PEG-sonde (mavesonde)

Her kan du læse om, hvad en PEG-sonde er, og hvordan du lever med den. Du kan læse om, hvordan en PEG-sonde bliver lagt, hvad du skal tænke på efter opreationen og få tips til sondemad.

Hvornår har du brug for en PEG-sonde?

Nogle muskelsvindsygdomme kan medføre, at evnen til at spise, drikke og synke med tiden svækkes, fordi musklerne i hals og mave ikke kan arbejde på fuld kraft. Dette kaldes dysfagi. Læs mere om problemer med at spise og drikke.

Hvad betyder PEG?

PEG står for Percutan Endoskopisk Gastrostomi, hvilket betyder, at sonden føres gennem huden og direkte ind i mavesækken.

Det er almindeligt at ændre sine kostvaner og spise mindre, hvis man har dysfagi. Hvis du har dysfagi, kan du derfor risikere ikke at få den væske og næring, du har brug for. Samtidig er der risiko for at få mad i luftvejene og en deraf følgende lungebetændelse.

Symptomer på dysfagi kan afhjælpes på forskellig vis, men hvis tiltagene ikke er tilstrækkelige, har du mulighed for at få mad gennem en sonde i maven. Dette kaldes en mavesonde eller PEG-sonde.

Selv om du bruger sonde, kan du stadig indtage mad og drikke gennem munden, hvis du har kræfter nok til at synke. Du kan således bruge sonden til at få dit energi- og væskebehov dækket og samtidig nyde smagen af rigtig mad og drikke.

Du skal overveje PEG-sonde hvis

du har haft et stort vægttab og ikke kan tage på igen
du ikke kan indtage væske nok
du er småtspisende
du får maden i den gale hals (fejlsynker)

Hvad er en PEG-sonde?

En PEG-sonde er en tynd slange, som er placeret gennem huden på maven direkte ind i mavesækken. Sonden holdes på plads af en lille plade eller en ballon inde i mavesækken og udenpå på huden ved hjælp af en lille fikseringsplade – se billedet.

Sonden kan skjules under tøjet, og du kan leve med den, som du plejer.

Hvordan lægges en PEG-sonde?

En PEG-sonde kræver, at du kortvarigt indlægges på hospitalet, da sonden skal lægges af en kirurg med speciale i mave/tarmoperationer.

Du skal være fastende før sondeanlæggelsen. Dvs. at du ikke må spise noget 6 timer før anlæggelsen, men gerne må få tynde væsker som vand, te, saft og kaffe indtil 2 timer før indgrebet.

Indgrebet varer cirka en halv time, og under indgrebet vil du være i lokalbedøvelse eller i fuld bedøvelse, hvilket vurderes af lægen i samråd med dig.

Sonden lægges ved hjælp af en tynd bøjelig kikkert (gastroskop), der føres gennem munden eller næsen til spiserøret, mavesækken og tolvfingertarmen. Ved hjælp af kikkerten kan lægen bestemme den rigtige placering af sonden.

Maveskindet bliver bedøvet på det sted, hvor sonden skal føres gennem bugvæggen ind i mavesækken.

Når anlæggelsen er færdig, kan du se en lille plade (fikseringsplade) på din mave samt en slange. Det er i denne slange, at ernæringen gives.

Knapsonde

Nogle får på et tidspunkt en knap-sonde. Dette sker som regel tidligst to måneder efter den første sonde er lagt. En knap-sonde giver større bevægelsesfrihed og er nemmere at skjule under badetøj o. lign. Ellers fungerer den som en PEG-sonde.

Se hvordan man lægger en PEG-sonde

Region Sjælland har lavet en film, der viser hvordan man lægger en PEG-sonde. Klik på knappen nedenfor for at se filmen.

Se video om PEG-sonde

Ofte stillede spørgsmål om tiden efter operationen

Der kan opstå forskellige komplikationer i forbindelse med anlæggelse af PEG-sonde. Der kan fx komme hudirritation og hudinfektioner omkring indstiks-stedet.

Tegn på infektion: Rødme omkring såret, feber, hævelse, smerter eller ømhed.

Du kan også opleve at have midlertidig diarre, som forsvinder, når din mave har vænnet sig til sondemaden.

I sjældne tilfælde kan der tilkomme alvorligere komplikationer som bughindebetændelse, blødning fra såret eller der kan gå hul på tarmen.

Hvis du får stærke smerter eller feber, skal du straks kontakte en læge.
Efter anlæggelse af PEG-sonden, skal den indvendige og udvendige fikseringsplade holdes tæt sammen, så mavesækken hæfter til bugvæggen, sådan at der dannes en kort kanal til huden. Det tager cirka 14 dage at etablere kanalen. Sonden skal herefter dagligt drejes forsigtigt rundt i kanalen.

For at undgå infektioner i såret og hudproblemer er det vigtigt, at du lige efter udskrivelse fra sygehuset får tilknyttet en hjemmesygeplejerske, som kan varetage både sår- og hudplejen. Hjemmesygeplejersken skal også observere, at der ikke kommer sekret fra mavesækken ud på huden, da dette kan give sår. Huden omkring PEG-sonden vaskes dagligt med lunkent vand evt. tilsat pH-neutral sæbe, og såret renses.

Hvis huden omkring såret bliver irriteret, kan du bruge barrierecreme + evt. sætte en tynd sårbandage på. Barrierecreme og bandage kan købes på apoteket, og din hjemmesygeplejerske vil tage det med, hvis du er tilknyttet hjemmesygeplejen.

