Praktisk hjælp og specialpædagogisk støtte

Når en elev for første gang skal have hjælper i skolen – enten praktisk eller pædagogisk hjælp – er der mange overvejelser, der skal gøres både for skole, klasselærer, elev og forældre.
Her kan du få information om hjælpere i skolen. Du kan få gode råd om at ansætte hjælper og omkring roller og forventningsafstemning. Du kan også finde inspiration til relevante opgaver for hjælpere og viden om den lovgivning, som bliver brugt, når hjælpen bliver bevilget.

Hjælpen har mange navne

Der bruges mange forskellige udtryk for den hjælp, en elev med nedsat funktionsevne har brug for i skolen: praktisk hjælp, personlig hjælp, personlig assistance, faglig støtte, pædagogisk hjælp osv. På denne side bruger vi benævnelsen “hjælper”.

Nedenfor kan du læse om forskellene på praktisk hjælp, specialpædagogisk støtte og specialundervisning.

Hvad har en elev med muskelsvind behov for hjælp til?

En elev med muskelsvind er først og fremmest en elev. Derfor er det en god regel at tænke på det almindelige først og have de samme forventninger om indlæring hos ham/hende som hos klassekammeraterne. Først derefter kan man tænke på, hvilke særlige behov eleven med muskelsvind har.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at eleven med muskelsvind ikke skal have mere hjælp end nødvendigt. Det er fx ikke sikkert, at eleven har brug for hjælp i alle timer i skolen. Kort sagt bør eleven have den hjælp, han/hun har brug for og ikke mere.

Der er stor forskel på forskellige elever med muskelsvind. Nedenfor finder du eksempler på, hvilke praktiske, sociale og pædagogiske opgaver, eleven kan have behov for hjælp til. Husk også, at elevens brug for hjælp ofte ændres gennem skoleforløbet .

Indlæringsvanskeligheder

De fleste muskelsvinddiagnoser medfører kun nedsat fysisk funktionsevne. Ved enkelte diagnoser kan barnets indlæringsevne dog blive påvirket. Dette kan ses hos drenge med Duchennes muskeldystrofi (DMD) og børn med Dystrofia myotonica (DM1) samt ved visse andre diagnoser.

I Skandinavisk konsensusprogram for DMD og Nordisk konsensusprogram for DM1 anbefales det, at alle elever med disse diagnoser gennemgår en neuropsykologisk test i forbindelse med skolestart.

Der kan være behov for at benytte gængse neuropædagogiske undervisningsmetoder, hvis barnet har indlæringsvanskeligheder.

Hvilke praktiske opgaver, kan eleven have behov for hjælp til?

Ved afklaring af, hvilke ting eleven har brug for hjælp til, kan der eventuelt bruges et dialogark udviklet af Skole for mig.

Nedenfor finder du en liste med eksempler på områder, som elever med muskelsvind ofte har brug for hjælp til. Den konkrete hjælp skal altid vurderes ud fra den enkelte elev og hans/hendes funktionsniveau. Listen er til inspiration og er ikke en facitliste, der gælder alle elever med muskelsvind.

Roller og forventninger til hjælperen

Afklar forventningerne til hjælperollen

Det er vigtigt fra starten at få afklaret både forventninger til hjælperen og hjælperens rolle. Det vil gavne samarbejdet mellem alle parter: elev, hjælper, lærer, skole og forældre. Det er ligeledes vigtigt med jævne mellemrum, for eksempel én gang om året, at evaluere hjælperens rolle og justere, hvis der er behov for det.

Den primære opgave for hjælperen i skolen er at støtte eleven på en måde, så han/hun på linje med de øvrige klassekammerater kan være med i de udfordringer og krav, der bliver stillet i skoletiden.

Det er lærerens ansvar at stå for undervisningen, mens hjælperen bidrager til, at eleven kan deltage både fagligt og socialt i klassens aktiviteter. Det kan enten være, at eleven deltager på lige fod med de øvrige elever, hvor det er muligt, eller at eleven får opgaver, der efter aftale med læreren er tilpasset elevens fysiske og indlæringsmæssige muligheder.

 

Hvad skal eleven være opmærksom på?

Da eleven på grund af sin funktionsnedsættelse ofte vil have eller få brug for hjælpere i sin dagligdag, er det vigtigt, at eleven fra starten lærer at tackle det at have brug for praktisk hjælp på en konstruktiv og god måde.

Det vil bl.a. sige, at eleven skal blive bevidst om sin egen formåen, sit behov for hjælp og – lige så vigtigt – forstår at formidle sine behov på en hensigtsmæssig måde.

