Har dit barn problemer med at tale, læse eller skrive?
Muskelsvind kan gøre både mundtlig og skriftlig kommunikation mere besværlig. Dit barns stemme kan blive påvirket af nedsat kraft i mavemuskler eller i tungen. Hun eller han kan også have svært ved at skrive eller at bruge en computer, hvis musklerne i arme og hænder mister kraft.
Hvis det er svært for dit barn at kommunikere, kan du finde inspiration til hjælpemidler og andre løsningsforslag her.
Hvad gør andre?
Nedenfor kan du læse gode råd fra vores ergo- og fysioterapeuter og om, hvordan andre mennesker med en muskelsvindsdiagnose har løst forskellige udfordringer. De forskellige problemstillinger er formuleret som spørgsmål, og i svarene er der eksempler på løsninger, som måske kan være brugbare for dig.
Nogle gange er den gode løsning hjemmelavet, andre gange er det nødvendigt at ansøge om hjælpemidler. Efter Servicelovens § 112 og §113 er der mulighed for at give støtte til hjælpemidler og forbrugsgoder, når du har nedsat funktionsevne.
Har du forslag og gode idéer?
Har du flere gode idéer til, hvordan man kan løse forskellige problemer og udfordringer? Send dem til os. Måske kan de komme andre brugere til gavn.
Send os dine ideerHar du brug for råd og vejledning om kommunikationshjælpemidler?
Du kan kontakte hjælpemiddelafdelingen i din kommune for rådgivning vedrørende kommunikationshjælpemidler.
Der er kommunikationscentre i alle regioner
Ofte vil der være behov for, at kommunen samarbejder eller videregiver opgaven til et af regionens kommunikationscentre. Du har også mulighed for selv at kontakte et kommunikationscenter i din region.
Kommunikationscentre har forskellige tilbud afhængigt af, hvilke kommunikationsvanskeligheder dit barn oplever.
Vil du vide mere?
Vil du vide mere om, hvilke hjælpemidler der kan være med til at gøre dagligdagen lettere for dig og dit barn? Eller om hvordan du kan indrette barnets omgivelser for at skabe størst mulig tilgængelighed?
Læs mere om hjælpemidler og tilgængelighedVil du vide mere?
Vil du vide mere om, hvilke hjælpemidler der kan være med til at gøre dagligdagen lettere for dig? Eller om hvordan du kan indrette dine omgivelser for at skabe størst mulig tilgængelighed?
Læs mere om hjælpemidler og tilgængelighed© 2021 RehabiliteringsCenter for Muskelsvind. All right reserved.
Persondata Cookiepolitik Crafted by Creative ZOO