Når døden rykker tættere på
De fleste mennesker lever med en afstand til, at de skal dø. Alle ved, at det skal ske, men alligevel har døden ofte en begrænset plads i hverdagen. Typisk vil det ændre sig, når en livstruende diagnose stilles. Mere eller mindre direkte skal du tage stilling til, hvordan dit liv og dit håb får plads i hverdagen, når døden kaster sin skygge så tydeligt.
Her kan du finde gode råd til, hvordan du kan håndtere din situation, og inspiration til, hvordan du kan tale med dine pårørende.
Indvi andre i dine tanker og følelser
Der er ikke et entydigt svar på, hvordan du skal håndtere din situation. Du skal gå din egen vej, på din egen måde. Det kan føles ensomt, så det er en god idé at turde være åben og indvie de nærmeste, eller måske en fagperson, i dine tanker og følelser.
Måske ved du slet ikke, hvad du føler, eller har mest lyst til at skubbe tanken om døden væk. Det er både naturligt og forståeligt. Der kan dog være nogle praktiske ting, som det kan være godt at få talt med de nærmeste om, så de kender dine ønsker.
Det kan være en svær samtale at tage, men selv om det kan lyde ulogisk, vil døden ofte fylde mindre, når man tør tale om den, og det kan give mere plads til, at de gode ting i livet kan få lov at fylde.
Du og dine nærmeste reagerer måske forskelligt
Der kan være mange reaktioner på at være syg, og at døden dermed er blevet mere nærværende. Det kan være, at du skubber sandheden væk, prøver at tilpasse dig eller er optaget af at bevare kontrollen. Det kan også være, at du oplever dig overvældet af hjælpeløshed, at du overgiver dig til omstændighederne (resignerer), eller at du bliver meget opmærksom på, optaget af og bekymret for tegn på funktionstab, symptomer eller detaljer i hverdagen.
Læs mere om håndtering af tristhed og sorg her
Hvis dem omkring dig har en anden måde at reagere på, kan det udfordre jer i jeres samtaler. Der er ikke en rigtig måde at reagere på. Der er fordele og ulemper ved alle reaktionsmåder, og det er vigtigt at prøve at rumme hinandens måde at klare situationen på.
Måske er der samtaler, I skal opgive at have med hinanden, men i stedet skal tage med venner, familie, andre i samme situation eller med en professionel.
Spørgsmål at tænke over og tale sammen om
Hvis du har behov for at forholde dig følelses – og tankemæssigt til, at døden måske er rykket tættere på, kan du overveje at tænke over spørgsmålene nedenfor.
Det er spørgsmål, som alle mennesker med fordel kunne tænke over og tale sammen om, men desværre gør vi det ofte først, når det på en eller anden måde bliver aktuelt. Måske giver det mening for dig at tale med andre om dem – måske ikke:
Hvilke tanker gør du dig om døden?
- Er du bange for den? Afklaret med den?
Hvilke erfaringer har du med døden?
- Hvilke billeder ser du for dig, når du tænker på døden? Er det et roligt farvel til et ældre familiemedlem? En dramatisk eller ubehagelig oplevelse? Eller er døden noget, du kun har mødt i film eller på tv?
Kan du tale med dine nærmeste om døden?
- Hvem kan du tale med? Kan I tale om jeres egen død, eller er det mere døden som begreb?
- Taler I direkte ud af posen eller taler I rundt om emnet? Bruger I fx ordet “døden”, eller bruger I ord som “at sove ind”, “at gå bort” osv.? Forstår I hinanden, eller er der misforståelser?
Hvem skal vide, at din sygdom kan fremskynde døden?
- Hvis du tænker, at det er svært at få det sagt, så vend situationen om: Hvem ville du gerne have fortalte dig, at de var alvorligt syge og måske snart skulle dø?
Hvordan kunne du tænke dig at forberede døden?
- Hvad vil du gerne efterlade til dine kære? Har du lyst til at lave en kasse med billeder, breve og andre minder? Måske skrive tekster til billeder af familie og begivenheder? Eller er det vigtigere for dig at skabe minder?
- Har du lyst til at skrive et (afskeds)brev? Er der nogen du vil takke, eller nogen du vil lade vide, hvad de betyder for dig?
- Har du lyst til at skrive fremtidsbreve til kommende konfirmationer, bryllupper m.m.? Hvis du selv er der til den store begivenhed, kan de kasseres, eller måske indgå i talen.
Hvilke tanker gør du dig om balancen mellem livskvalitet og livsforlængelse?
- Hvad gør livet godt for dig?
- Hvad er vigtigt for dig i din hverdag?
- Skal livet forlænges for enhver pris?
Hvordan passer du på din familie, når du ikke er her mere?
- Har du brug for at have styr på økonomien? Er det vigtigt for dig at sikre, at dine børn har en voksen, de kan være fortrolig med? Er der praktiske oplysninger om hus og hverdagsliv, som du gerne vil være sikker på, er kendt? Har du brug for at sikre dig, at nogle andre drager omsorg for din familie, når du ikke er her mere?
Hvis du skulle gøre status over det liv, du har levet indtil nu, hvad er så din fortælling?
- Hvilke spor har du sat i verden? (fx fået børn, lært nogen noget, bragt humor eller hjælpsomhed ind i dine forhold osv.) Er du tilfreds med det liv, du har haft indtil nu? Er der ting du fortryder? Kan du gøre noget for at tilfredsheden bliver større? Har du fx brug for at undskylde, tilgive eller blive tilgivet?
Hvad betyder tro for dig?
- Betyder den noget for dit forhold til døden?
Hvordan bevarer du håbet?
- Hvad håber du på? Er det helbredelse? Livsforlængelse? At nå at være med til mærkedage? At opleve noget bestemt? Eller noget helt andet?
Hvor vil du gerne dø?
- Hjemme, hospital, respirationscenter, hospice?
