde vil gradvist blive øget, og måske bemærker du et utilsigtet vægttab.
Træthed kan spille en væsentlig rolle, så der er måske tidspunkter på dagen, hvor du oplever større eller mindre problemer.
-
Hvilke symptomer på spise- og synkeproblemer du oplever, afhænger af, hvilke muskler der er mest påvirkede:
- Læbelukkemusklerne
Hvis læbelukkemusklerne er involveret, er det vanskeligt at bruge en ske. Når du spiser eller drikker, vil især væske løbe ud af munden, og det er svært at bruge sugerør. - Lammelse af tungemusklen
Ved nedsat muskelfunktion af tungemusklen bliver det vanskeligt at samle maden til en ”fødebolle”, der nemt kan synkes. Det er svært for tungen at skubbe maden bagud i mundhulen og at danne en kanal, der kan styre væske. Det kniber også for tungen at rense munden efter hver synkning, og der er brug for flere eftersynkninger, før mundhulen er renset. - Tyggemusklerne
Når tyggemusklerne påvirkes, vil det ofte være evnen til at udføre malebevægelserne, der bliver svækket. Nedsat muskelstyrke kan også gøre det vanskeligt at gabe over maden eller at lukke munden. - Ganesejl og svælgmuskler
Når ganesejl og svælgmuskler har nedsat muskelfunktion, kan du få en fornemmelse af, at maden stopper i svælget. Næserummet bliver ikke lukket af, hvilket medfører, at især væske kan blive presset op i næsen. Muskulaturen trækker sig voldsomt sammen, for eksempel under påvirkning af alkohol og krydret mad. - Strubehoved og stemmelæber
Nedsat løft af ganesejlet og nedsat muskelfunktion af strubens muskler kan betyde en forsinket eller manglende lukning af strubehoved og stemmelæber. Svælg og luftveje bliver ikke adskilt, og der er risiko for fejlsynkning.Du kan få hosteanfald, når du synker. Ofte tager hosteanfaldene til under måltidet på grund af træthed. Der er størst risiko for at fejlsynke væske, fordi den glider så hurtigt ned, at strubehoved og stemmeløber ikke når at lukke. - Spiserørets lukkemuskel
Nedsat muskelfunktion i spiserørets lukkemuskel, som sidder på overgangen til spiserøret, vil give dig en fornemmelse af, at maden bliver siddende i halsen. - Vejrtrækningsmuskler
Nedsat muskelstyrke i vejrtrækningsmusklerne giver dig en hurtigere vejrtrækning, og derfor er det vigtigt, at du kan nå at synke, inden du har behov for en vejrtrækning igen. Hvis du ikke kan nå dette, er der større risiko for, at du trækker mad/væske/spyt med ned i luftrøret. Det kan øge risikoen for lungebetændelse - Arm og hænders muskulatur
Nedsat muskelfunktion i hænder og arme kan gøre det vanskeligt og udtrættende at føre mad og væske til munden. Måske kan du ikke få maden skåret i stykker, eller har svært ved at få det på bestikket. Der kan også mangle kræfter til at føre det til munden.
Det samme kan gøre sig gældende i forhold til at gribe om et glas og drikke. Denne nedsatte muskelfunktion medfører, at du ikke får den næring, som du har behov for.
- Læbelukkemusklerne
Hvem kan hjælpe, hvis du har svært ved at spise?
Hvis du oplever problemer med at spise og drikke, kan du få god hjælp af en ergoterapeut og eventuelt en diætist.
Ved at følge relevant vejledning og behandling, kan du mindske spise- og synkeproblemerne. Kontakt derfor en ergoterapeut allerede tidligt i forløbet.
-
Kommunerne har i deres træningstilbud ergoterapeuter med speciale i spise- og synkeproblemer. Kontakt din kommunes afdeling for træning og genoptræning og hør til deres tilbud inden for spise-tygge/synke-problemer.
Ergoterapeuten vil have fokus på, om det er tilstrækkeligt sikkert for dig at indtage mad og væske. Kontakt din ergoterapeut, hvis du oplever, at det er svært at skære eller tygge din mad, eller hvis du har en tendens til at fejlsynke.
Særlig for dig med ALS, PMA eller PLS:
De fleste ALS-teams har tilknyttet en ergoterapeut, som blandt andet har specialviden i at vurdere spise- og synkeproblemer.
