Mundhygiejne

En god mundhygiejne er vigtig for at undgå sygdom og ubehag i munden. Modsat giver god mundhygiejne en følelse af velvære og dermed god livskvalitet. Her kan du læse om, hvordan munden er bygget op, og hvordan du sikrer en god mundhygiejne.

Mundens opbygning

Munden er det første led i menneskets fordøjelsessystem. Det er det sted i kroppen, hvor vi indtager den føde, som vi har brug for. Vi bruger vores tænder til at tygge maden i mindre stykker, så den er nemmere at nedbryde vha. spyttets forskellige enzymer.

Munden er opbygget af flere forskellige dele: Mundhulen, tungen, tænderne, drøblen, kindernes og læbernes inderside, tandkødet, den hårde og den bløde gane og mundgulvet.

Mundhulen slutter bagtil ved de forreste ganebuer (den hårde gane) og den bløde gane, der ligger foran mandlerne. Mundhulen er beklædt med en slimhinde, som holdes fugtig af spyttet.

De forskellige dele har forskellige funktioner

Mundhule: Heri sidder spytkirtlerne, som udstøder enzymer der blandes i føden, og som gør det lettere at fordøje og nedbryde. Det vil sige, at vores fordøjelse allerede begynder i vores mundhule. Mundhulen fungerer også som en luftvej og et åndedrætsorgan.

Tunge: Tungen er en stor tværstribet muskel, som har en smagssans og en veludviklet følesans, som er designet til at man kan mærke forskellige materialers egenskaber. Tungen er med til at forme forskellige lyde, som vi derefter opfatter som ord i et sprog.

Tænder: Tænderne har forskellige funktioner, som at tygge og bide, og hjælpe med at udforme vores tale og sang.

Drøbel: Drøblen udløser muligvis en slugningsrefleks, den hjælper med at maden synkes ned i spiserøret og ikke i luftrøret. Derudover sørger den for at separere de forskellige luftveje som kommer fra næsen. Der kan fremkomme en brækrefleks hvis den bliver irriteret eller berørt.

Læber: Læberne er bløde, bevægelige, følsomme, og fungerer som en erogen zone. Læberne bliver brugt til at føre mad ind i selve mundhulen, de bliver også meget effektive til at suge, når de bliver formet i en spids.

 

Spyttets funktion og sammensætning

Spytkirtlerne danner tilsammen det spyt, der findes i mundhulen. De tre store parrede spytkirtler (Glandula Parotis, Glandula Sublingualis og Glandula Submandibularis) står for 90 % af den totale mængde spyt, mens den resterende spytmængde udskilles fra de små spytkirtler i slimhinderne. Raske personer producerer mellem 0,5 til 1,5 liter spyt i døgnet.

Spyttet, der består af ca. 99 % vand og ca. 1 % tørstof, har en række beskyttende effekter i forhold til tænder og mundslimhinde. Desuden har spyttet betydning for tygning, synkning og tale. Endelig har spyttet en betydning for smagsopfattelsen og fordøjelsen.

Sygdomme og ubehag i munden

Her kan du læse om forskellige mundsygdomme og -problemer, og hvordan de behandles.

 

Mundhygiejne

Der findes cirka 700 forskellige bakterier i mundhulen. Bakterierne danner dagligt belægninger på tænderne, hvilket også kaldes plak.

Manglende eller utilstrækkelig mundhygiejne kan også medføre dårlig ånde, svamp i munden og øget risiko for bl.a. at udvikle lungebetændelse på grund af fejlsynkning af bakterieholdigt sekret fra munden.

Endvidere kan dårlig mund- og tandstatus give smerte, nedsat velvære, lavt selvværd og besvær med indtagelse af føde. Den orale sundhed har således stor betydning for den enkeltes livskvalitet.

Anbefalinger for god mundhygiejne

God mundhygiejne giver en sund mund, en frisk ånde og stimulerer spytproduktionen med henblik på at opretholde friske slimhinder i mund og hals.

Det betyder, at:

  • Tænderne er rene, frie for belægninger (plak) og rester af fødeemner.
  • Tandkødet er lyserødt, og det hverken bløder eller gør ondt, når man børster tænder eller renser tandmellemrummene med tandtråd, tandstikker eller mellemrumsbørste.

For at opnå en god mundhygiejne skal tænderne børstes grundigt med cirkulære bevægelser to gange om dagen med flourholdigt tandpasta og tandmellemrummene renses med tandtråd, tandstikker eller mellemrumsbørste hver dag.

Det anbefales at anvende en elektrisk tandbørste frem for en manuel tandbørste i forhold til reduktion af plak og tandkødsbetændelse. Den elektriske tandbørste er også lettere at betjene, hvis man har kraftnedsættelse i arm og hånd.

Ud over den almindelige tandbørstning, typisk om morgenen og om aftenen, er det også vigtigt med grundig mundpleje efter hvert måltid også hvis man får sondemad. Det anbefales at rense munden med vand/saltvand, ved at skylle munden og/ eller anvende mundplejepind (pinde med hoved af skum) for at rense munden og massere tandkød og slimhinder.

Tungen renses lettest med en fugtet tandbørste, der med fejende bevægelser børster belægningerne væk bagfra og fremefter, med særlig opmærksomhed på kindernes inderside.

Læberne skal smøres med læbepomade.

Plejeprodukter og hjælpemidler

Økonomi

Hvis der er ekstra udgifter/forbrug forbundet med mundplejeprodukter, kan de måske dækkes som hjælpemidler, merudgifter, eller via sundhedssektoren:

  • Hvis det er dig selv eller en pårørende, der udfører mundplejen, vil fx “Open Wide” mundstøtten kunne betragtes som et hjælpemiddel iht. § 112.
  • Det kan også være muligt at få dækket udgifterne via § 100, hvis du hører til personkredsen (ikke over 67 år) og de samlede merudgifter overstiger bagatelgrænsen (ca. kr. 6500 årligt).
  • Hvis du får hjælp til mundpleje via hjemmeplejen, kan nogle mundplejeremedier betragtes som behandlingsredskab og leveres fra hjemmeplejen/Sundhedssektoren.
  • Hvis du har en BPA, og dine hjælpere udfører mundpleje på dig, kan det være muligt at få dækket mundplejeremedier som ekstraudgifter, fordi det er arbejdsredskaber for hjælperne.

Andre har også læst

  • Icon

    Dysfagi

    Problemer med at spise og drikke

    Læs mere
  • Icon

    Vejrtrækning

    Få tips og tricks til en bedre vejrtrækning

    Læs mere

Vi er et højt specialiseret hospital for muskelsvind.

Vi tror på, at de bedste rammer for livet med muskelsvind skabes, når vi ser det hele menneske i et livslangt perspektiv. Derfor er vores brugere altid i centrum.  

Vi deler specialviden med mennesker med muskelsvind, deres familier og fagpersonerVi arbejder på tværs af fagligheder og sektorgrænser. 

Vi er udsprunget af Muskelsvindfonden, men er en selvstændig enhed finansieret af regionerne. 

Kontakt os

E-mail: info@rcfm.dk
Tlf: +45 8948 2222

CVR-nr: 88502728

Hovedkontor
Kongsvang Allé 23
DK-8000 Aarhus C
Post sendes hertil

Sjællandsafdeling 
Blekinge Boulevard 2, 1.sal
DK-2630 Taastrup