Mundhygiejne

En god mundhygiejne er vigtig for at undgå sygdom og ubehag i munden. Modsat giver god mundhygiejne en følelse af velvære og dermed god livskvalitet. Pleje af tænder og tandkød er udgangspunktet for god mundhygiejne.

Her kan du læse om mundens opbygning, og hvordan du sikrer en god mundhygiejne.

Mundens opbygning

Munden er det første led i menneskets fordøjelsessystem. Det er det sted i kroppen, hvor vi indtager den føde, som vi har brug for. Vi bruger vores tænder til at tygge maden i mindre stykker, så den er nemmere at nedbryde vha. spyttets forskellige enzymer.

Munden er opbygget af flere forskellige dele: Mundhulen, tungen, tænderne, drøblen, kindernes og læbernes inderside, tandkødet, den hårde og den bløde gane og mundgulvet.

Mundhulen slutter bagtil ved de forreste ganebuer (den hårde gane) og den bløde gane, der ligger foran mandlerne. Mundhulen er beklædt med en slimhinde, som holdes fugtig af spyttet.

De forskellige dele har forskellige funktioner

Mundhule: Heri sidder spytkirtlerne, som udstøder enzymer der blandes i føden, og som gør det lettere at fordøje og nedbryde. Det vil sige, at vores fordøjelse allerede begynder i vores mundhule. Mundhulen fungerer også som en luftvej og et åndedrætsorgan.

Tunge: Tungen er en stor tværstribet muskel, som har en smagssans og en veludviklet følesans, som er designet til at man kan mærke forskellige materialers egenskaber. Tungen er med til at forme forskellige lyde, som vi derefter opfatter som ord i et sprog.

Tænder: Tænderne har forskellige funktioner, som at tygge og bide, og hjælpe med at udforme vores tale og sang.

Drøbel: Drøblen udløser muligvis en slugningsrefleks, den hjælper med at maden synkes ned i spiserøret og ikke i luftrøret. Derudover sørger den for at separere de forskellige luftveje som kommer fra næsen. Der kan fremkomme en brækrefleks hvis den bliver irriteret eller berørt.

Læber: Læberne er bløde, bevægelige, følsomme, og fungerer som en erogen zone. Læberne bliver brugt til at føre mad ind i selve mundhulen, de bliver også meget effektive til at suge, når de bliver formet i en spids.

Spyttets funktion og sammensætning

Spytkirtlerne danner tilsammen det spyt, der findes i mundhulen. De tre store parrede spytkirtler (Glandula Parotis, Glandula Sublingualis og Glandula Submandibularis) står for 90 % af den totale mængde spyt, mens den resterende spytmængde udskilles fra de små spytkirtler i slimhinderne. Raske personer producerer mellem 0,5 til 1,5 liter spyt i døgnet.

Spyttet, der består af ca. 99 % vand og ca. 1 % tørstof, har en række beskyttende effekter i forhold til tænder og mundslimhinde. Desuden har spyttet betydning for tygning, synkning og tale. Endelig har spyttet en betydning for smagsopfattelsen og fordøjelsen.

Sygdomme og ubehag i munden

Her kan du læse om forskellige mundsygdomme og -problemer, og hvordan de behandles.

Munden renses automatisk for spyt 2-3 gange i minuttet i forbindelse med synkning. For personer der har svært ved at synke, kan spyttet give en række ubehagelige gener. Man kan savle meget, og hvis man har udtalte synkeproblemer, kan spyttet give anledning til hyppige hosteanfald, når der sker fejlsynkning til luftvejene.

Spytproduktionen kan nedsættes ved hjælp af medicin, som findes i form af tabletter, dråber eller plaster og som skal lægeordineres.

Ved svære gener kan det forsøges med injektion af botulinum-toxin i spytkirtlerne, da det kan mindske dannelsen af spyt. Der går typisk 3-5 uger før Botulinum-toxinet virker bedst, og virkningen holder i 2 – 4 måneder.

Det er vigtigt at skelne mellem spytflåd og tykt, sejt trådtrækkende slim fra luftvejene, da behandlingen er forskellig. Det er nødvendigt at prøve sig frem for at ﬁnde den rette behandling, og ofte må flere behandlinger kombineres for at løse problemet så godt som muligt. Det er dog meget svært at gøre det tilfredsstillende, da det jo også er nødvendigt at bevare en vis spytproduktion for ikke at udtørre slimhinderne og ødelægge tænderne.

