At være i arbejde med muskelsvind

Der er gode muligheder for fortsat at være i arbejde, når du har muskelsvind. Det er meget individuelt, hvordan en muskelsvindsygdom påvirker den enkeltes arbejdssituation. Nedenfor kan du læse mere om mulighederne for at være i arbejde med muskelsvind, og om hvilken hjælp du kan få.

Du har mulighed for at få støtte, hvis du er helt almindelig lønmodtager

Hvis du er i ordinær beskæftigelse (helt almindelig lønmodtager) og din funktionsevne er påvirket, kan du have mulighed for at få støtte efter følgende lovgivning:

  • Lov om kompensation til handicappede i erhverv
  • Lov om aktiv beskæftigelsesindsats
  • Lov om sygedagpenge

Hvis du er ansat på overenskomst, kan der desuden være nogle støttemuligheder i overenskomsten

De handicapkompenserende ordninger

De handicapkompenserende ordninger har til formål at hjælpe personer med nedsat funktionsevne til at kunne udføre et arbejde, en uddannelse eller komme i job, på lige vilkår med andre.

Ordningerne er:

  • Personlig assistance
  • Hjælpemidler på arbejdspladsen
  • Fortrinsadgang
  • Løntilskud til nyuddannede med handicap (isbryderordningen)

 

Personlig assistance

Hvis du i dit job har nogle arbejdsfunktioner, som du har svært ved at klare pga. betydelig nedsat funktionsevne, kan du og din arbejdsgiver søge om at få tilskud til at ansætte en personlig assistent, som kan hjælpe dig. Den personlige assistent må ikke overtage dit arbejde, men må hjælpe dig med praktiske arbejdsopgaver, som du ikke selv kan løse.

Ifølge loven kan man som udgangspunkt få personlig assistance i op til 20 timer ugentligt. I særlige tilfælde kan man få mere end 20 timers personlig assistance.

Hvordan søger jeg om personlig assistance?

Ansøgning om personlig assistance skal rettes til Jobcenteret i din bopælskommune og tilskuddet vil blive udbetalt til den virksomhed, hvor du er ansat. Du vil også kunne få personlig assistance, hvis du er selvstændig erhvervsdrivende.

Læs mere hos Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

 

Hjælpemidler på arbejdspladsen:

Der er mulighed for at få bevilget hjælpemidler på arbejdspladsen i form af arbejdsredskaber eller arbejdspladsindretninger. Dette kan fx være en særlig kontorstol, tastatur, rampe mv.

Hvordan ansøger jeg om hjælpemidler?

Ansøgning om hjælpemidler skal rettes til Jobcenteret i bopælskommunen.  Læs mere om hjælpemidler her

Læs mere hos Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

 

Fortrinsadgang

Hvis du på grund af din nedsatte funktionsevne har vanskeligt ved at få et arbejde på det almindelige arbejdsmarked, kan du benytte dig af regler om fortrinsret til ledige stillinger inden for det offentlige. Disse regler åbner for, at du som minimum vil blive indkaldt til en ansættelsessamtale.

De handicapkompenserende ordninger gælder også, hvis du er tilkendt fleksjob.

 

Løntilskud til nyuddannede med handicap (isbryderordningen)

Denne løntilskudsordning er for dig, som er nyuddannet og har en funktionsnedsættelse. Ordningen kan bevilges, hvis du har taget en uddannelse på minimum 18 måneder og indenfor de seneste 2 år ikke har kunne finde et arbejde. Formålet med ordningen er at give personen med handicap en mulighed for at få erhvervserfaring indenfor sit fag.

Hvordan søger jeg om løntilskud?

Du skal ansøge om løntilskud i Jobcentret i den bopælskommune.

 

Mere information

Du kan finde flere informationer om de handicapkompenserende ordninger på Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering

Socialstyrelsen har lavet en Vidensplatform om handicap og beskæftigelse, hvor du kan finde information om muligheder  for hjælp og støtte, hvis du har særlige funktionelle udfordringer.

