Tilgængelighed på studiet og i det sociale liv

God tilgængelighed er en forudsætning for, at man som studerende med muskelsvind får det bedste ud af sin studietid.
Hvis du har haft muskelsvind, helt fra du var barn, har du måske allerede i folkeskolen oplevet, at manglende tilgængelighed kan være ekskluderende. Og er du kommet videre i uddannelsessystemet, har du måske oplevet selv i højere grad at skulle opsøge muligheder for at blive inkluderet.

Her på siden kan du læse om andres erfaringer med at starte på et studie og få ideer og vejledning til, hvordan du kan tackle udfordringer med tilgængelighed.

Tilgængelighed på skolen

Hvor det i folkeskolen og delvist også i gymnasiet er skolen, der søger for at børn og unge med funktionsnedsættelse kan komme rundt, er man meget mere overladt til sig selv på de videregående uddannelser.

Da Thea startede på universitetet, fandt hun hurtigt ud af, at tilgængelighed var noget, hun selv havde ansvar for at skabe.

“… på universitet er der jo også bare meget eget ansvar, det er ikke ligesom i gymnasiet, hvor de sådan sørger for en. De er skide ligeglade med, hvorfor man kommer for sent eller sådan, hvad det er, det er de bare. Jeg har stået i nogle ærgerlige situationer nogle få gange, hvor at jeg er kommet for sent, fordi de gammeldags elevatorgange enten er aflåste eller virker ikke. Og så har min hjælper ligesom måtte bryde ind i undervisningen og sige, at jeg desværre har været forsinket.” (Thea)

Heldigvis fik hun den ide, at spørge pedellen til råds, og sammen fandt de en løsning, hun kunne leve med.

“For eksempel gik jeg ned til pedellen da jeg startede på universitet, og bad om et kort over hele campus, og så viste han mig alle mulige smutveje rundt, men det var der ikke nogen, der havde sagt til mig. Det var bare noget, jeg blev nødt til at finde ud af selv for ikke at komme i knibe… Så jeg har været nede og sætte ekstra nøgler i, og sådan, jeg selv har sørget for… Du bliver ikke guidet rundt på samme måde. Det skal man altså lige være opmærksom på.” (Thea)

Tilgængelighed i det sociale liv

Som studerende er det vigtigt at kunne deltage i det sociale liv udenfor skolen. Man kan godt etablere gode relationer på studiet, men det er uden for skolen til fester og fødselsdage, at de bliver til tætte venskaber. Så hvad gør man, hvis man gang på gang må afslå en invitation, fordi vennen eller veninden, der inviterer, bor på 3. sal uden elevator?

Thea og Nana har begge oplevet, at de selv måtte sørge for at være dem, der inviterede, for at sikre, at de kunne være med.

“Det ligger meget naturligt i mig, at det er enormt vigtigt for mig at være en god ven, og jeg holder tit arrangementer og gør ting, og man kan sige, den ene halvdel handler jo om, at jeg gør det fordi jeg har lyst til at være sammen med de her mennesker. Men jeg tror også, der ligger en sådan en, et overlevelsesinstinkt i at være sådan, være den der inviterer. Fordi hvis det er mig, der inviterer, så sørger jeg også for, at det bliver på nogle vilkår, hvor jeg også kan være med. Og derfor har jeg tit også bare taget teten og været sådan, okay, hvis alle bor i små kollegier eller lejligheder, og jeg også godt vil være med til middag, så er det nok bedre, at jeg bare holder det. Så er jeg sikker på, at jeg ikke bliver ekskluderet.” (Thea)

“Ja, jeg kan godt genkende det, du siger Thea, med at være den, der inviterer, fordi det giver sådan en følelse af kontrol. Eller det gjorde det i hvert fald for mig. Jeg er også sådan en, så inviterer jeg, fordi så ved jeg, at så kan jeg tilrettelægge det sådan, at det bliver en succes, og jeg er en del af det. At der ikke er noget, hvor jeg tænker, det er helt uoverskueligt, og det kan jeg ikke, så sidder man derhjemme og har FOMO.” (Nana)

 

Trappen blev forskellen på det liv, jeg gerne ville leve, og det liv jeg kunne leve

Da Simon flyttede til Aarhus for at studere, oplevede han, at vennerne holdt op med at invitere ham til fester, fordi han alligevel ikke kunne komme op ad trappen.

Det blev han nødt til at tage en snak med dem om.

Hør om hans oplevelser i videoen til højre.

Man skal bevise mere, når man sidder i kørestol

Ahmed læser til socialrådgiver i Vejle. Han oplever ofte, han skal bevise, at han kan det samme som de andre elever, særligt når de laver gruppearbejde.

Hvad kan du selv gøre for at sikre, at du kan deltage på studiet og i det sociale liv?

  • Kontakt skolen i god tid, inden du starter, for at fortælle om dine behov og deres muligheder for at imødekomme dem
  • Tal med nøglepersoner på skolen, fx en studievejleder, en pedel eller en administrativ medarbejder.
  • Vær ikke bange for at bede om hjælp, andre mennesker vil som regel meget gerne hjælpe
  • Hvis det er muligt, så stil din bolig til rådighed for fester og sammenkomster
  • Fortæl, hvorfor tilgængelighed er vigtigt for dig, det vil de allerfleste have forståelse for

Projekt TRANSIT

Citaterne på siden stammer fra forskningsprojektet TRANSIT, som RCFM gennemførte i 2022-23. I projektet medvirkede ca. 180 unge med muskelsvind i alderen 18-30 år.

Vi undersøgte, hvad unge med muskelsvind foretager sig efter afsluttet folkeskole, og hvad der støtter eller hæmmer deres muligheder for at tage en uddannelse.

Læs mere om projektet her

Vi er et højt specialiseret hospital for muskelsvind.

Vi tror på, at de bedste rammer for livet med muskelsvind skabes, når vi ser det hele menneske i et livslangt perspektiv. Derfor er vores brugere altid i centrum.  

Vi deler specialviden med mennesker med muskelsvind, deres familier og fagpersonerVi arbejder på tværs af fagligheder og sektorgrænser. 

Vi er udsprunget af Muskelsvindfonden, men er en selvstændig enhed finansieret af regionerne. 

Kontakt os

E-mail: info@rcfm.dk
Tlf: +45 8948 2222

CVR-nr: 88502728

Hovedkontor
Kongsvang Allé 23
DK-8000 Aarhus C
Post sendes hertil

Sjællandsafdeling 
Blekinge Boulevard 2, 1.sal
DK-2630 Taastrup