-
Nogle kommuner har og også tilbud om vejledning ved diætist. Spørg din ergoterapeut, din hjemmesygeplejerske eller kontakt kommunens afdeling for sundhed og forebyggelse og spørg, om der er mulighed for vejledning af diætist i forbindelse med spise-tygge-synke problemer.
Diætistens opgave er at vejlede dig og din familie i at lave næringsrig og varieret kost med en konsistens, der passer til din tygge- og synkeevne. Ud fra en registrering af din nuværende kost kan diætisten vurdere, om du får tilstrækkeligt med proteiner, energi, vitaminer, mineraler med videre. Diætisten kan herefter lave en individuel kostplan.
Diætisten kan ligeledes vejlede omkring tilskudsdrikke, fortykningsmidler, sondeernæring, mm.
Særlig for dig med ALS, PMA eller PLS:
I de forskellige ALS-teams på landets neurologiske afdelinger er der ofte tilknyttet en diætist, der følger personer med ALS med begyndende spise- og synkeproblemer.
-
Du kan få tilskud til ernæringspræparater. Der er også forskellige hjælpemidler, der kan gøre det nemmere for dig, at spise og drikke.
Gode råd, der kan gøre det nemmere at spise
Besvær med at synke, udtrættende hosteanfald og nedsat kontrol af spyt kan være en stor og angstfremkaldende belastning.
Nedenfor kan du læse om forskellige muligheder for at afhjælpe disse problemer.
-
Har du spise- og synkeproblemer, spiser du langsomt og er måske nervøs for at få hosteanfald. For at undgå fejlsynkning er det vigtigt, at du er rolig og afslappet og tager dig god tid, når du spiser.
Det er vigtigt ikke at tale, imens du spiser, og i øvrigt at undgå unødvendige forstyrrelser. Hvis du skal spise sammen med familie eller venner, kan det være en god ide at spise noget inden, så at ”bunden er lagt”, og du efterfølgende kan nyde maden og det sociale samvær.
Mange ønsker at spise alene. På den måde kan de bruge den tid på måltidet, der er nødvendig, og de undgår at stresse sig selv.
-
En god siddestilling mindsker risikoen for at få mad og væske galt i halsen. Din overkrop skal være så lodret som muligt, gerne let foroverbøjet med god lændestøtte.
Benene skal støtte på gulvet og underarmene støtte på bordet. Hvis dit svælg føles spændt, kan du forsøge at gabe for at afspænde det.
En ergoterapeut kan vejlede dig om aflastende teknikker i forbindelse med spisning og om hjælpemidler, som kan understøtte en hensigtsmæssig siddestilling.
-
Hvis en du er generet af slim i luftvejene, som det er svært at hoste op, kan det en god idé at foretage nogle vejrtrækningsøvelser samt at bruge en CPAP cirka 20 minutter inden måltidet.
Oplever du problemer med sejt spyt, kan dette mindskes ved at spise eller sutte på et stykke ananas eller kiwi. Disse frugter indeholder nemlig enzymer, der kan gøre spyt mindre sejt.
At skylle munden med lunkent vand, eventuelt tilsat lidt salt, kan også løsne sejt spyt.
-
Hvis du har svært ved at spise eller har nedsat appetit, kan det anbefales at spise flere små måltider, 6-8 om dagen, i stedet for få store måltider.
At anrette maden pænt i små portioner kan både stimulere appetitten og modvirke, at varm mad bliver kold.
-
Måden du tygger og synker maden kan gøre det nemmere for dig at spise:
- En mundfuld skal hverken være for stor eller for lille (cirka en teskefuld).
- Tyg omhyggeligt med regelmæssige bevægelser. Hold en lille pause og synk herefter omhyggeligt. Efter endnu en pause gentages synkningen.
- Dobbeltsynkning er en speciel teknik, hvor du trækker vejret ind, holder det, synker, hoster og synker igen. Når du holder vejret, lukker du stemmelæberne ubevidst, ligesom ved den automatiske synkerefleks. Det efterfølgende host fjerner den mad, der eventuelt står over stemmelæberne.
- Det vigtigt at hoste og rense mundhulen omhyggeligt, når du er færdig med at spise.