Denne “oplæring” starter ofte i skoleforløbet, da den praktiske hjælp i skolen ofte er den første hjælper, eleven har.

Gode råd til dig, der er hjælper

Du skal være fluen på væggen

Som hjælper skal du som udgangspunkt være “fluen på væggen”. Det betyder, at du ikke må forstyrre det almindelige lærer-elevforhold.

Du skal ikke overtage initiativet eller træde til, før eleven selv er opmærksom på sine behov. Dette er vigtigt, da eleven ellers kan miste fokus i undervisningen. Eleven kan få følelsen af at være hjælpeløs og afhængig af andre, og at han/hun lige så godt kan overlade initiativ og gøremål til andre, uanset om han/hun selv kan klare det.

 

Gode råd, når du er hjælper

  • Hjælp ikke mere end højst nødvendigt
  • Overtag ikke funktioner, eleven selv kan
  • Vent med at hjælpe eleven, til han/hun selv har givet udtryk for sit behov for hjælp
  • Husk, at det er læreren, der har ansvaret for undervisningen – også undervisningen af eleven med muskelsvind
  • Opfat eleven som din “arbejdsleder”
  • Løs ikke elevens konflikter for ham/hende, men lad eleven selv lære at løse sine konflikter på lige fod med sine klassekammerater.

 

Hjælperrollen i praktikken

Hvordan din rolle som hjælper bliver, afhænger meget af, hvilke behov den elev, du er hjælper for, har, og jeres indbyrdes relation og kemi. Ovenstående kan derfor ses som et udgangspunkt, som bliver tilpasset den konkrete situation.

Nedenfor kan finde eksempler på forskellige opgaver som hjælpere (link til ”Hvilke funktioner kan hjælperen have?”)

 

Vil du vide mere?

Du kan læs mere om forskellige hjælpertyper i en svensk undersøgelse: Participation in School: School Assistants Creating Opportunities and Obstacles for Pupils with Disabilities. I undersøgelsen peges der på tre forskellige hjælpertyper:

  • ”Stand-in” hjælper (Hjælperen sidder ved siden af eleven. Der kan være risiko for at ”overkompensere”.)
  • ”Hjælpelærer” (Hjælperen varetager nogle undervisningsmæssige opgaver af eleven. Der kan være risiko for at overtage lærerfunktioner i forhold til eleven.)
  • ”Back-up”-hjælper (Hjælperen kan enten være i klassen eller uden for klassen og tilkaldes, når der er behov for det. Hjælp gives kun, når eleven beder om det, eller det er aftalt.)

Hvem beslutter, om der skal ansættes en hjælper?

Beslutningen om at ansætte en hjælper træffes af skolens leder efter indstilling fra kommunens Pædagogisk, Psykologisk Rådgivning (PPR), der vurderer behovet og indstiller typen af hjælp, antal hjælpertimer m.m. Formelt er det skolens leder, der ansætter og afskediger, men i praksis sker ansættelsen dog ofte i nært samarbejde med læreren for den pågældende elev, forældre samt eleven.

Forældre eller elev kan bede om at få lavet en pædagogisk-psykologisk vurdering, men kan ikke selv indstille til det. Omvendt – hvis forældrene modsætter sig en pædagogisk-psykologisk vurdering af deres barn, kan der kun laves en indstilling om det, hvis skolens leder anser det for absolut påkrævet.

Hjælperen er ansat under en kommunal overenskomst, som bestemmer de nærmere ansættelsesvilkår (ferie, løn, sygdom m.v.).

 

Eleven skal inddrages

Når en hjælper skal ansættes, er det meget vigtigt, at eleven bliver inddraget. Elevens overvejelser vedrørende hjælperens rolle bør derfor indgå i skolens prioritering, når skolen skal beskrive hjælperens opgaver og ansvarsområder.

Hvis samarbejdet mellem elev og hjælper skal fungere, skal “kemien” mellem dem være god, og der skal være en gensidig respekt og forståelse. Der findes flere eksempler på, at et dårligt forhold mellem elev og hjælper giver eleven en negativ opfattelse af hele skolegangen.

 

Ansættelse af hjælpere på specialskoler

Ansættelsesvilkårene for hjælpere ansat på specialskoler varierer meget fra skole til skole. På nogle specialskoler er hjælperen tilknyttet klassen i form af en pædagog, SOSU-hjælper eller uuddannet person. På andre skoler vælger man at afsætte ekstra lærertimer, evt. kombineret med en person, der er tilknyttet skolens behandlingsenhed, og som kan assistere, når eleven fx skal på toilettet.

