Forebyggelse og behandling af rygskævhed (skoliose)
Her kan du læse om ryggens opbygning, og hvorfor der ved muskelsvind er risiko for rygskævhed (i fagsprog kaldet skoliose). Du kan også få råd til, hvad du kan gøre for at forebygge skoliose hos dit barn, og hvordan den kan behandles.
Børn og unge med muskelsvind kan have risiko for at udvikle skoliose. Dette gælder især børn, der aldrig har gået eller ophører med at gå, før de er færdigudvoksede. Skoliose kan ved nogle former for muskelsvind også udvikle sig hos nogle børn selv mens de er gående.
Hvordan er ryggen opbygget?
Rygraden består af 24 hvirvler, som sidder oven på hinanden som en søjle. Imellem hver hvirvel ligger en blød, fjedrende bruskskive, og hvirvlerne er indbyrdes forbundet med små led, så rygsøjlen kan bøje og dreje i alle retninger.
Ribbenene sidder fast på de 12 brysthvirvler og går rundt i to halvcirkler til brystbenet foran og danner derved brystkassen.
Rygsøjlen “står” oven på bækkenet og holdes på plads af muskler og ledbånd. Det er musklerne, der holder ryggen oppe og muliggør dens bevægelser. Ovenpå rygsøjlen ”står” hovedet, der ligeledes holdes på plads af muskler og ledbånd.
Rygsøjlen er opbygget, så den kan fjedre og absorbere stød, og så beskytter rygsøjlen rygmarven som løber inde i rygsøjlen.
Set bagfra vil rygsøjlen normalt være helt lige, mens der set fra siden er et lille svaj i nakke og lænd og en krumning i bryst- og bækkendel.
Hvad er skoliose?
Hvis ryggen set bagfra bøjer til siden, kalder man det skoliose. Sideskævheden kan sidde hvor som helst på rygsøjlen, men starter ofte med, at det er svært at holde hovedet i lige (i midterlinjen) eller et skævt bækken. Ofte vil man se, at der oven over den første sideskævhed kommer en skævhed til den modsatte side, så rygsøjlen danner et S.
Sideskævheden fører desuden til, at ryghvirvlerne roterer om en lodret akse. Hvis skævheden opstår, inden barnet er udvokset, kan det på sigt føre til deformering af knoglerne.
Hvis rotationen sker i de ryghvirvler, som ribbenene er fæstnet til, vil brystkassen også ændre form. Det kan blive så tydeligt, at ribbenene i den ene side af ryggen vil skyde bagud som en pukkel.
Når ryggen først er begyndt at blive skæv, kan udviklingen accelerere på få måneder, især i de perioder, hvor barnet vokser meget eller er afkræftet efter længere sygdomsperioder, idet muskelkraften aftager yderligere, hvis man er sengeliggende.
-
Den primære årsag til rygskævhed hos børn med muskelsvind er, at kroppens og halsens muskler ikke er stærke nok til at holde ryggen opret, hovedet i balance og stabilisere kroppen,når barnet sidder. Når ryggen ikke kan holdes opret, vil barnet efterhånden synke sammen og sidde med rund/krum ryg. I den stilling er ryggen meget bevægelig til siderne, og der skal ikke meget til, før der opstår en skæv siddestilling.
Det lille barns ryg er ret blød, og hvis barnet synker sammen, kan man i begyndelsen let hjælpe barnet med at rette ryggen op i en normal stilling. Hvis barnet ikke selv kan holde sig opret, er det nødvendigt med ydre støtte – fx korset og tilpasning af kørestol (se senere).
Børn, som aldrig har kunnet gå, eller som er holdt op med at gå, inden de er udvoksede, er særligt udsatte for at få en skæv ryg.
Hos børn, som aldrig har kunnet gå, er kropsmusklerne så svage, at skoliose kan opstå allerede i de første leveår. Hos børn, der er dårligt gående, kan rygskævheden hos enkelte starte, allerede mens de er gående, men hos de fleste starter den, efter de er blevet permanente kørestolsbrugere.
-
Rygskævhed og rotationer omkring rygsøjlen skaber asymmetri. Asymmetrier giver uens belastning i hver side, hvilket medfører yderligere asymmetriske vanestillinger.
En skæv ryg mindsker pladsen i bryst- og bughulen. Vejrtrækningen og hjertets funktion kan derfor blive hæmmet pga. pladsmangel. En sammenpresning af bughulen giver mindre plads til de indre organer.
