Har dit barn svært ved at bevæge sig omkring?

Det kan være vanskeligt at rejse sig og bevæge sig omkring, når man har muskelsvind. Måske er det svært for dit barn at gå, sidde i en bil eller på andre måder at komme omkring.

Hvis det er svært for dit barn at bevæge sig omkring, kan du finde inspiration til hjælpemidler og andre løsningsforslag her.

Hjælpemidler kan gøre hverdagen nemmere – både for dig og for de personer, der hjælper dig 

Det kan være svært at beslutte sig for, at begynde at bruge et hjælpemiddel. Måske tøver du, fordi det i starten vil tage længere tid at benytte hjælpemidlet, hvor nye arbejdsrutiner skal indarbejdes. Måske synes du, at et hjælpemidlet er endnu et tydeligt tegn på din funktionsnedsættelse.

Det er vigtigt at vænne sig til at bruge hjælpemidler, når der er behov for dem, både fordi de kan gøre din tilværelse lettere, men også for at aflaste dem, der hjælper dig.

Nedenfor kan du finde gode råd fra vores ergo- og fysioterapeuter om, hvordan hjælpemidler kan løse forskellige udfordringer. De forskellige problemstillinger er formuleret som spørgsmål, og i svarene er der eksempler på løsninger, som måske kan være brugbare for dig.

Bevilling af hjælpemidler

Hjælpemidler bevilges i de fleste tilfælde af din kommune, men udvalgte hjælpemidler skal man selv købe. Hvis hjælpemidlet er et produkt, der sælges i almindelig handel og ikke udelukkende er fremstillet for at afhjælpe en nedsat funktionsevne – eksempelvis en elevationsseng – betragtes det som et forbrugsgode. Findes hjælpemidlet i rigtigt mange hjem – eksempelvis smartphone eller tablet – betragtes det som sædvanligt indbo. Der gælder særlige regler for forbrugsgoder og sædvanligt indbo.

RCFM har lavet en miniguide til at ansøge om og få bevilget hjælpemidler.

 

Tips og gode råd til, når dit barn skal bevæge sig

Tips og gode råd til, når du skal løfte eller flytte dit barn

Hvor tidligt kan barnet bruge en el-kørestol?

Børn kan lære at køre en elektrisk kørestol fra de er meget små. I videoen til højre kan du møde Halfdan på  2 år og 2 måneder, som har lige fået sin første el-kørestol. Dette er hans første tur ud i haven.

Læs mere om familiens oplevelse med kørestolen herunder.

Fik hurtigt fornemmelse for stolen

Inden Halfdan fik stolen hjem, havde han prøvekørt en el-kørestol på hjælpemiddelcentralen i ca. 2 x 15 minutter.

Halfdans far fortæller, at Halfdan ca. efter en uge fangede fornemmelsen for stolens størrelse og placering i forhold til forhindringer som fx døråbninger, møbler og kantsten. Også ved baglæns kørsel og vendinger. Dette skete ved små daglige ture i haven og i nabolaget.

Ca. en måned efter, at familien havde fået stolen hjem, var de på ferie i sommerhus. Her blev Halfdan mere og mere sikker, når familien gik længere ture. Han kunne holde koncentrationen længere og køre længere uden af stoppe op. Men som andre toårige var han stadig ikke “trafiksikker” til kørsel med mange andre trafikanter.

Væk med forældrestyringen

Halfdan er nu 3½ år, og familien har netop fjernet “forældre-styringen”, da de aldrig brugte den. Han har haft kørestolen med i børnehave fra han var knapt tre år og kører  nu dagligt til/fra børnehave, hvor han også er med de andre på ture.

I weekenden er han med familien på længere ture, hvor de nogle gange går i op til timer. Her  kører han selv og er med til at bestemme både rute og hastighed.

Vil du vide mere?

Du kan også læse vores tips til voksne med muskelsvind, der oplever problemer med at bevæge sig omkring. Måske kan nogle af løsningerne også passe dit barn.

Læs mere om, hvilke andre hjælpemidler der kan være med til at gøre dagligdagen lettere for dig og dit barn.

Kontakt os

Du er altid velkommen til at kontakte os for at få personlig rådgivning.

Du kan ringe til os på tlf. 89 48 22 22, sende en e-mail eller benytte vores kontaktformular

Telefonerne er åbne:
Mandag, tirsdag, torsdag og fredag kl. 10 – 14
Onsdag mellem 10 og 12

Andre har også læst

  • Icon

    At leve med muskelsvind

    Find råd og vejledning om muskelsvind i alle livets faser

    Læs mere
  • Search

    Find din diagnose

    Læs om sygdommens udvikling og mulighed for behandling

    Læs mere
  • Forskning

    Forskning og udvikling

    Læs om forskning i muskelsvind

    Læs mere

Vi er et højt specialiseret hospital for muskelsvind.

Vi tror på, at de bedste rammer for livet med muskelsvind skabes, når vi ser det hele menneske i et livslangt perspektiv. Derfor er vores brugere altid i centrum.  

Vi deler specialviden med mennesker med muskelsvind, deres familier og fagpersonerVi arbejder på tværs af fagligheder og sektorgrænser. 

Vi er udsprunget af Muskelsvindfonden, men er en selvstændig enhed finansieret af regionerne. 

Kontakt os

E-mail: info@rcfm.dk
Tlf: +45 8948 2222

CVR-nr: 88502728

Hovedkontor
Kongsvang Allé 23
DK-8000 Aarhus C
Post sendes hertil

Sjællandsafdeling 
Blekinge Boulevard 2, 1.sal
DK-2630 Taastrup