Har du svært ved at finde tøj og sko?

Måske har du svært ved at finde tøj i almindelige butikker, der passer, når du bruger kørestol. Eller svært ved at finde sko du kan gå sikkert i. Hvis du har svært ved at finde tøj eller sko, kan du her finde inspiration til, hvad du skal være opmærksom på.

Du kan måske få tilskud til køb af tøj og sko

Nogle gange kan du finde almindeligt tøj, som passer, andre gange er det nødvendigt at bruge specialfremstillet tøj.

Hvis du har brug for specialfremstillet tøj eller har behov for hyppigere udskiftning af tøj eller fodtøj, kan du kontakte din kommune for at høre om muligheder for at få et tilskud til købet. Der kan være forskellige muligheder for at søge et tidskud, fx som et personligt tillæg eller som en merudgift.

Hvis du har brug for fx en kørepose til at bruge i kørestolen, er der mulighed for at søge denne som et hjælpemiddel.

Hjælpemidler kan gøre hverdagen nemmere – både for dig og for de personer, der hjælper dig 

Det kan være svært at beslutte sig for, at begynde at bruge et hjælpemiddel. Måske tøver du, fordi det i starten vil tage længere tid at benytte hjælpemidlet, hvor nye arbejdsrutiner skal indarbejdes. Måske synes du, at et hjælpemidlet er endnu et tydeligt tegn på din funktionsnedsættelse.

Det er vigtigt at vænne sig til at bruge hjælpemidler, når der er behov for dem, både fordi de kan gøre din tilværelse lettere, men også for at aflaste dem, der hjælper dig.

Nedenfor kan du finde gode råd fra vores ergo- og fysioterapeuter om, hvordan hjælpemidler kan løse forskellige udfordringer. De forskellige problemstillinger er formuleret som spørgsmål, og i svarene er der eksempler på løsninger, som måske kan være brugbare for dig.

Bevilling af hjælpemidler

Hjælpemidler bevilges i de fleste tilfælde af din kommune, men udvalgte hjælpemidler skal man selv købe. Hvis hjælpemidlet er et produkt, der sælges i almindelig handel og ikke udelukkende er fremstillet for at afhjælpe en nedsat funktionsevne – eksempelvis en elevationsseng – betragtes det som et forbrugsgode. Findes hjælpemidlet i rigtigt mange hjem – eksempelvis smartphone eller tablet – betragtes det som sædvanligt indbo. Der gælder særlige regler for forbrugsgoder og sædvanligt indbo.

RCFM har lavet en miniguide til at ansøge om og få bevilget hjælpemidler.

 

Vil du have mere inspiration?

Læs mere om, hvilke andre hjælpemidler, der kan være med til at gøre dagligdagen lettere for dig.

På socialstyrelsens hjælpemiddelbase kan du finde en lang række specialfremstillet tøj og sko og andre hjælpemidler.

 

Kontakt os

Du er altid velkommen til at kontakte os for at få personlig rådgivning.

Du kan ringe til os på tlf. 89 48 22 22, sende en e-mail eller benytte vores kontaktformular

Telefonerne er åbne:
Mandag, tirsdag, torsdag og fredag kl. 10 – 14
Onsdag mellem 10 og 12

Andre har også læst

  • Icon

    At leve med muskelsvind

    Find råd og vejledning om muskelsvind i alle livets faser

    Læs mere
  • Search

    Find din diagnose

    Læs om sygdommens udvikling og mulighed for behandling

    Læs mere
  • Forskning

    Forskning og udvikling

    Læs om forskning i muskelsvind

    Læs mere

Vi er et højt specialiseret hospital for muskelsvind.

Vi tror på, at de bedste rammer for livet med muskelsvind skabes, når vi ser det hele menneske i et livslangt perspektiv. Derfor er vores brugere altid i centrum.  

Vi deler specialviden med mennesker med muskelsvind, deres familier og fagpersonerVi arbejder på tværs af fagligheder og sektorgrænser. 

Vi er udsprunget af Muskelsvindfonden, men er en selvstændig enhed finansieret af regionerne. 

Kontakt os

E-mail: info@rcfm.dk
Tlf: +45 8948 2222

CVR-nr: 88502728

Hovedkontor
Kongsvang Allé 23
DK-8000 Aarhus C
Post sendes hertil

Sjællandsafdeling 
Blekinge Boulevard 2, 1.sal
DK-2630 Taastrup