Som supplement til ovenstående, kan et transportabelt elektrisk sug være en hjælp for nogle personer med udtalte spyt- og sekretproblemer. Man kan fx rense munden for spyt og sekret inden spisning, og inden man skal sove.
Mundtørhed, også kaldet xerostomia, er en subjektiv følelse af tør mund. Mundtørhed er almindelig hos ældre mennesker og ses ofte som en bivirkning til medicin og behandlinger, mangel på væske samt ved visse sygdomme. Andre gange er der ikke nogen påviselig årsag til mundtørhed.

Mundtørhed kan føre til en række mundproblemer som dårlig ånde, plak, caries, sår og tandkødsbetændelse. Desuden forringer mundtørhed talefunktionen og skaber problemer med at indtage og synke føde.

Problemer med mundtørhed kan afhjælpes ved at drikke rigeligt med væske. Hvis dette ikke er tilstrækkeligt, anbefales behandling med mundgel, sugetabletter eller tilfører kunstigt spyt fra en lommesprayflaske mod mundtørhed. Alle præparater kan købes på apoteket.

Det anbefales også at anvende sukkerfri tyggegummi eller pastiller, der kan stimulere spytproduktionen.

Mundtørhed kan være et problem om natten, fordi man sover med åben mund. Udover brug af kunstigt spyt eller mundgel, kan man også have et glas vand stående ved sengen, så man kan tage en slurk, eller duppe slimhinder i munden, efter behov. Tilsæt eventuelt citrondråber, som stimulerer spytproduktionen.

Ved svære tilfælde kan det forsøges inden sengetid at pensle slimhinderne i munden med en smagsløs olie – fx rapsolie – tilsat 1-2 dråber pebermynteolie.
Plak er betegnelsen for den biofilm af bakterier, der vokser på tænder og langs tandkødskanten. Den lægger sig som hvide eller gullige belægninger. Hvis plak ikke fjernes ved daglig mundhygiejne, forkalker den og bliver til tandsten. Desuden kan plak medføre caries og tandkødsbetændelse.
Caries er huller i tænderne. Caries opstår, når bakterierne fra mundhulen optager sukker fra føden og derefter omdanner og udskiller det som syre. Syren ætser tænderne og danner hul i tandemaljen også kaldet demineralisering. Ved en begrænset mængde bakterier i mundhulen kan spyttet ofte neutralisere syren og forhindre cariesdannelse.

Forebyggelse af caries sigter mod at minimere mængden af bakterier i mundhulen ved daglig mundhygiejne med tandbørstning, fluorpåvirkning og sukkerfattig kost.
Tandkødsbetændelse også kaldet gingivitis, er en tilstand hvor tandkødet bliver rødt, hævet, ømt, og der kan evt. opstå blødning. Tandkødsbetændelse forårsages ofte af plak og tandsten, der virker lokalirriterende langs tandkødet.

Tandkødsbetændelse forsvinder, hvis plakken fjernes, og tænder og tandkød efterfølgende holdes rent ved daglig mundhygiejne. Hvis tandkødsbetændelse ikke behandles, kan det udvikle sig til paradentose.
Svamp i mundhulen er en infektion i mundhulens slimhinde med en gærsvamp, der hedder Candida albicans og kan se ud som på nedenstående billeder:

Infektionen kan opstå, når der af en eller anden grund sker en ændring i kemien i munden, der giver gode betingelser for Candidasvampen. Ændringerne kan bl.a. skyldes behandling med antibiotika, sukkersyge, mundtørhed, svækkelse og dårlig mundhygiejne.

Symptomerne kan være hvide belægninger og/eller rødme på tunge og slimhinder. Derudover er personen generet af ømhed og brændende fornemmelse i mund og svælg, påvirket smagssans og dårlig ånde.

Hvordan behandles svamp i mundhulen

Først og fremmest skal det, der udløste infektionen korrigeres. Sideløbende med behandlingen af den udløsende årsag kan læge ordinere et middel til lokal behandling af svampen flere gange dagligt. I svære tilfælde, eller hvis infektionen breder sig, kan systemisk behandling, eventuelt som tabletbehandling blive nødvendig.

Ved en svampeinfektion er det meget vigtigt med en grundig og hyppig mundhygiejne, hvor man med tandbørsten eller skumgummipinde prøver at gnubbe nogen af belægningerne væk, specielt inden behandlingen påføres, så den kan virke på slimhinderne.

Det er også vigtigt at skifte sin tandbørste ud, når behandlingen startes og sørge for at rense den nye tandbørste grundigt efter brug.