Den skæve ryg kan give smerter, fx i den balde, som hele kropsvægten hviler på eller på sigt ved at de nederste ribben kan støde mod hoftebenskammen. De nederste ribben kan fx støde mod hoftebenskammen, eller der kan være ømhed og smerter i den balde, som hele kropsvægten hviler på. Rygskævheden påvirker også nakkens krumninger og dermed hovedets balance. En udtalt skævhed kan give problemer med at synke, ligesom det på sigt kan være vanskeligt at se lige frem, at læse mv.
Bliver skoliosen for stor kan det blive svært at bevare den siddende stilling livet igennem.
-
Selv om udviklingen af skoliose kan ske forholdsvis hurtigt, kan det være svært at se de små daglige forandringer i ryggen. Siddende børn og børn, der er særligt udsatte for at udvikle rygskævhed, bør få vurderet deres ryg ved kontrolbesøg på børneafdelingerne, ligesom barnets terapeuter jævnligt bør vurdere ryg og siddestilling. Forældre og øvrige voksne omkring barnet bør desuden have en vedvarende opmærksomhed på ryggen og siddestillingen.
Cobbs vinkel I forbindelse med dit barns kontroller på hospitalet vil der med jævne mellemrum blive foretaget en undersøgelse af en ortopæd. Denne består af en klinisk undersøgelse og en røntgenundersøgelse. Ved undersøgelsen kigger man bl.a. på ryggens krumninger i forskellige stillinger og undersøger hovedets og kroppens balance og eventuelle vægtforskydninger.
Beregningen sker vha. Cobbs vinkel, som er udregnet på baggrund af den mest tiltede hvirvel i toppen og bunden af scoliosen. Hvis skoliosen bliver for stor, kan udviklingen kun standses med en rygoperation.
Forebyggelse og behandling af skoliose – hvad kan jeg selv gøre?
Dit barn bør så vidt muligt forsøge at holde kroppen symmetrisk og ryggen oprejst og strakt (med naturlige krumninger). Dette kan bl.a. gøres ved at indarbejde gode sidde- og hvilestillinger (lejring), benytte ståstativ, skinner og/eller korset og dyrke fritidsaktiviteter, der er gode for ryggen.
-
Dit barns siddestilling bør være symmetrisk, og stolens sæde og ryg skal stabilisere bækkenet og understøtte lændesvajet, så barnet ikke synker sammen i ryggen. Det er vigtigt løbende at få vurderet og tilpasset siddestillingen i forhold til vækst og funktion.
Læs mere om tilpasning af siddestilling i kørestol her.
RCFM har lavet en pixibog til børn og deres forældre, der med syv tommelfingerregler fortæller om den gode siddestilling.
-
Det er vigtigt tidligt at være opmærksom på symmetri i lejring og placeringer. Den bedste forebyggelse er at undgå, at barnet/den unge ikke ligger og sidder skævt.
Hvis et lille barn med nedsat muskelkraft hele tiden bæres på samme arm, eller drejer hovedet til samme side i sengen, kan der nemt opstå kontrakturer i nakken, som kan påvirke udvikling af skoliose. På samme måde er det vigtigt at være opmærksom på placeringen i skoleklassen, så man ikke sidder med hovedet drejet mod samme side i længere tid.
-
I stående stilling rettes ryggen, og et barn med muskelsvind vil ofte stå med et øget lændesvaj, som er en mere stabil stilling for ryggen end den rundede ryg, der ofte ses i siddende stilling. Det er godt tidligt at indarbejde den stående stilling til leg, lektier osv. Både børn, der er ved at ophøre med selv at kunne stå og gå, og børn, der aldrig har kunnet stå selvstændigt, bør så vidt muligt stå i ståstativ eller vippeleje hver dag, eller anvende lange skinner.
Billeder af skinner og vippeleje
For at den stående stilling bliver optimal, skal barnet/den unge stå med lændesvaj, og knæ og hofter skal kunne strækkes til neutral stilling. I nogle tilfælde vil dette ikke kunne opnås – eller barnet får stramninger undervejs pga. den fremadskridende kraftnedsættelse. Det er derfor vigtigt løbende at vurdere indsatsen og overveje, om barnet skal gennemgå en seneforlængende operation, hvor leddene gøres mere bevægelige.
