En tilgængelig skole
For elever med muskelsvind, har det stor betydning, hvordan skolen er indrettet, og hvor nemt det er at komme rundt på skolen sammen med de andre børn. Det påvirker både elevens faglige og sociale udbytte af skolen.
Her finder du viden om, hvilke overvejelser som er vigtige før skolen beslutter, hvilke tilpasninger som skal laves. Du finder også inspiration til, hvordan blandt andet klasselokaler og toiletter kan indrettes for at passe børn med muskelsvind, og til gode hjælpemidler.
En god tilgængelighed styrker læring og socialt fælleskab
Hvis tilgængeligheden god, er det lettere for eleven med muskelsvind at indgå i det sociale fællesskab med klassekammeraterne og at deltage i undervisningen på lige vilkår – uanset hvilke fag det er. Omvendt kan de fysiske rammer betyde, at elevens følelse af at være anderledes bliver forstærket, hvis han eller hun fx ikke kan komme ind i faglokaler, og undervisningen for hele klassen må flyttes til et almindeligt lokale af den årsag.
Der er ingen facitliste over den ideelle indretning af skoler, der har elever med en muskelsvinddiagnose. Dels er der tale om individuelle forskelle afhængig af den enkelte elevs diagnose, funktionsnedsættelse m.v., dels er der forskel på skolebygninger og skolers indretning på forhånd, og dermed hvilke ændringer der kan og bør foretages, for at skolen kan blive tilgængelig for eleven.
Tænk hele skoleforløbet og sygdommens udvikling ind
Når det skal vurderes, hvilke løsninger der skal til for at gøre skolen tilgængelig for eleven, er det vigtigt at tænke på hele skoleforløbet og sygdomsudviklingen. Kan man fx forvente, at eleven får behov for andre hjælpemidler, fx en kørestol eller en el-scooter (3-hjulet), der stiller andre krav til tilgængelighed? Er trapper, bliver der behov for elevator m.m.?
Det er vigtigt, at der løbende følges op på elevens behov for tilpasning af tilgængeligheden på skolen og på behovet for hjælpemidler.
Læs mere om love og regler
Detaljerede regler vedrørende målkrav kan læses på Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens hjemmeside i Bygningsreglementet (BR2018).
Håndbogen Egnet byggeri for ældre og handicappede indeholder opmålinger af pladsbehovene for forskellige typer hjælpemidler. Disse angivelser er flere steder større end kravene i bygningsreglementerne, hvorfor det er vigtigt at undersøge behovet i det enkelte tilfælde i forhold til, hvorvidt bygningsreglementets mindste krav opfylder elevens behov.
Bygningsmæssige ændringer på skolen
Der kan være brug for at tilpasse skolen, så eleven med muskelsvind fx kan komme ind og ud af bygningen og de lokaler, hvor hun eller han bliver undervist. Det er også en god idé at tænke over, placeringen af klasselokalet i forhold til fx et toilet som eleven kan bruge.
Eleven skal kunne komme ind og ud
Som udgangspunkt skal eleven med funktionsnedsættelse kunne komme ind og ud af skolebygningen ved egen hjælp. Eleven bør ikke være afhængig af, om der er en lærer, forælder, hjælper eller andre elever til at åbne døren for sig.
Inde i bygningen er det optimale, at eleven kan bevæge sig rundt på hele skolen på eget initiativ, og ofte vil det være nødvendigt at udvælge relevante døre, der bliver forsynet med en eller anden form for dørautomatik.
Trapper og lange gangafstand kan volde problemer
Uanset hvilken type muskelsvind eleven har, vil trapper og niveauforskelle ofte volde problemer for eleven. Hvis eleven går dårligt på grund af den nedsatte muskelkraft, vil det kræve uforholdsmæssigt mange kræfter at gå på trapper. Er eleven kørestolsbruger, kan trappetrin og niveauforskelle kun forceres, hvis der er ramper, elevator eller som nødløsning en trappelift.
De fleste skoler har meget lange gange og dermed store gå-afstande mellem klasselokaler, kantine, lærerværelse, gymnastiksal m.m. Det kan være svært at komme langt omkring for en elev med muskelsvind, der er gående. De lange afstande kan også volde problemer for en elev i kørestol. Det tager tid at komme fra et lokale til et andet eller fra en etage til en anden, hvis eleven er nødt til at køre en omvej i forhold til sine gående kammerater, skal bruge elevator osv.