Som oftest er det skolens ledelse og lærergruppe, der hvert år vurderer og sammensætter grupper af elever, der passer sammen i forhold til indlæring og behov for praktisk hjælp. Hvis der er behov for hjælp til områder, der ikke vedrører undervisningen (fx hjælp til vejrtrækning), søges hjemkommunen om dækning af løn til denne del af hjælpen.

Gode råd til skolen før ansættelse af en hjælper

Når en hjælper skal ansættes, giver det bedst resultat, hvis skolen i samarbejde med forældre og elev på forhånd har defineret, hvilken hjælp eleven har brug for, og hvordan den skal gives.

Det er vigtigt at have afklaret forventninger til hjælperens opgaver, rolle og ansvarsområder. Det er ligeledes vigtigt, at skolen gør sig klart, hvordan lærerne og hjælperen løbende kan udveksle erfaringer og dele viden, samt hvordan samarbejdet skal evalueres.

Før en hjælper ansættes, skal følgende derfor være afklaret:

  • At det er klart defineret, hvad eleven har brug for hjælp til
  • At afklare hvordan hjælpen skal gives
  • At forventninger til hjælperens opgaver, roller og ansvarsområde er afklaret
  • At elev, lærer, forældre, og skoleledelse og hjælper er bevidste om, hvilke funktioner hjælperen skal have
  • At skolen gør sig klart, hvordan lærerne og hjælperen løbende kan vidensdele og erfaringsudveksle, og hvordan deres samarbejde løbende kan evalueres.

 

Det er vigtigt at skolen og hjælperen løbende har fokus på udvikling af hjælperens rolle i forhold til elevens normaludvikling og behov for medbestemmelse.

Da det sjældent er den samme type hjælp, en elev har brug for i hele skoleforløbet, kan det ofte være godt at skifte hjælper undervejs i skolegangen.

 

Hvilke funktioner kan hjælperen have?

Inden der ansættes en hjælper, er det vigtigt at gøre sig helt klart, hvilke funktioner hjælperen skal have. Følgende er en liste over forhold, der kan være relevante at overveje:

  • I hvor mange timer har eleven brug for hjælp og i hvilke timer/fag/situationer?
  • Har eleven brug for hjælp i frikvartererne?
  • Hvornår kan hjælperen holde pause?
  • Skal hjælperen påtage sig ansvaret og sørge for, at eleven altid har overtøj på udendørs for at undgå afkøling (og risiko for at blive syg)?
  • Skal hjælperen tage initiativ til elevens kontakt til læreren eller klassekammerater?
  • Skal hjælperen formidle undervisningen videre til eleven, eller er det lærerens opgave?
  • Hvor skal hjælperen opholde sig i forhold til eleven, når eleven er i klassen? Lige ved siden, i samme rum eller i et andet rum på skolen?
  • Hvor skal hjælperen befinde sig, når eleven bevæger sig rundt på skolen: foran, bagved eller ved siden af for at være til stede, men ikke tage fokus fra eleven?
  • Skal hjælperen have kørekort?
  • Skal hjælperen deltage på lejrture og dags-udflugter fra skolen?
  • Hvem vikarierer, når hjælperen er syg?
  • Må hjælperen være hjemme hos eleven, når eleven er syg?
  • Vil det være en fordel, hvis eleven har samme hjælper i skolen og hjemme?
  • Skal der planlægges evalueringsmøder?
  • Kan hjælperen tilbydes supervision?
  • Er der behov for, at hjælperen tilbydes et kursus i løfteteknik?

 

Hvad skal en funktionsbeskrivelse for hjælpere indeholde?

Funktionsbeskrivelsen bør formuleres i et samarbejde mellem elev, forældre og skole. Funktionsbeskrivelsen bør som minimum indeholde følgende punkter:

  • Antal timer pr. uge
  • Mødetider
  • Mødested
  • Arbejdsopgaver / funktioner
    • skoletiden
    • i fritiden
    • ved særlige lejligheder: lejrture, udflugter, arrangementer med skolen
  • Pauser
  • Deltagelse i møder/supervision
  • Krav om kørekort
  • Kommandoveje – hvem refererer hjælperen til?
  • Tavshedspligt

 

RCFM har samlet nogle eksempler på forskellige skolers beskrivelser af en hjælpers funktioner (pdf).

Kan den samme person være hjælper i både skole og hjem?

Hvis eleven/barnet har brug for en hjælper både i skolen og hjemme/i fritiden, kan det for mange være en fordel at have den samme person ansat i begge funktioner.