Hvis barnet har tilstrækkelig muskelkraft i hofte- og kropsmusklerne til at balancere overkroppen i knæstående stilling, kan vippelejet erstattes af lange benskinner, som stiver benene af fra lyske til fod. Her er det vigtigt, at hofte- og knæled kan strække, og at fodleddet kan komme til vinkelret stilling.
Skinner og ståstativ skal løbende kontrolleres og forlænges med barnets vækst.
-
Korsetbehandling bruges hos personer som ikke selv kan holde ryggen opret i siddende stilling. Korsettet kan forebygge/forsinke udviklingen af rygskævhed eller være den støtte, der gør det muligt at sidde opret i kørestolen.
Formålet med at bruge korset er at støtte og stabilisere kroppen samt mindske udvikling af rygskævhed. Forudsætningen for at opnå dette er, at korsettet er tilpasset rigtigt – det vil sige, at det holder bækkenet lige, støtter godt i lænden så det naturlige svaj vedligeholdes, ikke trykker nogen steder, og at det giver plads til vejrtrækningen.
Billede af korset
Børn, som bruger korset, skal have det skiftet ud i takt med, at de vokser.
Det mest anvendte korset til børn med muskelsvind er lavet af hårdt plastik. Det kaldes et T-korset eller dystrofi-korset. Det sidder stramt omkring hofterne for at holde bækkenet lige og går op under armene. Foran er der skåret huller, for at vejrtrækningen ikke hæmmes. (Sahva)
At bruge korset kræver tilvænning. Det kan være svært for barnet at vænne sig til den nye siddestilling, og det skal lære at bevæge sig på en ny måde. Det er lettest for barnet at vænne sig til et korset, hvis det får det mens ryggen er forholdsvis lige
Korsettet bliver lavet efter en gipsafstøbning af kroppen.
Så snart korsettet er færdigt, er det vigtigt, at barnet hurtigt begynder at vænne sig til at bruge det. For at et korset kan have den ønskede effekt, skal det bruges de fleste af døgnets timer. Hvis korsettet sidder godt, og barnet får det, mens ryggen næsten ikke er skæv, kan det anvendes om natten, uden at det generer. Det er vigtigt, at korsettet hæmmer vejrtrækningen mindst muligt.
-
Der findes mange måder at træne og vedligeholde muskelstyrken i ryg og krop, også selvom muskelkraften er meget nedsat. Det gælder om at finde den stilling, hvor musklerne kan arbejde uden at der opstår asymmetri, ubalance og overbelastning.
Svømning og træning i varmtvandsbassin er specielt velegnet til personer med nedsat muskelkraft, hvor der er mulighed for at arbejde med mange forskellige muskelgrupper og træne kropsstabiliteten; Ved træning i vand ophæves tyngden og muliggør bevægelser, der ikke er mulige ”på land”.
Mange har glæde af ridefysioterapi , hvor hestens bevægemønstre hjælper til at træne egne bevægemønstre, balance og muskelstyrke. Det er vigtigt at være opmærksom på siddestillingen på hesten. Nogle personer vil opleve en større stabilitet, når siddestillingen er kyfotisk, dvs. at man sidder med rundet ryg. Det er ikke en hensigtsmæssig stilling for ryggen i længere tid; her må man arbejde med alternativer – eks i form af rygskjold/korset/praktisk hjælper.
-
Her kan du læse om, hvordan du træner din bevægelighed og forebygger stramme led
Rygoperation
Hvis forebyggelse ikke længere er tilstrækkelig til at undgå skoliose, kan en operation være nødvendig , for at rette og stabilisere ryggen i en mere oprejst position.
Hvornår opererer man?
Hvis skævheden opstår tidligt eller forværres hurtigt, kan man foretage en midlertidig operation med teleskopstænger, som kan forlænges i takt med, barnet vokser. Man vil derefter foretage en permanent operation, når barnet er udvokset.
De permanente rygoperationer udføres normalt først, når barnet er udvokset, og mens alle strukturerne omkring rygsøjlen er eftergivelige og kan klare en udretning.
Jo større skoliosen er, og jo længere tid skoliosen har været der, jo større en operation vil man skulle foretage. Lunge- og hjertefunktion samt ernæringstilstand kan også have indflydelse på, hvornår en rygoperation kan foretages.
Hvordan foregår operationen?