Mundhygiejne

Der findes cirka 700 forskellige bakterier i mundhulen. Bakterierne danner dagligt belægninger på tænderne, hvilket også kaldes plak.

Manglende eller utilstrækkelig mundhygiejne kan også medføre dårlig ånde, svamp i munden og øget risiko for bl.a. at udvikle lungebetændelse på grund af fejlsynkning af bakterieholdigt sekret fra munden.

Endvidere kan dårlig mund- og tandstatus give smerte, nedsat velvære, lavt selvværd og besvær med indtagelse af føde. Den orale sundhed har således stor betydning for den enkeltes livskvalitet.

Anbefalinger for god mundhygiejne

God mundhygiejne giver en sund mund, en frisk ånde og stimulerer spytproduktionen med henblik på at opretholde friske slimhinder i mund og hals.

Det betyder, at:

Tænderne er rene, frie for belægninger (plak) og rester af fødeemner.
Tandkødet er lyserødt, og det hverken bløder eller gør ondt, når man børster tænder eller renser tandmellemrummene med tandtråd, tandstikker eller mellemrumsbørste.

For at opnå en god mundhygiejne skal tænderne børstes grundigt med cirkulære bevægelser to gange om dagen med flourholdigt tandpasta og tandmellemrummene renses med tandtråd, tandstikker eller mellemrumsbørste hver dag.

Det anbefales at anvende en elektrisk tandbørste frem for en manuel tandbørste i forhold til reduktion af plak og tandkødsbetændelse. Den elektriske tandbørste er også lettere at betjene, hvis man har kraftnedsættelse i arm og hånd.

Ud over den almindelige tandbørstning, typisk om morgenen og om aftenen, er det også vigtigt med grundig mundpleje efter hvert måltid også hvis man får sondemad. Det anbefales at rense munden med vand/saltvand, ved at skylle munden og/ eller anvende mundplejepind (pinde med hoved af skum) for at rense munden og massere tandkød og slimhinder.

Tungen renses lettest med en fugtet tandbørste, der med fejende bevægelser børster belægningerne væk bagfra og fremefter, med særlig opmærksomhed på kindernes inderside.

Læberne skal smøres med læbepomade.

Ved tendens til fejlsynkning er det vigtigt at sidde op eller ligge på siden, i forbindelse med udførelse af mundpleje.

Det er vigtigt at bruge en tandpasta, der ikke skummer, som fx Zendium, Proxident eller GUM-tandpasta. Derudover skal man være forsigtigt med at rense munden med tynde væsker, da tynde væsker løber hurtigt og derfor er svære at styre i munden.

Ved svær tendens til fejlsynkning kan det være nødvendigt at forsøge at rense tænder, tunge og slimhinder med skumgummipinde eller gazesvamps evt. dyppet i klorhexidin gel.

Det kan også være nødvendigt at have et transportabelt sug eller en tandbørste koblet på et sug, der kan hjælpe med at suge tandpasta og væske væk fra mundhulen.
Det er svært at lave en god mundpleje, hvis der er tendens til spasticitet eller kontrakturer i kæbemuskulaturen, da det så er svært at få en tandbørsten eller andre mundplejeprodukter ind og rengøre i mundhulen. Derudover kan der også være en tendens til at selve proceduren aktiverer tyggerefleksen hos den person, der får lavet mundpleje, med det resultat at personen bider sammen om tandbørsten eller andre mundplejeprodukter.
Proteser skal på linje med tænderne holdes rene og fri for plak og tandsten. Både delprotese og helprotese skal tages ud af munden inden rensning. Proteser kan renses med kemiske rengøringsmidler (brusetabletter eller blegemidler) eller mekanisk med protesebørste/tandbørste og uparfumeret sæbe eller tandpasta med minimalt slibemiddel for at undgå at ridse protesen. Ridser i overfladen gør det lettere for plak at ophobe sig og resulterer desuden i misfarvninger af protesen.

Slimhinder og gummer renses med en blød børste eller skumpinde i forbindelse med proteseplejen. Personen bør sove uden proteser om natten, da mundens slimhinder og gummerne har brug for hvile og ilt, så risikoen for svamp (protesestomatitis) mindskes. Aftagelige proteser opbevares tørre og rene i en beholder.
Når man som barn eller voksen har et fysisk og/eller psykisk handicap og er ude af stand til at benytte det almindelige tandplejetilbud er det muligt at blive tilknyttet omsorgstandplejen ved at kontakte visitationen i kommunen.

Omsorgstandplejen har desuden på deres hjemmeside en række videovejledninger og vejledningskort til tand- og mundpleje.