Det betyder dog, at hjælperens timer skal bevilges ud fra to forskellige paragraffer og afgøres af to forskellige instanser: Hjælpen i skolen afgøres af skolens leder efter Folkeskoleloven, mens hjælpen i hjemmet bevilges af socialforvaltningen efter Lov om Social Service.

Længere nede på siden kan du læse mere om, hvordan en hjælper, der er ansat både i skole og hjem, bliver bevilget.

Lovgivning om bevilling af praktisk hjælp i skolen

Der er forskellige love og regler afhængigt af, hvor omfattende hjælp eleven har brug for.

Lovgivning om ansættelse af hjælpere i folkeskolen

Mulighed for bevilling af personlig, praktisk og pædagogisk hjælp forbindelse med skolegang er beskrevet i:

 

Behov for hjælp mindre end 9 timer om ugen

I lovgivningen skelnes der mellem, om der er behov for praktisk hjælp i mere eller mindre end 9 timer pr uge. Hjælp under 9 timer om ugen kan bevilges direkte via skolelederen, og kan fx indeholde supplerende undervisning eller personlig assistance, der kan hjælpe eleven til at overvinde praktiske vanskeligheder i forbindelse med skolegangen.

Der kan på nuværende tidspunkt ikke klages over afgørelsen. Men der arbejdes i Folketinget på, at forældre til børn, der har behov for under 9 timers ugentlig støtte, skal kunne klage til Klagenævnet for Specialundervisning, hvis de ikke er tilfredse med den undervisning, deres barn får, eller hvis barnet ikke får tilstrækkelig støtte.

 

Behov for hjælp mere end 9 timer om ugen

Har eleven behov for hjælp mere end 9 timer pr. uge, træder der nogle andre regler i kraft. Hjælpemulighederne er beskrevet i ”Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand”. Eleven og forældrene har blandt andet mulighed for at klage over skolelederens afgørelse til Klagenævnet for Specialundervisning.

Hvordan bevilges en hjælper, der er ansat både i skole og hjem?

Timerne i skolen skal finansieres efter Folkeskoleloven. (Folkeskoleloven §§ 20-22)

Timerne i hjemmet kan bevilges efter forskellige paragraffer i Lov om Social Service. Afhængig af formål og karakter kan hjælpertimerne enten bevilges som dækning af merudgifter til børn, efter reglerne for ledsageordning for unge, efter bestemmelserne for hjemmehjælp eller efter reglerne for særlig støtte til børn og unge. Lov om social service (2019).

Hurtigt overblik over paragrafferne

Her kan du få et hurtigt overblik over relevante paragraffer. Når du klikker på + får du en forklaring på, hvad paragraffen dækker over og link til uddybende læsning.

Vil du vide mere?

Når du har et barn med muskelsvind, kan der være mange overvejeler i forbindelse med valg af dit barns pasning og skole. Der er også flere paragraffer i loven, som det kan være gode at kende til. Her kan du læse mere om pasning og skole for børn med muskelsvind.

Dit barns fritid er også vigtig. Find inspiration til, hvordan du kan støtte dit barns udvikling gennem fritidsaktiviteter og leg.

Kontakt os

Du er altid velkommen til at kontakte os for at få personlig rådgivning.

Du kan ringe til os på tlf. 89 48 22 22, sende en e-mail eller benytte vores sikre kontaktformular

Telefonerne er åbne:
Mandag – torsdag kl. 9 – 15
Fredag kl. 9 – 14

Andre har også læst

  • Icon

    At leve med muskelsvind

    Find råd og vejledning om muskelsvind i alle livets faser

    Læs mere
  • Search

    Find din diagnose

    Læs om sygdommens udvikling og mulighed for behandling

    Læs mere
  • Forskning

    Forskning og udvikling

    Læs om forskning i muskelsvind

    Læs mere

Vi er et højt specialiseret hospital for muskelsvind. Vi tror på, at de bedste rammer for livet med muskelsvind skabes, når vi ser det hele menneske i et livslangt perspektiv. Derfor er vores brugere altid i centrum.  

Vi deler specialviden med mennesker med muskelsvind, deres familier og fagpersonerVi arbejder på tværs af fagligheder og sektorgrænser. 

Vi er udsprunget af Muskelsvindfonden, men er en selvstændig enhed finansieret af regionerne. 

Kontakt os

E-mail: info@rcfm.dk
Tlf: +45 8948 2222
CVR-nr: 88502728

Hovedkontor
Kongsvang Allé 23
DK-8000 Aarhus C
Post sendes hertil

Sjællandsafdeling 
Blekinge Boulevard 2, 1.sal
DK-2630 Taastrup