Operationen foregår ved at man fæstner stålstænger til ryghvirvlerne, som efterhånden vokser sammen og danner en solid knoglesøjle. Hvor stor en del af rygsøjlen, der understøttes af stænger afhænger af skoliosens størrelse. Hvis der er brug for at fæstne hele lændedelen, vil en fastgørelse på korsbenet sikre, at der ikke senere opstår et skred mellem bækken og sidste lændehvirvel.
Proceduren for rygoperationen gennemgås på hospitalet, når der er taget beslutning om at operere.
Hos et ikke udvokset barn indsættes magnetiske teleskopstænger, der gør det muligt at forlænge stængerne udefra i takt med, at barnet vokser.
Ved personer, der er udvokset, udføres en permanent operation, hvor man ud over stålstænger indsætter knoglecement mellem ryghvirvlerne, så ryghvirvlerne efterhånden vokser sammen og danner en solid knoglesøjle.
Hvor stor en del af rygsøjlen, der understøttes af stænger, og om stængerne fastgøres i korsbenet afhænger af skoliosens størrelse.
Efter operationen
De fleste er indlagt i 6-14 dage efter selve operationen og vil have brug for respiratorbehandling i de første timer eller dage efter operationen. I den første tid efter operationen kan det gøre ondt at bevæge sig, og det er derfor nødvendigt med smertestillende medicin.
Allerede få dage efter operationen kommer den rygopererede over i sin kørestol eller op at sidde på sengekanten. Det er vigtigt at ligge og sidde i forskellige stillinger for ikke at miste bevægeligheden i leddene og for at forhindre slim i at sætte sig fast i lungerne
Tilpasning af kørestolen
Efter operationen skal den opererede have mulighed for at aflaste ryggen mange gange dagligt. Når ryggen har været skæv, er sædet på kørestolen justeret til at følge skævheden, og den pude, den rygopererede har siddet på, har taget form efter den asymmetriske vægtbelastning.
Efter operationen skal kørestolens sæde justeres til den nye positur, om muligt første gang den opererede skal over i sin egen kørestol igen. Ofte vil det være tilstrækkeligt med en ny og plan sædepude og en justering af nakkestøtte, armlæn, kropstøtter og joystick.
Hjemme igen – hvad skal man være opmærksom på?
I den første tid efter operationen har den opererede og familien brug for ekstra hjælp både i form af hjælpemidler og praktisk hjælp. Disse ting planlægges ved en hospitalskontrol før operationen
Efter rygoperationen er det vigtigt fortsat at passe på sin ryg og forebygge yderligere udvikling af skævheden/asymmetrien.
Det er sjældent, en rygoperation kan rette en ryg helt op, så kroppen bliver fuldstændig symmetrisk. Det vil sige, at der vil være en mindre asymmetri. Alle asymmetrier har tendens til at udvikle sig over tid, og det er derfor vigtigt med løbende tilpasninger af kørestolen for at bevare så meget symmetri som muligt.
En anderledes krop
Efter rygoperationen er ryggen blevet længere og kroppen blevet slankere. Det betyder, at afstanden fra hånd til mund er blevet større. Den opererede skal derfor vænne sig til at bruge armene og kroppen på en ny måde, fx i forbindelse med at spise, skrive og bruge computer.
Planlægning af operationen
En rygoperation er et større indgreb, der tager tid. Det kræver derfor en del planlægning både før og efter operationen. Nedenfor er beskrevet, hvad I som forældre skal være opmærksomme på, hvis jeres barn skal opereres:
2-3 måneder før operation
- Bestil tilretning af kørestol + ny sædepude. Arrangeres med kommunen og RCFM
- Søge tabt arbejdsfortjeneste
- Aftale fravær / undervisning med skole
- Aftale med hjælpere (hvis hjælpere mange timer i døgnet), hvordan det skal foregå under indlæggelsen
Efter operation
- 1-2 uger efter operation aftales eventuel tilretning af kørestol.
- Tjek spise-, skrive- og lejringssituationer.
- Der kan være behov for opfølgning af siddestillingen 2-3 måneder efter operationen.
Kontakt os
Du er altid velkommen til at kontakte os for at få personlig rådgivning.
Du kan ringe til os på tlf. 89 48 22 22, sende en e-mail eller benytte vores kontaktformular
Telefonerne er åbne:
Mandag, tirsdag, torsdag og fredag kl. 10 – 14
Onsdag mellem 10 og 12