-
Madens temperatur er også af betydning. Det er lettest at tygge og synke noget, der er enten koldt eller varmt.
Mad, som har stuetemperatur, stimulerer synkerefleksen mindst. Men meget kold eller meget varm mad kan hos nogle udløse spasmer i svælget.
-
Hvis du ændrer konsistensen af maden og drikke, bliver bearbejdningen i munden og transporten ned gennem halsen nemmere.
Du kan tilpasse konsistens af mad ved at vælge bestemte fødevarer og tilberede dem, så de bliver lettere at spise.
Konsistensen af drikke kan tilpasses ved at vælge bestemte drikkevarer eller tilsætte fortykkelsesmiddel.
Din ergoterapeut kan vurdere og vejlede om, hvilken konsistens af mad og drikke, du brug for, afhængig af din tygge- og synkefunktion. Da tilstanden kan ændre sig i takt med sygdommens udvikling, er det vigtigt med løbende en vurdering og tilpasning af konsistensen.
-
Der er mange forskellige hjælpemidler som kan gøre det nemmere for dig at spise:
- Bestik:
Hvis du har svært ved at spise med almindeligt bestik, kan det være en fordel at bruge meget let bestik, men med almindelig tykkelse skaft. Det er en god idé, hvis skaftet er kantet, så så det ikke drejer, når du brugen det. Brug en skarp kniv og en gaffel med spidse tænder og eventuelt også langt skaft. - Små børn kan have glæde af let vinklet bestik.
- Bordforhøjer:
Hvis du har svært ved at få hånden op til munden kan du hæve din tallerken til brysthøjde med bordforhøjer. Med en hævet tallerken, albuen placeret på armlæn eller bord og underarmen løftet, bliver afstanden, hvor maden skal transporteres mellem tallerken og mund, kortere. Det kan også være en fordel at bruge sugerør til drikkevarer. - Armstøtte:
En mekanisk armstøtte kan også hjælpe din arm med at komme til munden.
- Bestik:
-
Hvis du har store problemer med at spise, og der er risiko for, at du ikke selv er i stand til at indtage tilstrækkeligt mad og væske, kan du få en PEG-sonde. Den sikrer at du kan få den ernæring, du har brug for.
Kostanvisninger: Hvad og hvor meget skal du spise og drikke?
For at kroppen kan fungere, skal den have tilført alle de forskellige livsnødvendige næringsstoffer, som mad og væske indeholder.
Nedenfor kan du læse om de forskellige næringsemner, og om hvordan du kan sørge for at få nok af de forskellige emner.
Fordeling af næringsemner
Hvis du har svært ved at spise, skal din kost se lidt anderledes ud end ellers. Der er nemlig forskel på, hvad småtspisende og hvad normalspisende personer har brug for:
Hvordan får du de forskellige næringsstoffer?
-
Fedt er det næringsstof, der giver mest energi. Det indeholder dobbelt så meget energi (kJ/kcal) som protein eller kulhydrat.
Som småtspisende bør fedt være en stor del af din kost. Det er derfor en god idé at skifte skummetmælken ud med sødmælk, spise federe ost samt bruge mere smør og fløde i madlavningen.
Et højt indhold af fedt findes fx også i olie, smør, mayonnaise, kokosmælk, fedtholdige mejeriprodukter, fede fisk og kød med høj fedtprocent.
Det er dog ikke alle, der bryder sig om at spise fed mad, og mange er generet af sejt sekret, når de drikker mælk eller spiser andre mælkeprodukter. Prøv dig frem, eller tal med din diætist om, hvordan du kan få mere fedt i din kost.
-
Du kan også tilføre kosten kalorier ved at spise og drikke flere søde sager i form af slik, desserter, kager, saft, sodavand og lignende. Simple kulhydrater som sukker er ikke lige så energigivende som fedt, men de er med til at forøge madens energiindhold.
-
Ved sygdom har kroppen brug for ekstra protein, da det blandt andet bruges til opbygning og vedligeholdelse af kroppens muskler. Hvis du ikke får tilført en tilstrækkelig mængde energi og proteiner, begynder kroppen at nedbryde musklerne for at bruge af de egne proteiner.
For at udnytte de proteiner, du spiser, er det vigtigt, at du får dækket dit samlede energibehov. Ellers vil proteinerne blive anvendt som energi og ikke til vedligeholdelse og opbygning af musklerne med mere.