Plejeprodukter og hjælpemidler

Tandpasta er et tandplejeprodukt, der anvendes i forbindelse med tandbørstning og virker som slibemiddel, der sliber tændernes overflade ren for plak. Tandpasta indeholder typisk fluor som er en vigtig bestanddel i genopbygningsprocessen af tandemaljens molekylære struktur.
Klorhexidin er et kemisk antiseptisk desinfektionsmiddel. Virkningen indtræder efter ca. 1-10 minutter og ses på både bakterier i vækst og vegetative bakterier. Der ses reduktion af mængden af udvalgte bakterier i mundhulen på op til 99 pct.

Klorhexidin anvendes til forebyggelse og bekæmpelse af plak samt hæmmer og reducerer udviklingen af tandkødsbetændelse.

Det anbefales at bruge klorhexidin mundskyllevæske i 30-60 sekunder to gange dagligt, når der er behov for et supplement til mekanisk rengøring af mundhulen i bekæmpelsen af plak og tandkødsbetændelse.

Man må ikke skylle munden efter med vand, ikke børste tænder med tandpasta 2 timer før og efter brug af klorhexidin og man skal undgå at spise den første time efter skylningen.

Behandling med klorhexidin mundskyllevæske eller mundgel bør ikke vare i mere end tre uger, medmindre det er ordineret af tandlæge/tandplejer, da klorhexidin nedbryder de naturlige og nødvendige bakterier i munden.

Desuden kan behandling med klorhexidin give misfarvning af tænderne, en øget mængde af tandsten, ændring af smagssans, overfølsomhed, slimhindelæsioner og følelsesløs fornemmelse i munden.
Der findes et hjælpemiddel – Open Wide – som er designet til at holde munden åben ved tandbørstning eller anden mundpleje.

Open Wide Mundstøtten er lavet af tæt skum, der dækker en kerne af træ. Trækernen giver en god stabilitet og skummet gør det behageligt for tænder og kæber.
Open Wide kan skylles og renses og genbruges til den samme person.

Vejledning til brug
1. Open Wide føres vandret ind i munden, så de “rillede” kanter peger mod højre-venstre.
2. Den drejes til lodret, sådan at de bageste tænder hviler på “rillerne”
3. Der holdes på skaftet udenfor munden, mens der børstes eller renses i den modsatte side af munden.
4. Derefter skiftes side og den sidste del af tænder og mund renses.

Særligt for dig, der har spinal muskelatrofi (SMA)

Spinal muskelatrofi (SMA) medfører muskelsvækkelse og muskelsvind pga. tab af de nerveceller, der forsyner musklerne. Muskelsvækkelsen påvirker også ansigts- og tyggemusklerne. hvilket kan besværliggøre en række almindelige funktioner i ansigt og mund. jo tidligere symptomdebut og jo mindre muskelkraft des sværere kan påvirkningen være. Mange kan opleve, at symptomerne forværres senere i livet, hvor muskelkraften er blevet svagere. Her kan du læse professor og specialtandlæge ved Københavns Universitet Merete Bakkes anbefalinger til forebyggelse og behandling.

Funktionsnedsættelser i ansigtet

En væsentlig påvirkning af ansigts- og tyggemuskler kan give besvær med at sutte, tygge, synke eller tale samt nedsat mimik og manglende kontrol af spyttet.

Konsekvenserne kan være:

Besvær og træthed i forbindelse med spisning og behov for ernæring gennem mavesonde
Øget mundvand , som kan give hudirritation og vådt tøj
Kommunikationsvanskeligheder på grund af svært forståelig tale eller begrænset mimik
Besvær ved at gabe, bide og tygge
Synkeproblemer med hoste og evt. fejlsynkning (mad og væske i den gale hals), der kan give lungebetændelse.
Tandstillingsfejl (okklusionsafvigelser) og forøget risiko for sygdomme i mundhulen (orale mundsygdomme) som fx huller i tænderne og tandkødsbetændelse, fordi det kan være svært selv at holde munden ren.

Behandling og træning af mundfunktion

For at forebygge orale sygdomme er det nødvendigt at pleje tænderne godt og evt. supplere med øvelser, der øger mundens bevægelighed og træner funktioner.

Derudover er det vigtigt med regelmæssige besøg og behandling hos tandlægen.

Afhængig af dit funktionsniveau kan det være nødvendigt at få hjælp til tandpleje og træning af en forælder eller hjælper.