Hjemmesygeplejersken skal desuden kontrollere vandindholdet i ballonen 1 gang om ugen.
Som regel vil sygehuset sørge for, at der efter anlæggelse af PEG-sonde bliver taget kontakt til hjemmesygeplejen i din hjemkommune.

Hvis dette ikke sker, kan du kontakte kommunens borgerservice eller visitation, som kan formidle kontakten til hjemmesygeplejen.
Du må tage brusebad cirka 48 timer efter anlæggelsen af PEG-sonden. Efter ca. 14. dage må du også gå i karbad, svømmebassin samt bade i havet.

Vil du vide mere om sondemad?

Sondemaden gives gennem en slange med en ernæringsport.

Du, dine pårørende eller dine hjælpere kan selv lære at give sondemaden, men det anbefales, at man de første 14 dage får hjælp fra en hjemmesygeplejerske. Sygeplejersken kan i den tid lære dig/jer alt omkring pasning og pleje af sonden samt huden omkring sonden.

Vask altid hænder, inden du giver sondemad, og sørg i det hele taget for at holde en god hygiejne i forbindelse med indgift af sondemad.
Sondemad kan gives på to forskellige måder. Enten kan hele portionen gives på en gang ved hjælp af en janetsprøjte (billedet) Dette kaldes bolus indgift. Hvis sondemaden gives på denne måde, er det vigtigt, at den har stuetemperatur, og at måltidet strækker sig over mindst 15 minutter for at undgå, at du får mavesmerter.

Sondemaden kan også gives ved hjælp af en ernæringspumpe. Denne løsning vælges ofte, hvis du oplever, at du har svært ved at klare store mængder sondemad i mavesækken på én gang. Dette kaldes kontinuerlig indgift.

Kontakt til diætist

Hvis du får gener i form af mavesmerter, luft i maven eller oppustethed, kan du kontakte en diætist, som kan hjælpe med at finde et alternativt sondemadsprodukt.

Ved anlæggelse af PEG-sonden er det som regel en diætist på sygehuset, som udregner, hvilket ernæringsbehov du har brug for.

I nogle kommuner er der ansat diætister, du kan spørge til råds, og de firmaer, som udbyder sondemadsprodukter, har også altid tilknyttet diætister.

Uåbnet sondemad opbevares ved 4-20 grader (undgå direkte sollys).

Åbnet sondemad skal opbevares i køleskab og skal bruges inden for 24 timer. Hvis det ikke er i køleskab, skal det bruges inden for cirka 4 timer. Det er en god ide at skrive dato og klokkeslæt på åbnede produkter.

Hvis sondemaden gives på ernærings-pumpe, må det dog hænge ved stuetemperatur i cirka 24 timer.
Når du bliver udskrevet efter anlæggelse af PEG-sonde, udsteder lægen en Grøn recept på sondemad samt remedier til sonden (slanger, janetsprøjter o. lign.).

Du kan få tilskud til sondeernæring efter Sundhedsloven § 159, og det offentlige tilskud dækker 60 % af produktets pris. Det vil sige, at du selv skal betale de resterende 40 %, hvilket svarer nogenlunde til, hvad det ville koste at skulle lave indkøb til almindelig mad.

Du kan købe sondemaden på apoteket eller direkte hos leverandøren. Sondemaden kan leveres direkte til din dør.

Læs mere om den grønne recept

Læs mere om tilskud til ernæringspræparater

Særligt ved terminalerklæring

Hvis du er terminalerklæret, skal du ikke længere selv betale de resterende 40 % af sondemaden (i henhold til Serviceloven § 122).
Der er ikke faste regler for, hvor tit sonden skal skiftes. Det afhænger bl.a. af, hvilken sondetype du har. Nogle brugere har en aftale med hjemmesygeplejen om at få skiftet PEG-sonden, og andre får det foretaget på sygehuset.

Hvis sonden falder ud, skal du meget hurtigt have sat en ny sonde i, da kanalen kan ”forskubbe sig”, så det ikke længere er muligt at sætte ny sonde i. Det er en god ide at have en udskiftningssonde i hjemmet eller evt. lægge den gamle sonde i kanalen, indtil du når frem til sygehuset for at få lagt en ny.
Hvis PEG-sonden tilstoppes, kan du afprøve følgende:

Rens endestykket/ernæringsstudsen af sonden med vand, og skyl sonden med en kulsyreholdig væske – danskvand plejer at fungere godt. Du kan også sprøjte 5 ml ananasjuice ind i sonden og lade den blive der i cirka en halv time, før du skyller sonden igennem med vand (ananas indeholder et proteinopløsende enzym).

Hvis ovenstående ikke virker, skal du kontakte din hjemmesygeplejerske, så hun/han kan vurdere, om sonden evt. skal skiftes.

Hvis det ikke er muligt at fjerne tilstopningen, skal du have anlagt en ny sonde.

Kontakt os

Du er altid velkommen til at kontakte os for at få personlig rådgivning.

Du kan ringe til os på tlf. 89 48 22 22, sende en e-mail eller benytte vores kontaktformular

Telefonerne er åbne:
Mandag, tirsdag, torsdag og fredag kl. 10 – 14
Onsdag mellem 10 og 12

Andre har også læst

At leve med muskelsvind

Find råd og vejledning om muskelsvind i alle livets faser
Læs mere
Find din diagnose

Læs om sygdommens udvikling og mulighed for behandling
Læs mere
Forskning og udvikling

Læs om forskning i muskelsvind
Læs mere