At ansøge og at klage over afgørelser

Her kan du læse om, hvordan du skriver en god ansøgning, hvis du fx har brug for hjælpemidler eller anden hjælp fra kommunen.

Du kan også læse om, hvordan du klager, hvis du ikke er enig i kommunens afgørelse.

Ansøg kommunen, når du har brug for hjælp eller hjælpemidler

Kommunen kan hjælpe med mange forskellige ting som personlig hjælp eller hjælpemidler. Ofte skal du søge om hjælpen, men hvordan bygger du en god ansøgning op? Og hvad skal du tænke på, når du skriver den?

Se videoen her eller læs nedenfor, hvordan du skriver den gode ansøgning.

Du kan få hjælp ved kommunen

Sagsbehandlerne i kommunen er i mange tilfælde rigtig gode at samarbejde med ved en ansøgning. Det kan derfor være en god ide at kontakte en sagsbehandler, når du overvejer at ansøge.

Hvis du har svært ved at udfylde ansøgningsskemaer eller lignende, er kommunen er forpligtet til at tilbyde at hjælpe med at udfylde ansøgningen.

Digitale ansøgninger

Der er som regel ingen lovkrav om, hvordan en ansøgning skal se ud. Der kan dog være undtagelser fx skal du bruge en digital selvbetjeningsløsning, hvis du søger om et hjælpemiddel.

Ansøgninger om hjælpemidler skal indgives digitalt.

Mange kommuner har desuden digitale løsninger for mange forskellige typer af ansøgninger. De skal typisk indsendes via borger.dk. Fordelen med de digitale løsninger er, at de fortæller dig, hvilke oplysninger kommunen har brug for.

Kontakt din sagsbehandler, hvis du har svært ved at udfylde den digitale ansøgning. Kommunen er forpligtiget til at tilbyde hjælp med at udfylde ansøgningen, hvis du selv har svært ved at udfylde ansøgningsskemaer m.v..

Hvordan bygger du en ansøgning op?

  1. Skriv hvad du ansøger om
  2. Skriv begrundelsen for din ansøgning
  3. Brug kort og præcist sprog – Vær opmærksom på, at skrive i korte og forståelige sætninger. Jo nemmere det er for læseren at forstå dine pointer jo nemmere er det for læseren at træffe en korrekt afgørelse
  4. Brug gerne overskrifter. Især hvis din ansøgning er lang, så kan det hjælpe læseren til at holde overblikket.
  5. Medsend relevante dokumenter fx en konsulentrapport fra RCFM eller en døgnrytmebeskrivelse.
  6. Vær opmærksom på følelserne og hold den gode tone. Forsøg at have fokus på reelle behov og eksempler, og skriv ikke for meget om egne følelser.
    Det er fx bedre at skrive: ”kræfterne i mine ben svigter. Jeg har jævnligt oplevet at falde på gaden og ved niveauforskelle. Jeg har derfor brug for et ganghjælpemiddel til at kunne komme selvstændigt rundt i byen” end at skrive ”jeg er angst for at brække et ben og har derfor brug for et ganghjælpemiddel”.
  7. Afslut med at skrive, at du er til rådighed for flere spørgsmål. Det kan også være en god ide at fortælle, at du ønsker en kvittering, og at du gerne vil vide, hvor lang sagsbehandlingen er.

Hvordan klager du over en afgørelse?

Hvis kommunen fx har afvist din ansøgning om et hjælpemiddel, eller bevilliget dig færre timer til personlig hjælp, end du mener at du har brug for, kan du klage over afgørelsen.

I videoen fortæller RCFM’s socialrådigiver om, hvordan du skriver en klage, og hvordan du sender den til kommunen.

Kontakt os

Du er altid velkommen til at kontakte os for at få personlig rådgivning.

Du kan ringe til os på tlf. 89 48 22 22, sende en e-mail eller benytte vores kontaktformular

Telefonerne er åbne:
Mandag – fredag kl. 10 – 14

  • To personer

    Det gode samarbejde med kommunen

    Hvordan arbejder sagsbehandleren, og hvad kan du gøre for at få et godt samarbejde med din sagsbehandler?

    Læs mere
  • Search

    Find din diagnose

    Læs om sygdommens udvikling og mulighed for behandling

    Læs mere
  • Forskning

    Forskning og udvikling

    Læs om forskning i muskelsvind

    Læs mere

Vi er et højt specialiseret hospital for muskelsvind.

Vi tror på, at de bedste rammer for livet med muskelsvind skabes, når vi ser det hele menneske i et livslangt perspektiv. Derfor er vores brugere altid i centrum.  

Vi deler specialviden med mennesker med muskelsvind, deres familier og fagpersonerVi arbejder på tværs af fagligheder og sektorgrænser. 

Vi er udsprunget af Muskelsvindfonden, men er en selvstændig enhed finansieret af regionerne. 

Kontakt os

E-mail: info@rcfm.dk
Tlf: +45 8948 2222

CVR-nr: 88502728

Hovedkontor
Kongsvang Allé 23
DK-8000 Aarhus C
Post sendes hertil

Sjællandsafdeling 
Blekinge Boulevard 2, 1.sal
DK-2630 Taastrup