Øvelser, der kan lette dine bekymringer

Herunder finder du to øvelser, som kan hjælpe dig med at tage kontrol over dine tanker og bekymringer.

Det er normalt at gøre sig bekymringer om sin muskelsvind og fremtiden. Måske ser du indre billeder af dig selv med sygdommen, som ikke nødvendigvis bliver til virkelighed. Måske har du læst noget på nettet om sygdommens udvikling og spejler dig selv i det, selvom du måske inderst inde godt ved, det ikke siger noget om, hvordan det vil gå dig. Det er naturligt at lade sig rive med af sine tanker og at komme til at antage, at de siger noget om virkeligheden.

Herunder finder du et par øvelser til at arbejde med dine tanker. Det er vigtigt at understrege, at formålet ikke er at slippe af med tankerne. Det vil være urealistisk.

Formålet er at lære at se dem som blot tanker, og at lade dem komme og gå uden at blive optaget eller fanget af dem. På den måde kan du måske med tiden blive mindre følelsesmæssigt påvirket af dem og mindre styret af dem. Du kan sammenligne det med at se en spændende thriller. Vi kan blive så optaget af filmen, at vi gennemgår hele følelsesregistret i takt med filmens spændingsforløb, men når vi gør os det bevidst, at det bare er en film, kan vi se den med lidt mere ro.

Øvelse 1 Blade i et vandløb

  1. Find en behagelig stilling
  2. Luk dine øjne, eller fikser dem på et sted, og tag nogle få, dybe, langsomme indåndinger.
  3. Forestil dig, at du sidder ved bredden af et roligt strømmende vandløb. Der flyder blade på vandets overflade.
  4. I de næste fem minutter skal du tage hver eneste tanke, der dukker op i dit hoved, anbringe den på et blad og lade den flyde forbi. Hvis du synes, at det er vanskeligt at se det for dig, kan du i stedet forestille dig en sort stribe, der bevæger sig, eller en sort flade, der bevæger sig, og placere hver af tankerne på den.

Så hvis din hjerne siger: Dette er dumt, skal du tage de ord, anbringe dem på et blad og lade dem flyde forbi.

Og hvis din hjerne siger: Dette er kedeligt, skal du tage de ord, anbringe dem på et blad og lade dem flyde forbi.

Hvis din hjerne fremtryller billeder snarere end ord, skal du anbringe hvert af billederne på et blad og lade dem flyde forbi.

Fra tid til anden vil du blive fanget af en tanke og miste følingen med øvelsen. Det er ikke noget problem. Det er 100 procent normalt, og du bør forvente, at det vil ske igen og igen. Dette giver dig blot lidt indsigt i, hvor let din hjerne trækker dig ind i dens historier. Så snart det går op for dig, at du har mistet følingen med øvelsen, skal du begynde forfra på den.

Hvis dine tanker stopper, skal du simpelthen iagttage vandløbet eller sortheden. Inden længe vil din hjerne igen begynde at snakke løs. Hvis den samme tanke bliver ved med at poppe op, er det ikke noget problem. Hver gang den gør det, skal du blot anbringe den på et blad igen.

 

Øvelsen er gengivet med tilladelse fra Smerteklinikken, Århus Universitetshospital, Bygn 1A, Nørrebrogade 44, 8000 Århus C

Øvelse 2 Bekymringstimen

Nogle oplever, at det er en hjælp at fastsætte et bestemt tidsrum på dagen til bekymringer. Sæt det gerne i kalenderen, fx 30 min. hver dag i tidsrummet 16-16.30. I det tidsrum må du bekymre dig lige så meget du vil. Skriv gerne dine bekymringer ned, og notér, om det er en reel situation eller blot en tanke.

Sæt en alarm til, så du ved, hvornår de 30 min er gået. Når tiden er gået, skal du beslutte dig for, at bekymringer, der dukker op udenfor bekymringstimen, må vente til næste bekymringstime.

Når der dukker bekymringer op udenfor bekymringstimen (hvilket er helt normalt), siger du venligt til dig selv, at de må vente til næste bekymringstime. Du kan evt. skrive temaet ned i dine noter, så du ved, at du tager dig af bekymringerne på et andet tidspunkt og derved bedre kan ’slippe’ dem indtil næste bekymringstime.