Derfor er det vigtigt at tænke på placeringen af klasselokalet i forhold til de lokaler, toilet m.m., som eleven skal bruge.
-
Hvis eleven har en elektrisk kørestol, som han/hun bruger udendørs eller over længere afstande, skal der tages stilling til, hvor den må parkeres, når eleven ikke bruger den. På gangen lige uden for klasseværelset eller i klasselokalet? For at tilgodese elevens behov, vil det være hensigtsmæssigt, at hjælpemidlet placeres så tæt på eleven som muligt.
-
Ramper kan være en nødvendig løsning, hvis skolebygningen har niveauforskelle.
Der er af sikkerhedsmæssige årsager regler for etablering af ramper, hvor blandt andet hældningen på en rampe, ikke må være mere end 1:20 svarende til 5%. Det betyder, at en rampe på 1 meter højst må stige 5 cm.
I begyndelsen og afslutningen af en rampe skal der etableres en repos, hvor kørestolsbrugeren kan vende.
-
Der findes mange forskellige typer elevatorer, men den mest almindelige er en elevator med én dør. Det vil sige, kørestolsbrugeren skal kunne vende 180 grader i elevatoren, eller at det skal være muligt at bakke ud.
Døren skal være så bred, at det er ukompliceret for en elev i el-kørestol at køre ind og ud.
Elevatoren skal have automatiske skydedøre, der forblive åbne længe nok til, at en kørestolsbruger eller en langsomt gående kan nå at komme ud og ind.
Elevatorens betjeningspanel skal gerne anbringes på elevatorens langside, så det er let at betjene for alle. Aktivering af knapperne skal kunne ske ved et let tryk. -
Det tager lang tid at bruge en trappelift for en elev i kørestol, og det kræver oftest en hjælpers tilstedeværelse. Derfor er det sjældent en god løsning i hverdagen, men kan være en løsning ved lokaler, hvor eleven ikke kommer så ofte, eller i tilfælde, hvor eleven kan klare trapperne størstedelen af sin skoletid.
-
Automatiske døråbnere kan installeres på de fleste døre og kan betjenes på forskellig vis, f.eks. via censor, ved fastmonteret trykknap eller fjernstyret via knap på kørestolen. Husk at elevens evne til at betjene døråbner skal afklares i forhold til placering og trykfølsomhed.
Indretning og placering af klasselokalet
Der er flere ting at være opmærksom på, når det gælder størrelse og indretning af klasselokalet og lokalets placering i forhold til de steder, hvor eleven med muskelsvind skal færdes.
Det vil være relevant at undersøge:
- Om eleven kan sidde lige for underviseren, så drejning af hovedet og overkrop undgås i større omfang.
- Er der plads til at komme rundt i lokalet i kørestol?
- Skal der være plads til andre hjælpemidler, f.eks. elektrisk kørestol i eller lige uden for klasselokalet?
- Hvor langt er der til det toilet, som eleven med muskelsvind kan benytte?
Løsningerne vil ofte være kompromisser
Den ideelle indretning og størrelse på et klasselokale til en elev i kørestol kan være svær at opnå. Derfor vil der ofte være tale om kompromisser, da det sjældent er muligt at gøre ældre skoler fuldstændig tilgængelige.
Vær opmærksom på, at den mest praktiske løsning ift. lokalets indretning og elevens placering ikke altid er den bedste for elevens mulighed for socialt samvær med klassekammeraterne. Det er vigtigt at have fokus på, at eleven med muskelsvind også skal have mulighed for fx at skifte gruppe/arbejdsplads i de forskellige undervisningssituationer samt i frikvartererne.
Eleven skal også kunne komme ind i faglokaler
Som udgangspunkt skal eleven med muskelsvind kunne komme ind i alle faglokaler, uanset om han/hun sidder i el-kørestol, er dårligt gående eller bruger el-scooter. Er lokalerne ikke tilgængelige, skal skolen på forhånd tage stilling til, hvad man gør, når eleven får brug for at blive undervist i det pågældende faglokale.
I faglokaler, som har en særlig indretning – fx lokaler til madkundskab eller fysik og kemi-undervisning – bør eleven kunne komme ind i lokalet og placeres, så han/hun kan se, hvad der foregår ved tavlen og kan deltage i undervisningen.
Der er ikke krav om at skolen bygger hele faglokalet om, men de fysiske rammer må ikke forhindre, at eleven får det samme udbytte af undervisningen som sine klassekammerater.
