RCFM's siddeklinik

I siddeklinikken er der fokus på den gode holdning, som kan forebygge skævheder i kroppen senere i livet. For børn og unge, der sidder i kørestol, er et besøg i siddeklinikken lige så vigtigt som et besøg hos tandlægen.

Dårlig siddestilling kan forebygges

Siddestillinger, der er grundlagt i barndommen er vanskelige at ændre i voksenlivet.  I RCFM har vi mødt voksne kørestolsbrugere med fejlstillinger i ryggen og leddene, som kunne være undgået ved en tidlig, forebyggende tilpasning af siddestillingen.

Vi ved af erfaring, at børn med forskellige diagnoser udvikler forskellige siddemønstre. Derfor er det vigtigt, at terapeuter, der arbejder med siddestillinger, har et indgående kendskab til diagnoserne.

Siddeklinik for børn og deres forældre

RCFM tilbyder børn i kørestol i alderen 2-18 år og deres forældre en årlig konsultation i vores siddeklinik.

I siddeklinikken kigger en siddestillingsterapeut på, hvordan barnet sidder og bevæger sig rundt i kørestolen, og forældrene vejledes i, hvordan de selv kan arbejde med barnets siddestilling.

Til de mindste børn og deres forældre har vi udviklet et hæfte med rim og remser til barnet og vejledning i korrekt siddestilling til forældrene.

RCFM sender et referat fra undersøgelsen til familiens kommunale siddestillingsterapeut.

Vi er et højt specialiseret hospital for muskelsvind.

Vi tror på, at de bedste rammer for livet med muskelsvind skabes, når vi ser det hele menneske i et livslangt perspektiv. Derfor er vores brugere altid i centrum.  

Vi deler specialviden med mennesker med muskelsvind, deres familier og fagpersonerVi arbejder på tværs af fagligheder og sektorgrænser. 

Vi er udsprunget af Muskelsvindfonden, men er en selvstændig enhed finansieret af regionerne. 

Kontakt os

E-mail: info@rcfm.dk
Tlf: +45 8948 2222

CVR-nr: 88502728

Hovedkontor
Kongsvang Allé 23
DK-8000 Aarhus C
Post sendes hertil

Sjællandsafdeling 
Blekinge Boulevard 2, 1.sal
DK-2630 Taastrup