Tandbørstning

Til tandbørstning anbefales du at bruge en elektrisk tandbørste eller en specialtandbørste og tandpasta til tænder og tandkød. Hvis det er svært at holde munden åben, findes der en form for bidklods (Open Wide mundstøtte), som du kan bruge i forbindelse med tandbørstningen (se billede ovenfor).

Træning af mund og kæber

Kæbebevægelser og bidkraft kan være betydeligt nedsat ved SMA, og dette kan øges over tid. Derfor kan det anbefales at træne mund og kæber med en gabetræner (fx JawTrainer), som træner strækning af musklerne og øger bevægeligheden af kæbeleddene. Du kan også træne musklerne ved at tygge på blødt tyggegummi (fx Proxident fluortyggegummi) , hvilket også hjælper med at rense munden.

Hvis du har væsentlige problemer med at synke, kan tyggetræningen i stedet foregå med en gummicylinder (Ch ewy tube). En mundskærm kan bruges til at træne læbelukket og kinderne. Din tandlæge kan vejlede dig om egnede produkter.

Behandling hos tandlægen

Tandlægen behandler huller og parodontale lidelser (sygdomme, der nedbryder tandkød og knogler) og foretager tandrensning.

Det er ikke så ofte, at tandlægen vælger at korrigere tandstillingen, da tandstillingsfejlen ofte til opstå igen fordi muskelfunktion løbende ændres.

Børnetandplejen

Børn og unge under 18 år hører ind under den kommunale tandpleje. Hvis der er behov for det, vil de kunne visiteres til at modtage tandpleje i kommunens specialtandpleje, hvor tandbehandlingen ofte foregår under sedering (en kombination af smertestillende og beroligende medicin) eller generel anæstesi (fuld bedøvelse).

Hvis barnet pga. sin SMA har specifikke medfødte tandproblemer, vil de også kunne visiteres til regionstandplejen, som hører under de kæbekirurgiske afdelinger eller til de landsdækkende odontologiske videncentre på henholdsvis Rigshospitalet og Aarhus Universitetshospital.

Personer over 18

Personer over 18 år vil også kunne visiteres til den kommunale specialtandpleje, men der vil ofte blive afkrævet en vis egenbetaling.

SMA betragtes af Sundhedsstyrelsen som en medfødt sjælden sygdom, og derfor er det muligt at søge om et særligt økonomisk tilskud til tandbehandling. Du kan læse mere om dette her:

Tilskud til tandlægebehandling ved medfødt sjælden sygdom – patientinformation

Referencer

//www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/sjaeldne-sygdomme/sjaeldne-sygdomme/spinal-muskelatrofi/
Bagger M, Hede B. Tandbehandling af komplekse patienter med særlige behov – behandlingsmæssige overvejelser. Tandlægebladet 2016; 120:786-92.
Mercuri E, Finkel RS, Muntoni F et al. Diagnosis and management of spinal muscular atrophy: Part 1: Recommandations for diagnosis, rehabilitation, orthopedic and nutritional care. Neuromuscul Dis 2018; 28: 103-15.
Sjögren L. Orofacial funktionsnedsættelse hos børn – udredning og behandling. Tandlægebladet 2016; 120:780-85.
van Bruggen HW, Wadman RI, Bronkhorst EM et al. Mandibular dysfunction as a reflection of bulbar involvement in SMA type 2 and type 3. Neurology 2016; 86:552-59.
van der Heul AMB, Cuppen I, Wadman RI, Asselman F et al. Feeding and Swallowing Problems in Infants with Spinal Muscular Atrophy Type 1: an Observational Study. J Neuromuscul Dis 2020; 7: 323-30.

Økonomi

Hvis der er ekstra udgifter/forbrug forbundet med mundplejeprodukter, kan de måske dækkes som hjælpemidler, merudgifter, eller via sundhedssektoren:

Hvis det er dig selv eller en pårørende, der udfører mundplejen, vil fx “Open Wide” mundstøtten kunne betragtes som et hjælpemiddel iht. § 112.
Det kan også være muligt at få dækket udgifterne via § 100, hvis du hører til personkredsen (ikke over 67 år) og de samlede merudgifter overstiger bagatelgrænsen (ca. kr. 6500 årligt).
Hvis du får hjælp til mundpleje via hjemmeplejen, kan nogle mundplejeremedier betragtes som behandlingsredskab og leveres fra hjemmeplejen/Sundhedssektoren.
Hvis du har en BPA, og dine hjælpere udfører mundpleje på dig, kan det være muligt at få dækket mundplejeremedier som ekstraudgifter, fordi det er arbejdsredskaber for hjælperne.