Har du problemer med at tale, læse eller skrive

Muskelsvind kan gøre både mundtlig og skriftlig kommunikation mere besværlig. Din stemme kan blive påvirket af nedsat kraft i mavemuskler eller i tungen. Det kan også være svært at skrive eller at bruge en computer, hvis dine muskler i arme og hænder mister kraft.

Hvis det er svært for dig at kommunikere, kan du finde inspiration til hjælpemidler og andre løsningsforslag her.

Hvad gør andre?

Nedenfor kan du læse gode råd fra vores ergo- og fysioterapeuter og om, hvordan andre mennesker med en muskelsvindsdiagnose har løst forskellige udfordringer. De forskellige problemstillinger er formuleret som spørgsmål, og i svarene er der eksempler på løsninger, som måske kan være brugbare for dig.

Nogle gange er den gode løsning hjemmelavet, andre gange er det nødvendigt at ansøge om hjælpemidler. Efter Servicelovens § 112 og §113 er der mulighed for at give støtte til hjælpemidler og forbrugsgoder, når du har nedsat funktionsevne.

Har du forslag og gode idéer?

Har du flere gode idéer til, hvordan man kan løse forskellige problemer og udfordringer? Send dem til os. Måske kan de komme andre brugere til gavn.

Send os dine ideer

Har du svært ved at tale?

Har du svært ved at skrive?

Har du brug for råd og vejledning om kommunikationshjælpemidler?

Du kan kontakte hjælpemiddelafdelingen i din kommune for rådgivning vedr. kommunikationshjælpemidler.

 

Der er kommunikationscentre i alle regioner

Ofte vil der være behov for, at kommunen samarbejder eller videregiver opgaven til et af regionens kommunikationscentre. Du har også mulighed for selv at kontakte et kommunikationscenter i din region.

Kommunikationscentre har forskellige tilbud afhængigt af, hvilke kommunikationsvanskeligheder du oplever.

Der findes ikke en samlet oversigt over landets kommunikationscentre og centrene hedder noget forskelligt fx ”Institut for tale og hørelse” eller ”Kommunikation og teknologi”. Høreforeningen har en landsdækkende liste over kommunikationscentre. Spørg din kommunale hjælpemiddelterapeut, hvis du er i tvivl om, hvor du skal henvende dig.

Vil du vide mere?

Vil du vide mere om, hvilke hjælpemidler der kan være med til at gøre dagligdagen lettere for dig? Eller om hvordan du kan indrette dine omgivelser for at skabe størst mulig tilgængelighed?

Læs mere om hjælpemidler og tilgængelighed

Kontakt os

Du er altid velkommen til at kontakte os for at få personlig rådgivning.

Du kan ringe til os på tlf. 89 48 22 22, sende en e-mail eller benytte vores sikre kontaktformular

Telefonerne er åbne:
Mandag – torsdag kl. 9 – 15
Fredag kl. 9 – 14

  • Icon

    At leve med muskelsvind

    Find råd og vejledning om muskelsvind i alle livets faser

    Læs mere
  • Search

    Find din diagnose

    Læs om sygdommens udvikling og mulighed for behandling

    Læs mere
  • Forskning

    Forskning og udvikling

    Læs om forskning i muskelsvind

    Læs mere

Vi er et højt specialiseret hospital for muskelsvind. Vi tror på, at de bedste rammer for livet med muskelsvind skabes, når vi ser det hele menneske i et livslangt perspektiv. Derfor er vores brugere altid i centrum.  

Vi deler specialviden med mennesker med muskelsvind, deres familier og fagpersonerVi arbejder på tværs af fagligheder og sektorgrænser. 

Vi er udsprunget af Muskelsvindfonden, men er en selvstændig enhed finansieret af regionerne. 

Kontakt os

E-mail: info@rcfm.dk
Tlf: +45 8948 2222
CVR-nr: 88502728

Hovedkontor
Kongsvang Allé 23
DK-8000 Aarhus C
Post sendes hertil

Sjællandsafdeling 
Blekinge Boulevard 2, 1.sal
DK-2630 Taastrup