Toilet for gående og kørestolsbrugere
Afhængigt af funktionsnedsættelsen har forskellige elever med muskelsvind forskellige behov i forhold til, hvordan toilettet skal indrettes, og hvilke hjælpemidler, de har brug for.
-
Når toilettet skal indrettes, er det vigtigt først at afklare:
- Kan eleven selv lukke og låse døren til toilettet?
- Kan eleven selv udløse udskylning af toilettet?
- Kan eleven selv betjene vandhanen og håndtørrer/papirautomat?
En elev med muskelsvind, der er gående, kan desuden have brug for nogle få hjælpemidler for at kunne klare sig selv, når han/hun skal på toilettet:
- Toilet-rummet kan med fordel være lille, så eleven har mulighed for at støtte sig til væggene eller bruge håndtag, der er monteret på væggen.
- Et almindeligt toiletsæde har ofte for stort et hul for en yngre elev med muskelsvind. Han/hun kan på grund af nedsat muskelkraft have svært ved at holde sig siddende på toiletsædet og kan derved glide for langt ned i toilettet. Her vil et toiletsæde med et smallere hul og en form, der støtter bækkenet, kunne betyde, at eleven sidder mere stabilt og ikke skal holde sig oppe med armene. Sådanne specielt udformede toiletsæder kan også bruges af andre elever uden problemer.
For en elev, der har svært ved at rejse sig op fra den siddende stilling, vil et elektrisk sædeløft kunne hjælpe ham/hende op. En almindelig fast toiletforhøjer kan ikke bruges, da eleven skal kunne nå gulvet med begge fødder for at få størst mulig stabilitet, når han/hun sidder på toilettet.
-
De fleste kørestolsbrugere med muskelsvind har brug for at kunne ligge ned, mens de får hjælp til af- og påklædning i forbindelse med toiletbesøg. Drenge med muskelsvind, der sidder i kørestol, bruger oftest en urinkolbe, når de skal tisse.
Når en elev har behov for at kunne ligge ned i forbindelse med toiletbesøg, skal der på toilettet være plads til en påklædningsbriks og en toiletstol, samt at en hjælper kan betjene personløfteren. Der skal desuden være plads til elevens el-kørestol.
Briksen kan være løs briks på låsbare hjul eller et væghængt påklædningslej,e som evt. vil kunne slås op. Briksen bør være eleverbar, så hjælpere uanset højde kan få korrekte arbejdsstillinger.
Som tommelfingerregel skal der være plads til en hjælper på tre sider af eleven i kørestol.
Håndvask og armatur (evt. elektronisk) skal kunne betjenes fra en kørestol.
Spejlet skal have en højde, der passer til en siddende person.
Ansøgning om bygningsmæssige ændringer på skolen
Det er forskelligt fra kommune til kommune, hvorvidt de enkelte skolers økonomi skal kunne dække udgifter til ombygning, eller om der er mulighed for at søge en central pulje.
Hjælpemidler til skolebrug
Mange elever har behov for hjælpemidler i skolen til fx at kunne skrive i et relevant tempo eller fx en særlig stol eller bord.
Ansøgning om hjælpemidler til skolebrug
§§
Hjælpemidler opdeles i personlige hjælpemidler og hjælpemidler til skolebrug.
Personlige hjælpemidler som fx kørestol søges hos kommunens hjælpemiddelafdeling via Serviceloven §112.
Hjælpemidler som er nødvendige for at eleven kan deltage i den almindelige undervisning, skal søges via skolen. Skolen er udelukkende forpligtet til at stille de hjælpemidler til rådighed, der knytter sig til undervisningen og de behov, der udspringer heraf – for eksempel hjælpemidler til lektielæsning i hjemmet. Det afgørende er derfor, hvorvidt hjælpemidlet er nødvendigt for barnets tilknytning til skolen. Se mere i Folkeskolelovens §19.
Der er desuden mulighed for bevilling af særlige undervisningsmaterialer og tekniske hjælpemidler efter folkeskolelovens § 3, stk. 2. vedrørende specialpædagogisk støtte.
Se mere på Børne og Undervisningsministeriets hjemmeside
Skolemøbler
For eleven med muskelsvind er valg af skolemøbler vigtig for muligheden for at deltage aktivt i undervisningen og i det sociale liv i klassen. En elev med muskelsvind, der kan gå, har fx svært ved at følge sine kammerater ud af klasselokalet i frikvartererne, hvis det er besværligt for ham/hende at rejse sig fra stolen.