§ 56-aftale (sygefravær)

En § 56-aftale betyder, at både private og offentlige arbejdsgivere kan få refusion for udbetalt løn svarende til sygedagpengesatsen, når du er sygemeldt på grund af den kroniske sygdom. Dette gælder fra den første sygedag.

Du har mulighed for at indgå en § 56-aftale, hvis du har en kronisk sygdom, der medfører øget sygdomsfravær på minimum 10 dage om året. Reglerne finders i Lov om sygedagpenge § 56.

Du har også mulighed for at få en §56-aftale, hvis der er tale om indlægges, ambulant behandling eller nødvendig genoptræning. Ordningen kan ikke benyttes til at indgå løbende planlagt fravær, eks. fravær 1 fast ugentlig dag.

Hvis du er selvstændig, så vil du kunne få en lignende aftale efter lov om sygedagpenge § 58a. Denne aftale giver dog ikke mulighed for sygedagpengerefusion ved indlæggelser og behandling.

Hvordan ansøger jeg om en § 56-aftale?

Ansøgningen skal udarbejdes med arbejdsgiver og sendes til bopælskommunen. Aftalen gælder for to år, hvorefter den skal revurderes.

Aftalen kan også indgås for førtidspensionister i et mindre job og for revalidender i oplæring eller optræning i en virksomhed.

Ordningen med en § 56-aftale kan ikke benyttes, hvis man er ansat i fleksjob, idet arbejdsgiver allerede er berettiget til at få sygedagpengerefusion fra første sygedag.

Kontanthjælp og dagpenge

Dagpenge

Du kan modtage dagpenge, hvis du er forsikret i en a-kasse og bliver ledig. Du skal kontakte din a-kasse, hvis du mister dit arbejde og ikke er sygemeldt. I første omgang vil du være tilknyttet a-kassen i forbindelse med ansøgning om et andet job. Hvis du modtager dagpenge i en længere periode, vil du også blive tilknyttet Jobcenteret i din bopælskommune, som vil understøtte a-kassen i forløbet med at få dig tilbage på arbejdsmarkedet. For nærmere information om dagpenge, anbefales du at kontakte din a-kasse.

Kontanthjælp

Du kan få kontanthjælp, hvis du ikke kan forsørge dig selv eller din familie, fx på grund af ledighed, og hvis du samtidig ikke er berettiget til andre ydelser som fx dagpenge. Det er en fast månedlig ydelse, som kan blive påvirket, hvis du har en ægtefælle, som også har en indkomst. Du søger om kontanthjælp i Jobcenteret i bopælskommunen.

Sygedagpenge

Under sygdom udbetales sygedagpenge til den sygemeldte eller til arbejdsgiveren, afhængig af ansættelsesforhold. Hvis du er i ansættelse, sker sygemeldingen til arbejdsgiveren, og ellers skal du rette henvendelse til Jobcentret i bopælskommunen. For at være berettiget til sygedagpenge, skal du være uarbejdsdygtig som følge af egen sygdom.

Hvis du er i ansættelse under sygemeldingen, og er ansat med løn under sygdom, vil du modtage løn fra arbejdsgiver og arbejdsgiver vil modtage refusion fra kommunen svarende til sygedagpengesatsen. Sygedagpengene udgør højst 4.460 kr. (2021) pr. uge og højst 120,54 kr. (2021) pr. time.

Du kan være heltidssygemeldt eller deltidssygemeldt. Under længerevarende sygdom, hvor man forventer sygemelding ud over 8 uger, vil der ske løbende opfølgning ved arbejdsgiver og Jobcenteret. Der vil under forløbet kunne ske indsatser med det formål at bringe dig tilbage i beskæftigelse.

