Fysioterapeutiske tests med personer med ALS, PMA og PLS
Når du laver fysioterapi med patienter med ALS, PMA eller PLS, kan du have gavn af at bruge forskellige test. Her finder du eksempler på test, som kan være gode at bruge.
Test kan skabe forståelse, men bør ikke bruges til evaluering
Det kan være nødvendigt at inddrage test af hensyn til den fysioterapeutiske intervention. Du kan også bruge test til at skabe forståelse hos personen for, at hun eller han skal begynde at bruge gangredskab i af hensyn til faldrisiko.
Brug ikke test som evalueringsredskab til brugere med ALS, PMA eller PLS. Det vil være en unødig konfrontation med den nedadgående kurve for patienten.
Følgende tests anbefales til personer med ALS, PMA og PLS:
-
ALSFRS-R er egnet til at vurdere det fysiske funktionsniveau i udførelsen af ADL-aktiviteter hos personer med ALS. Patienten besvarer selv spørgsmålene evt. med hjælp fra en pårørende/hjælper.
Testen benyttes primært ved kontrol i ALS-teamet og i forskningssammenhæng. Testen menes at have en prognostisk egenskab i forhold til, hvor hurtigt sygdommen skrider frem, samt hvilke områder af kroppen sygdommen påvirker og med hvilken hastighed.
-
TUG tester basismobilitet. For hjemmeboende ældre er det vist, at ved en TUG score > 12 sekunder bør balance og mobilitet yderligere undersøges.
-
Testen er fundet egnet til måling af ganghastighed på tværs af patientkategorier. Testen kan fx bruges til at vise en person med ALS, PMA eller PLS, at ganghastigheden kan øges med gangredskab, således at veje kan krydses i et rimeligt tempo eller ganghastigheden kan nå et niveau, hvor en gåtur kan indgå som konditionstræning.
-
Når muskelstyrken bliver mindre, er det vigtigt at sikre, at der ikke er modstand fra et kontraktled, som kan gøre bevægelse yderligere besværet. Test af ledbevægelighed kan derfor være relevant. Holde især øje med skulder, hånd og ankel.
-
Test af muskelstyrke er en god undersøgelse til at finde ud af, hvilke muskler sygdommen har mest fast i, og hvilke muskler der er påvirkede af sygdommen. Test af muskelstyrke kan – sammen med test af mobilitet – også bidrage til vurdering af behov for hjælpemidler. Man kan fx finde ud af, om der er behov for dropfodsskinne eller gangredskab.
Det er vigtigt at være opmærksom på udtrætningsproblematikken, da personer med ALS og PMA i nogle tilfælde godt kan udføre en kontraktion 5 gange, men ikke 25.
Gangfunktion og muskelstyrke
Muskelstyrken i hoftebøjere vigtig at holde øje med, når man ser på gangfunktionen og muskelstyrke. Dette kan nemlig give problemer med fremadføring af UE. I kombination med dropfodsskinner kan det give uhensigtsmæssigt gangmønster med smerter til følge.Tal med patienten om kørestol og hensigtsmæssig aflastning af kroppen, hvis muskelstyrketest viser nedsat styrke i hoftebøjere.
Muskelstyrketesten kan scores som følger:
0: Ingen synlig kontraktion i musklen.
1: Synlig kontraktion i musklen.
2: Bevægelsen udføres fuldt ud med tyngden elimineret.
3: Bevægelsen udføres fuldt ud mod tyngden.
4: Stillingen fastholdes med 50 % af normal kraft.
4+: Stillingen fastholdes med 75 % af normal kraft.
5: Stillingen fastholdes med normal kraft.
Hvilke muskelgrupper skal testes?
Muskelstyrketest af følgende muskelgrupper er de mest relevante (men ikke en udtømmende liste):- Hoftefleksorer, -ekstensorer, -abduktorer.
- Knæfleksorer og -ekstensorer.
- Plantarfleksorer, dorsalfleksorer og ekstensor hallucis longus.
- Nakkefleksorer og -ekstensorer.
- Skulderabduktorer og -udadrotatorer.
- Albuefleksorer og -ekstensorer.
- Håndledsfleksorer og -ekstensorer.
- Abductor pollicis brevis og mm. flexor digiti minimi.