Der er højt indhold af protein i fx kød, fisk, æg, bælgfrugter og mælkeprodukter.
-
Det er en god idé at spise en vitamin- og mineraltablet hver dag, da det kan være svært at dække behovet for disse stoffer, hvis du ikke spiser særligt store mængder mad.
-
Du kan også øge energiindtaget ved at supplere måltiderne med protein- og kalorierige drikke. Disse drikke kan både laves derhjemme og købes færdiglavede.
Der findes efterhånden et stort udbud af færdigfremstillende energi- og proteindrikke i mange forskellige smagsvarianter og med forskelligt indhold af energi og protein. Der findes ligeledes energiberigede desserter/supper i handlen. For nogles vedkommende kan kosten med fordel beriges med diverse pulvere. Hvad der passer til dig, kan diætisten rådgive om.
Tilskudsdrikke kan erstatte eller supplere et måltid. Hvis du bruger det som tilskud, er det en god idé at drikke tilskudsdrikken som et mellemmåltid cirka en time efter et hovedmåltid.
Sygesikringen yder 60 procent tilskud ved lægeordination af færdiglavede tilskudsdrikke.
Hvis personen er erklæret terminal, kan man søge kommunen om at få dækket de sidste 40 procent af betalingen.
Hvordan får du nok væske?
Væske er lige så vigtigt for kroppen som mad, og det anbefales at drikke omkring halvanden til to liter væske i døgnet, afhængig af ens kropsvægt.
Hvis du ikke får tilstrækkelig med væske, kan du let få problemer med forstoppelse, og sekret i luftvejene kan blive mere sejt og dermed vanskeligere at hoste op. Du kan desuden generes af hovedpine. Hvis du er i væskeunderskud gennem længere tid, kan der opstå forvirring og øget træthed.
Brus gør det nemmere at synke
Hvis du kun har lidt problemer med at synke væsker, kan det være lettere at styre at synke dansk vand med brus.
Brusen gør nemlig, at du automatisk synker lidt mere opmærksomt.
Fortykket væske er nemmere at synke
Væske er lettest at drikke, hvis den ikke er for tynd. Nogle kan opleve, at såkaldte tynde væsker, som vand, kaffe og te vil have større tendens til at komme i den ”gale hals”.
Hvis du har svært ved tynde væsker, vil du også kunne have gavn af at få væsker fortykket. På den måde bliver hastigheden på transporten nedsæt, og stiller ikke lige så høje krav til musklernes parathed og koordination.
Sådan bruger du fortykningsmidler
Fortykningsmidler kan anvendes i alle former for væske. De kan bruges til både kolde og varme drikke/retter og tåler både opvarmning og frysning – men de kan IKKE bruges i væsker med brus.
Du skal være opmærksom på, at fortykkelsesmiddel skal doseres nøjagtigt, og du kan have behov for at eksperimentere med mængden, før du finder den, der passer dig.
Fortykkelsesmiddel tager noget af smagen, så det er vigtigt, at drikkevarerne er kraftigere i smagen, end du plejer at få dem, hvis du gerne vil have, de smager ens.
Fortykningsmidler kan købes på apoteket.
Få vejledning fra din ergoterapeut
Din ergoterapeuten kan vurdere og vejlede om, hvilken dosering du har brug for. Da dine spise- og synkeproblemer kan ændre sig i takt med sygdommens udvikling, er det vigtigt med løbende en vurdering og tilpasning af konsistensen.
Vil du vide mere?
Nogle har brug for en PEG sonde (mavesonde). Her kan du læse mere om, hvordan en PEG sonde bliver lagt, og hvordan den bruges.
Kosthåndbogen er et praktisk opslagsværk med de officielle anbefalinger for mad og drikke i forhold til spise- og synkeproblemer. Her kan du finde information om dagkostforslag og vejledninger til, hvordan man kan tilberede mad og drikke.
Kontakt os
Du er altid velkommen til at kontakte os for at få personlig rådgivning.
Du kan ringe til os på tlf. 89 48 22 22, sende en e-mail eller benytte vores kontaktformular
Telefonerne er åbne:
Mandag, tirsdag, torsdag og fredag kl. 10 – 14
Onsdag mellem 10 og 12
