Seksualitet

Som fagperson kan det af mange grunde være vanskeligt at tale med andre mennesker om deres seksuelle liv. De færreste uddannelser har stort fokus på seksualitet, og hvis der ikke er et tilpas fagligt ståsted, kan det hurtigt føles som om der tales ud fra egne seksuelle erfaringer og holdninger.

Spørg, om der er seksuelle udfordringer

I de færreste jobfunktioner, hvor du møder mennesker med muskelsvind, er der behov for dybdegående viden om seksuelle vanskeligheder. Det kan tit være nok, hvis du som fagperson tør spørge, om der er seksuelle udfordringer, og hvis der svares bekræftende, tage en kort afklarende snak. Du behøver ikke nødvendigvis at have svar på hvordan eventuelle udfordringer kan håndteres. At anerkende at problemet eksisterer og spørge lidt ind, kan tit hjælpe med at løsne op, eller give nye perspektiver på situationen.

I teksterne her på hjemmesiden, der er målrettet mennesker med muskelsvind og deres partnere, kan du finde relevant information der kan hjælpe dig med at spørge ind og give ideer til problemløsning.

Henvis eventuelt til egen læge eller sexolog

Hvis der er tale om mere vidtgående vanskeligheder, eller bekymringer i forhold til evt. sygdom og medicin, kan der eventuelt anbefales kontakt til egen læge eller en sexolog. Egen læge har desuden mulighed for at henvise til offentligt finansieret sexologisk klinik.

Hjemmeside om forebyggelse af seksuelle overgreb

Flere videnskabelige undersøgelser peget på, at børn og unge med handicap er i betydeligt større risiko for at blive udsat for seksuelle overgreb end deres jævnaldrende uden handicap. Det gælder især børn med kognitive vanskeligheder som fx ADHD og autisme.

Hjemmesiden Forebyg seksuelle overgreb mod børn og unge med handicap indeholder undervisningsmateriale om forebyggelse af seksuelle overgreb til brug for fagpersoner.

Materialet kan have relevans for børn og unge med muskelsvinddiagnoser, særligt de diagnoser, der kan være forbundet med kognitiv påvirkning (dystrofia myotonika type 1 (DM1) og Duchennes muskeldystrofi (DMD)).

Kontakt os

Du er altid velkommen til at kontakte os for at få personlig rådgivning.

Du kan ringe til os på tlf. 89 48 22 22, sende en e-mail eller benytte vores kontaktformular

Telefonerne er åbne:
Mandag, tirsdag, torsdag og fredag kl. 10 – 14
Onsdag mellem 10 og 12

Andre har også læst

  • Icon

    For fagpersoner

    Læs om RCFM's tilbud til fagpersoner og få råd og vejledning om muskelsvind

    Læs mere
  • Search

    Find diagnose

    Læs om sygdommens udvikling og mulighed for behandling

    Læs mere
  • Forskning

    Forskning

    Læs om forskning i muskelsvind

    Læs mere

Vi er et højt specialiseret hospital for muskelsvind.

Vi tror på, at de bedste rammer for livet med muskelsvind skabes, når vi ser det hele menneske i et livslangt perspektiv. Derfor er vores brugere altid i centrum.  

Vi deler specialviden med mennesker med muskelsvind, deres familier og fagpersonerVi arbejder på tværs af fagligheder og sektorgrænser. 

Vi er udsprunget af Muskelsvindfonden, men er en selvstændig enhed finansieret af regionerne. 

Kontakt os

E-mail: info@rcfm.dk
Tlf: +45 8948 2222

CVR-nr: 88502728

Hovedkontor
Kongsvang Allé 23
DK-8000 Aarhus C
Post sendes hertil

Sjællandsafdeling 
Blekinge Boulevard 2, 1.sal
DK-2630 Taastrup