Når du har modtaget sygedagpenge i 22 uger, skal kommunen tage stilling til evt. forlængelse. Forlængelseskriterierne er at:

  • Revalidering er overvejende sandsynlig
  • Det er nødvendigt at gennemføre virksomhedspraktik eller anden afklarende foranstaltning. I så fald kan der ske forlængelse i op til 69 uger.
  • Den sygemeldte er under eller venter på lægebehandling, som vil medføre raskmelding indenfor 134 uger
  • Kommunen har vurderet, at en sag skal behandles i rehabiliteringsteamet, med henblik på at afklare, at kommunen hurtigst muligt kan træffe afgørelse om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension
  • En læge vurderer, at den sygemeldte har en livstruende, alvorlig sygdom
  • Der er rejst sag om ret til erstatning efter lov om arbejdsskadesikring eller lov om sikring mod følger af arbejdsskade,
  • Der er modtaget en ansøgning om førtidspension efter §17, stk. 2, i lov om social pension

 

Hvis du ikke får forlænget dine sygedagpenge, vil du formentlig overgå til et jobafklaringsforløb, såfremt du fortsat er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. I jobafklaringsforløbet er forsørgelsen ressourceforløbsydelse og ikke længere sygedagpenge. Ressourceforløbsydelsen svarer til kontakthjælp, men er uafhængig af evt. indkomst fra ægtefælle.

Et jobafklaringsforløb tilrettelægges sammen med en sagsbehandler i Jobcenteret. Forløbet vil indeholde indsatser, som har til formål at bringe dig tilbage i almindelig beskæftigelse eller afklare fremadrettede andre tiltag eller behov. I forbindelse med overgang til jobafklaringsforløb, vil sagen skulle forelægges kommunens rehabiliteringsteam.

 

Særligt vedr. sygedagpenge, hvis du har ALS

Hvis du har fået diagnosen ALS, kan du i nogle tilfælde være sygemeldt med sygedagpenge på ubegrænset tid. Dette sker ofte, fordi sygedagpengeperioden forlænges, ved at en læge vurderer, at din sygdom er en livstruende, alvorlig sygdom. Nogle gange vil du således kunne forblive på sygedagpenge under hele sygdomsforløbet. Du skal dog være opmærksom, at der kan være særlige regler, når du er sygemeldt, fx om afholdelse af ferie.

Hvis du har ALS, vil kommunen have mulighed for at lave en standby-ordning. Denne ordning betyder, at du fritages fra opfølgninger i forbindelse med sygemeldingen. Kommunen vil i det tilfælde lave opfølgning uden af kontakte dig.

Fleksjob

Hvad er et fleksjob?

Jobcenteret i bopælskommunen kan bevillige fleksjob, hvis du på grund af nedsat arbejdsevne ikke kan få eller fastholde et arbejde på ordinære vilkår. Du kan bevilges fleksjob, hvis der er dokumentation for, at din arbejdsevne er varigt og væsentligt begrænset. For at der er tale om væsentligt begrænset arbejdsevne, skal din effektive arbejdsevne være nedsat med mere end halvdelen af, hvad der forventes i et fuldtidsjob på 37 timer.

Har du blot brug for at arbejde færre timer, fx 30 timer om ugen, er der stadig tale om beskæftigelse på ordinære vilkår og du vil ikke kunne få lønkompensation for den nedsatte arbejdstid.

Inden kommunen bevilger fleksjob, vil jobcentret vurdere om alle muligheder for at opnå en ordinær ansættelse, fx gennem omplacering, afprøvning af andre jobfunktioner mv. har været undersøgt og afprøvet.

Første fleksjob vil altid være et midlertidigt fleksjob, der bevilges for en periode på 5 år. Efter 4½ år skal kommunen udarbejde en status, for at vurdere, om man fortsat er berettiget til et fleksjob. Er man under 40 år bevilges der igen et nyt, midlertidigt fleksjob for en periode på 5 år, såfremt man fortsat tilhører målgruppen. Den nye bevilling kan sagtens være i samme ansættelsesforhold, som det første.

Hvis man er fyldt 40 år, bevilges et permanent fleksjob efter det første fleksjob. Det kan ske, hvis man fortsat opfylder betingelserne for et fleksjob, og jobcentret vurderer, at arbejdsevnen fortsat er nedsat i et omfang, der gør, at det ikke fremover er muligt for at komme i arbejde på ordinære vilkår.