 

Bekymret over at være bekymret

Nogle mennesker oplever, at de bliver bekymret over at være bekymret. Hvis bekymringer fylder det meste af din dag, så du har svært ved at fokusere på andet eller du oplever nedenstående symptomer, kan det være vigtigt at få talt med din egen læge om det. Han/hun kan være med til at vurdere, hvordan du bedst får hjælp. For nogle er det en hjælp at tale med en psykolog eller andre mennesker, som står i den samme situation som dig.

  • Konstant nedtrykthed, håbløshed, vrede og/eller bitterhed
  • Nedsat interesse/lyst til ting du normalt holder af. De kan synes ligegyldige.
  • At være overvældet af følelser og tanker på en måde der gør det vanskeligt for dig at fungere i din hverdag over længere tid.
  • Misbrug af medicin og/eller alkohol

Hvad kan jeg selv gøre?

Fortæl din familie, hvordan de støtter dig bedst

Nogle finder det hjælpsomt at tale med de nærmeste om de følelsesmæssige reaktioner, de oplever. Andre personer oplever, at det kan være svært at få lov til at tale om det, fordi velmenende familie og venner gerne vil trøste og opmuntre.

Hvis det er tilfældet, kan du overveje at tale med en psykolog eller præst for at få skabt et rum, hvor der er plads til dine tanker og følelser. Du kan også overveje at tale med din familie om, hvordan de støtter dig bedst fx ved blot at lytte og vise forståelse.

Tal med andre i samme situation

At tale med andre, som er i den samme situation som dig, kan også have stor betydning. Både RCFM og Muskelsvindfonden arrangerer kurser, medlemsgrupper og andre aktiviteter både for personer med muskelsvind og for deres pårørende.

Link til kursusbeskrivelser og MSF

Gør det, du finder glæde ved

Det kan også være hjælpsomt at have fokus på at gøre nogle af de ting du finder glæde ved – Nogle af de aktiviteter, som giver dig livskvalitet på trods af den svære situation. Det kan give en adspredelse fra sygdommen og de negative tanker. Måske du har erfaringer fra tidligere i dit liv med, hvad der gør dig godt, når du har det svært. Det kan også være du må finde nye måder at få glæde og adspredelse på fordi det du plejer at gøre ikke er muligt på samme måde længere. Selvom du måske finder mindre glæde ved rare aktiviteter lige nu, end du plejer, kan det alligevel være vigtigt at få gjort noget, der giver bare en smule glæde og adspredelse fra tankerne, og får dig til at slappe af.

Lav øvelser, der får dig til at slappe af

Hvis du oplever at have svært ved at slappe af, kan du også overveje at lægge dig ned og lytte til noget afslappende musik eller en opmærksomhedsøvelse, der guider dig til at slappe af.

Opmærksomhedsøvelse

Sæt dig godt tilrette og tag dine høretelefoner på. Så er du klar til denne lille opmærksomhedsøvelse.

Kontakt os

Du er altid velkommen til at kontakte os for at få personlig rådgivning.

Du kan ringe til os på tlf. 89 48 22 22, sende en e-mail eller benytte vores sikre kontaktformular

Telefonerne er åbne:
Mandag – torsdag kl. 9 – 15
Fredag kl. 9 – 14

Andre har også læst

  • Icon

    At leve med muskelsvind

    Find råd og vejledning om muskelsvind i alle livets faser

    Læs mere
  • Search

    Find din diagnose

    Læs om sygdommens udvikling og mulighed for behandling

    Læs mere
  • Forskning

    Forskning og udvikling

    Læs om forskning i muskelsvind

    Læs mere

Vi er et højt specialiseret hospital for muskelsvind. Vi tror på, at de bedste rammer for livet med muskelsvind skabes, når vi ser det hele menneske i et livslangt perspektiv. Derfor er vores brugere altid i centrum.  

Vi deler specialviden med mennesker med muskelsvind, deres familier og fagpersonerVi arbejder på tværs af fagligheder og sektorgrænser. 

Vi er udsprunget af Muskelsvindfonden, men er en selvstændig enhed finansieret af regionerne. 

Kontakt os

E-mail: info@rcfm.dk
Tlf: +45 8948 2222
CVR-nr: 88502728

Hovedkontor
Kongsvang Allé 23
DK-8000 Aarhus C
Post sendes hertil

Sjællandsafdeling 
Blekinge Boulevard 2, 1.sal
DK-2630 Taastrup