Studerende i RCFM
I RehabiliteringsCenter for Muskelsvind samarbejder vi med studerende, som i deres kandidatspeciale, masteropgave, eller bachelorprojekter ønsker at undersøge forhold, der omhandler livet med muskelsvind, og hvis resultater kan indgå i klinisk praksis.
Er du folkeskoleelev eller studerende på en ungdomsuddannelse, og søger du inspiration og materiale til et projekt, har vi lavet en vejledning til dig nederst på siden.
Studerende på videregående uddannelser
Er du studerende på bachelor-, kandidat- eller masterniveau, kan det være, du selv har en ide til et emne, som du gerne vil samarbejde om. Det kan også være, du generelt er interesseret i det neuromuskulære område og kunne tænke dig at hjælpe os med at få undersøgt nogle forhold nærmere, som kan være en forundersøgelse til et lidt større projekt. Det kan også være, vi har et mindre projekt, hvis omfang passer godt til en specialeopgave.
Vi har ph.d.-studerende siddende i huset, hvis hovedvejleder er en forsker fra RCFM. Vi kan også fungere som medvejleder på eksterne ph.d.-studier. Flere af vores ph.d.-studerende er blevet rekrutteret af os via deres specialeopgaver.
Eksempler på specialeopgaver
Limb-girdle smerteprojekt – kvantitativt og kvalitativt speciale
ALS-fagpersoner og arbejdsglæde i det palliative felt
Inspirerende forskningsmiljø
Vi tilbyder faglig sparring, intern og ekstern vejledning, et inspirerende forsknings- og studiemiljø og mulighed for at blive medlem af en journal club.
Du har også mulighed for at komme et halvt år i praktik i RCFM’s forsknings- og udviklingsafdeling, evt. som optakt til specialeskrivning.
Find inspiration og læs mere om vores egen forskning her.
Skal du i gang med et projekt, og er du interesseret I at samarbejde med os, kan du kontakte forskningsleder Ulla Werlauff eller seniorforsker Charlotte Handberg.
-
Charlotte Handberg
Seniorforsker, PhD
chha@rcfm.dk- Rehabilitering og palliationLæs mere
- Brugerinvolvering
- Tværfaglige og tværsektorielle udfordringer
- Kvalitative metoder
- Projektledelse og vejledning -
Ulla Werlauff
Fysioterapeut, MSc, ph.d, forsker
ulwe@rcfm.dk- Leder af Forskning og udviklingLæs mere
- Projektledelse og-vejledning
- Undersøgelsesredskaber
- Formidling og undervisning
- Metodekundskaber
Studerende i folkeskolen og på ungdomsuddannelser
Er du folkeskoleelev eller studerende på en gymnasial uddannelse, og skal du skrive studieretningsprojekt eller lignende opgave, har vi ikke mulighed for at give personlig vejledning, men henviser vi til indholdet her på hjemmesiden.
Søger du viden om muskelsvind og de forskellige diagnoser, anbefaler vi dig at kigge i diagnosebeskrivelserne under Find diagnose – RCFM. Der kan du finde beskrivelser for hver enkelt diagnose samt en generel beskrivelse af muskelsvind.
Søger du viden om, hvordan det er at leve med en muskelsvindsygdom, kan du under At leve med muskelsvind – RCFM, læse om, hvilke problemstillinger og udfordringer der kan være forbundet med sygdommene, og hvordan de kan imødegås.
Vil du gerne høre personer med muskelsvind fortælle om deres liv, har Muskelvindfonden samlet et række personlige fortællinger på deres hjemmeside: Livet med muskelsvind – Muskelsvindfonden; Livet med ALS – Muskelsvindfonden
Bemærk! Vi kan ikke tilbyde, at sætte dig i kontakt med vores brugere, da dette er i strid med lovgivningen.