Et fleksjob på under 10 timer om ugen kaldes et minifleksjob, og man vil i et minifleksjob have et øget fokus på progressionsmuligheder.

Ved ansættelse i fleksjob vil arbejdsgiver betale løn for de timer du kan arbejde effektivt og kommunen vil supplere lønnen med et flekslønstilskud. Det betyder i praksis, at hvis din effektivitet er nedsat, fx at det tager dig ni timer at udfører tre timers arbejde, så vil du få løn af arbejdsgiveren for de tre timer og din resterende indkomst vil være et fleksløntilskud fra kommunen.

For at få et vejledende billede af hvad den samlede månedlige indtægt vil være i et fleksjob kan du benytte en fleksjobberegner.

Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering har en god guide om reglerne for fleksjob

 

Hvordan ansøger jeg om fleksjob

Du vil ofte have været sygemeldt eller på anden vis have været ude af stand til at arbejde forud for, at du indleder et samarbejde med jobcenteret om afklaring af behovet for fleksjob.

Hvis du selv vurderer, at du har så nedsat arbejdsevne, at du har brug for et fleksjob, så kan du rådføre dig med jobcenteret eller med RCFM.

Visiteret til fleksjob – men endnu ikke ansat

Når du bliver visiteret til fleksjob, er det ikke sikkert, at du allerede har fundet et arbejde. I så fald, vil du være berettiget til at modtage ledighedsydelse. Jobcentret skal støtte den ledige i at finde et egnet fleksjob, men der stilles samtidig en række krav til hvordan du selv er aktiv i jobsøgningen.

Den tidligere forsørgelse har indflydelse på, hvilken takst du er berettiget til, men ledighedsydelsen er ikke afhængig af f.eks. ægtefælles eller samlevers indkomst eller egen formue. Nærmere vejledning herom kan fås i jobcentret i bopælskommunen.

Fastholdelsesfleksjob

Du er mulighed for at blive ansat i fastholdelsesfleksjob på din hidtidige arbejdsplads. Inden du kan få bevilliget et fastholdelsesfleksjob, skal du som udgangspunkt have haft 12 måneders forudgående ansættelse under virksomhedens overenskomsts sociale kapitler eller på særlige vilkår på arbejdspladsen.

Der skal være indgået en skriftlig aftale mellem dig og din arbejdsgiver, som skal indeholde oplysninger om, hvilke funktioner, der er svære at udføre, samt hvilke skånehensyn, der har været forsøgt, i henhold til virksomhedens overenskomst Det skal skriftligt dokumenteres, hvilket tiltag, der har været forsøgt. Dokumentationen skal foreligges Jobcenteret i kommunen, som kan vurdere om man kan bevilliges et fastholdelsesfleksjob.

Særligt omkring A-kasse, efterløn og fagforening for fleksjobvisiterede

Er du visiteret til fleksjob og medlem af en a-kasse, skal du overveje dit medlemskab. Du vil som fleksjobvisiteret ikke længere være dagpengeberettiget, men derimod berettiget til ledighedsydelse fra kommunen ved ledighed.

Det kan fortsat være en god idé at være medlem af en fagforening, hvis du ønsker støtte i forbindelse med dit ansættelsesforhold, gennemlæsning af en ansættelseskontrakt mv.

Har du indbetalt til efterløn, og er du ved visitationen til fleksjob efterlønsberettiget, kan du overgå i en efterlønslignende ordning, kaldet fleksydelsesordningen. Ved visitation tilmeldes du i første omgang automatisk denne ordning, men ønsker du fortsat muligheden for at gøre brug af ordningen, skal du selv aktivt meddele dette. Ordningen administreres af Udbetaling Danmark.

Ved fleksjobansættelser skal der som ved ansættelse på ordinære vilkår altid indgås en ansættelseskontrakt mellem dig og arbejdsgiver. Med jobcentret indgås en aftale om, at det konkrete ansættelsesforhold bevilges som et fleksjob.