-
Elever der har svært ved at rejse sig fra siddende stilling, har behov for en arbejdsstol med elektrisk sædeløft. Stolen skal være udstyret med lås på hjulene, således at eleven let kan skubbe sig til og fra bordet, men også kan låse hjulene, så stolen står stabilt, når eleven rejser sig. Stolen skal have armlæn, som kan stilles både i højden og bredden for at sikre at armlænene har den rette højde og kan komme tæt ind til kroppen.
Elevens siddestilling er vigtig at være opmærksom på, når man vælger bord og stol til eleven. Mange elever har stor risiko for at få skæv ryg, hvis de ikke får den rette støtte til at opnå en god siddestilling.
For at opretholde en god siddestilling, kan der være behov for sædepude og rygpude med særlig støtte, samt en fodplade.
Visse firmaer har udviklet særlige sædepuder og arbejdsstole, der lever op til ovenstående behov. Du er velkommen at kontakte RCFM for vejledning.
-
Arbejdsbordet kan også have betydning for elevens aktive deltagelse i klassen. Hvis bordet fx er meget stort, kan det være svært at flytte rundt på bordopstillingen i klassen eksempelvis ved gruppearbejde. Det kan føre til, at eleven kan føle sig isoleret og udenfor.
En elev i kørerstol, skal kunne køre helt tæt ind til bordkanten. Stol-ophæng under bordpladen, generer lår eller er i vejen for armlæn eller joystick. Der må heller ikke være en tværpind, som fodstøtterne kan støde på. I nogle situationer kan det være relevant, at bordet er elektrisk eleverbart, bl.a. hvis eleven både står og sidder i løbet af undervisningen.
Et arbejdsbord med elektrisk eleverbar skråplade er velegnet for en elev med muskelsvind – uanset om eleven er gående eller kørestolsbruger. El-funktionen skal let kunne betjenes af eleven selv.
Et dilemma for mange elever med muskelsvind i kørestol er, at de bedst kan udnytte deres hånd- og armkræfter, når de sidder fremadlænet. Men de har også brug for at sidde meget præcist med kropsstøtte og andre tilpasninger i deres kørestol. Ved at skråtstille bordplade får eleven mulighed for alt kunne sidde mere tilbage mod ryglænet for at undgå rygskævhed og dårlige siddevaner, og de vil fortsat kunne arbejde med computer og skolemateriale på bordet.
IT-hjælpemidler
Mange elever med muskelsvind får problemer med at kunne skrive og tegne i hånden i samme tempo som deres klassekammerater. Brug af blyant stiller nemlig store krav til fingremuskler og placering af kroppen. Det langsommere arbejdstempo medfører, at der ikke er sammenhæng mellem elevens viden/kunnen og den praktiske skrivehastighed.
Det er vigtigt, at eleven med muskelsvind får mulighed for at vise, hvad han/hun reelt kan, og det er derfor vigtigt at IT-hjælpemidler tidligt tænkes ind i skoleforløbet.
De fleste elever vil gerne være lige som deres kammerater – dvs. bruge blyant, når de gør og computer/tablet, når klassen i øvrigt gør det. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på, hvordan IT-hjælpemidlet introduceres, og at der tidligt støttes op om brugen af det.
Vær opmærksom på elevens behov
Når skolen vælger IT-udstyr, skal man se på hvordan eleven bruger sine hænder og fingre. Kan eleven med muskelsvind eksempelvis trykke ned på et almindeligt tastatur? rammer eleven flere bogstaver på tablettens skærmtastatur? Er computeren tung for eleven at håndtere?
Skærmen og tastatur skal kunne betjenes fra en hensigtsmæssig siddestilling, for at undgå yderlig udtrætning over tid. Det er bl.a. her, det kan være vigtigt med den skråt indstillelige bordplade, som beskrevet under Et godt arbejdsbord ovenfor.
For at opnå en god skrivehastighed, er det ofte nødvendigt at eleven introduceres til at bruge særlige programmer, fx som til elever med ordblindhed. Det kan være programmer med ordforslagsfunktion, samt programmer og hvor der kan skrives / ex farvelægges i indscannet materiale. På den måde kan elever, som ikke kan benytte blyant, løse opgaven digitalt i et godt arbejdstempo.
Det vil være hensigtsmæssigt, hvis man kan vælge et produkt og programmer som skolen i forvejen kender til, så det er muligt at tilgå nødvendig support.
Vil du vide mere?
Læs mere om skolen, inklusion og børn med muskelsvind.
Find tips til hjælpemidler til børn med muskelsvind.
