Bevægemønstre
Her på siden kan du se fire tegnefilm, der viser, hvordan muskelsvind kan påvirke bevægemønstrene, fx når man rejser eller sætter sig.
En nedsat muskelkraft vil altid påvirke bevægemønstret. Gangen bliver mere usikker, ligesom det bliver vanskeligere og tungere at forflytte sig. Specielt når muskelkraften i hofte- og lårmuskler er påvirket, vil der tidligt være en påvirkning af den måde, man rejser og sætter sig på.
For at gøre bevægelsen mulig bruges automatisk andre bevægemønstre som kompensation, men det er krævende og trættende og kan ofte føre til overbelastning af den svage muskulatur.
Det er vigtigt at kende de karakteristiske bevægemønstre og forstå de problematikker og kompensationsmønstre, der opstår, når muskelkraften er påvirket. Det gælder for personen selv og dennes familie, men også for de fagprofessionelle, der indgår i rehabiliteringen. Kun ved at forstå bevægemønstrene og muligheden for at kompensere, kan man understøtte forflytninger og vedligeholde funktioner gennem hjælpemidler, praktisk hjælp og træning.
De følgende eksempler på bevægemønstre gælder typisk ved muskeldystrofi f.eks. Duchenne, Becker og Limb Girdle muskeldystofi.
Ligesom muskelsvindsygdommen ændrer sig over tid, vil bevægemønstrene også ændrer sig med behov for tiltagende kompensation og hjælpemidler.
I de følgende fire små film illustreres eksempler på typiske bevægemønstre.
Rejse sig fra gulvet
Den nedsatte muskelkraft i hofte- og lårmuskler betyder, at man ikke kan rejse sig til stående, som man normalt vil gøre, når man skal op fra gulvet. Personen må i stedet bruge armene til at skubbe sig til opretstående stilling.
Fra liggende stilling vender personen sig på siden – eller som her helt om på maven. Før vægten flyttes over på benene, skal knæene være helt strakte og herfra skubber personen sig langsomt til stående stilling (Gowers manøvre). I slutstillingen er vægten på helt strakte knæ og lænden i et øget svaj, så overkroppens vægt er bag hofteleddet; jo svagere muskler jo større skal lændesvajet være for at holde balancen.
Rejse sig fra en stol
Den nedsatte muskelkraft i hofter og lårmuskler betyder, at man ikke kan rejse på almindelig vis. Musklerne kan ikke bære kroppens vægt, før knæene er helt strakte. Overkroppen lænes forover, mens hænderne støtter på stolesædet, og når knæene er helt strakte, kan man skubbe sig videre op til opretstående stilling. I den stående stilling øges lændesvajet for at holde balancen.
Manøvren kan også foregå ved at skubbe fra på et foranstående lavt bord og så kravle videre op ad benene, eller i nogle tilfælde ved at personen vender sig om mod stolen/sofaen og skubber sig op herfra.
Rejse sig fra stol med elektrisk hejs
Ved en høj siddeflade kan personen rejse sig på strakte ben uden at skulle bruge kræfter til at skubbe sig op. Her er det illustreret med en stol med elektrisk hejs, hvor stolesædet køres til maksimal højde og sædet kippes, så sædets forkant nu svarer næsten til personens benlængde. Herfra kan personen skubbe sig frem på strakte ben og placere sig med et øget lændesvaj for at finde balancen. Vær opmærksom på, at man på grund af den nedsatte muskelkraft ikke kan aflastes med stol, der skal hæves med almindelig gaspatron.
Gå på trapper
Den nedsatte muskelkraft i hofte- og benmuskler betyder, at benene ikke kan løfte kroppens vægt, når man går på trapper, og at man skal bruge gelænder og væg til at støtte sig til.
Ned ad trappen, sættes det svageste ben ned på trinnet. Før det andet ben sættes til, holdes knæet på det forreste ben helt strakt.
Op ad trappen sættes det stærkeste ben først op, og personen trækker sig op på trinnet ved hjælp af gelændere. Jo større kraftnedsættelse, jo mere skal der trækkes, og ofte vil personen bruge begge hænder på samme sides gelænder for at kunne trække sig op på trinnet.
Det er ikke muligt at bære eller løfte noget samtidigt med trappegang.