Ressourceforløb

Jobcenteret i bopælskommunen skal tilbyde ressourceforløb til personer under 40 år, der har komplekse problemer ud over ledighed.

Hvad er et ressourceforløb?

Et Ressourceforløb er en længerevarende indsats og støtte til dig fra forskellige afdelinger i kommunen inden for beskæftigelses-, sundheds-, uddannelses- og socialområdet. Formålet er at forbedre din arbejdsevne, så du på sigt kan få en eller anden tilknytning til arbejdsmarkedet – enten i et almindeligt job eller måske i en ansættelse på særlige betingelser, for eksempel et fleksjob. Det langsigtede mål kan også være, at du på et tidspunkt bliver i stand til at få en eller anden form for uddannelse.

Et ressourceforløb kan vare fra 1 til 5 år og kan forlænges med et nyt ressourceforløb, hvis kommunen vurderer, at dette er nødvendigt. Er man over 40 år kan der kun bevilges endnu et ressourceforløb, hvis man selv ønsker det. Forsørgelsen er ressourceforløbsydelse som i de fleste tilfælde vil svare til kontanthjælpssatsen, men som vil være uafhængig af evt. ægtefælle/samlevers indtægt.

Førtidspensionister under 40 år har også mulighed for at få tilbud om ressourceforløb, hvis de ønsker det.

 

Rehabiliteringsteam og rehabiliteringsplan

Ved indstilling til fleksjob eller ressourceforløb vil du i samarbejde med sagsbehandler i Jobcentret skulle udarbejde en rehabiliteringsplan, som skal forelægges Rehabiliteringsteamet i kommunen.

Teamet er tværfagligt sammensat med repræsentanter fra forskellige områder i kommunen og har til opgave at belyse sagen ud fra et helhedsorienteret perspektiv. Repræsentanterne er typisk medarbejdere inden for beskæftigelses-, sundheds- og socialområdet samt en læge eller sundhedskoordinator fra regionen. Som borger deltager du i mødet sammen med den koordinerende sagsbehandler. Du har ret til at have en pårørende, bisidder eller partsrepræsentant med til mødet.

Rehabiliteringsteamet indstiller til førtidspension, ressourceforløb, fleksjob eller indsats efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats. Teamet træffer ikke afgørelser, men indstiller til hvilken afgørelse, der bør træffes.

Det kan være meget relevant at inddrage Rehabiliteringscenter for Muskelsvind i forbindelse med udarbejdelse af rehabiliteringsplanen.

Der kan være få undtagelser, hvor en sag ikke skal behandles i Rehabiliteringsteamet. Dette kan være tilfældet, hvis der er tale om en terminalpatient.

Andre har også læst

  • Icon

    Ny med muskelsvind

    Få svar på almindelige spørgsmål, og læs om vores tilbud til dig

    Læs mere
  • Icon

    At leve med muskelsvind

    Få råd og vejledning om livet med muskelsvind i alle livets faser

    Læs mere
  • Forskning

    Forskning

    Læs om forskning i muskelsvind

    Læs mere

Vi er et højt specialiseret hospital for muskelsvind.

Vi tror på, at de bedste rammer for livet med muskelsvind skabes, når vi ser det hele menneske i et livslangt perspektiv. Derfor er vores brugere altid i centrum.  

Vi deler specialviden med mennesker med muskelsvind, deres familier og fagpersonerVi arbejder på tværs af fagligheder og sektorgrænser. 

Vi er udsprunget af Muskelsvindfonden, men er en selvstændig enhed finansieret af regionerne. 

Kontakt os

E-mail: info@rcfm.dk
Tlf: +45 8948 2222

CVR-nr: 88502728

Hovedkontor
Kongsvang Allé 23
DK-8000 Aarhus C
Post sendes hertil

Sjællandsafdeling 
Blekinge Boulevard 2, 1.sal
DK-2630 Taastrup