Spørgsmål og svar om COVID-19-vaccine
Vaccinationerne er i fuld gang og mange med muskelsvind er færdigvaccinerede, mens andre stadig venter på at blive indkaldt.
Her kan du læse om, hvordan du skal forholde dig som færdigvaccineret.
Hvis du endnu venter på at blive vaccineret eller har spørgsmål til vaccinen, kan du finde information herunder. Du kan også læse om, hvor sikker vaccinen er, og om hvor godt den beskytter.
RCFM anbefaler, at alle med muskelsvind, tager imod tilbud om vaccine, jf. Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Alle undtagen gravide må få vaccinen.
Anbefalinger til færdigvaccinerede
Hvis du er færdigvaccineret, kan du her læse Sundhedsstyrelsens anbefalinger til, hvordan du kan genoptage en mere normal hverdag.
HUSK at du først betragtes som færdigvaccineret 14 dage efter den anden vaccination er givet.
-
Vaccinationen giver dig en ekstra beskyttelse. Det betyder, at du nu har mulighed for at
- være sammen med andre færdigvaccinerede uden at holde afstand eller bære mundbind.
- være sammen med familie eller nære venner, som ikke er vaccinerede, uden at holde afstand eller bruge mundbind. Det gælder ikke, hvis du er sammen med en person i øget risiko, der ikke er færdigvaccineret.
- du ikke behøver at gå i isolation, hvis du er nær kontakt til en person, der er smittet med COVID-19. Du skal dog stadig følge retningslinjer om selvisolation og test, hvis du udvikler symptomer på COVID-19, uanset hvornår disse symptomer optræder.
- du behøver ikke at blive testet regelmæssigt.
-
Vaccination giver en ekstra beskyttelse og nedsætter risikoen for at udvikle et alvorligt sygdomsforløb ved COVID-19. Du behøver derfor ikke at følge særlige forholdsregler som person i øget risiko.
Vaccinationen giver dig mulighed for, at
- du kan opføre dig som andre vaccinerede, og du behøver ikke tage særlige forholdsregler fx at bruge mundbind i private sammenhænge.
- du kan deltage i aktiviteter med flere personer, fx gå til fritidsaktiviteter.
- du kan benytte offentlig transport og handle, uden at begrænse det til tidspunkter uden for myldretiden.
- du kan som udgangspunkt godt gå på arbejde, som du plejer. Du behøver fx ikke at blive omplaceret. Du bør dog fortsat ikke varetage opgaver, hvor du deltager i pleje, omsorg eller behandling af personer med mistænkt eller bekræftet COVID-19 fx i en akutmodtagelse eller på et COVID-19 afsnit.
- du som pårørende til en person i øget risiko skal heller ikke omplaceres hvis personen i øget risiko, eller den pårørende, er færdigvaccineret.
Husk fortsat de 6 generelle råd om smitteforebyggelse
Selv om du har fået vaccinen, anbefaler sundhedsstyrelsen at du ikke ændrer adfærd omkring hygiejne og afstand i det offentlige rum, før en stor del af befolkningen har fået vaccinen, og der er opnået en stor grad af immunitet i samfundet.
- Hold 2 meters afstand når muligt og altid mindst 1 meter. Undgå håndtryk, kys og kram.
- Hvis du får symptomer, så bliv hjemme, og bliv testet.
- Luft ud, skab gennemtræk og undgå at være for mange sammen.
- Host og nys i ærmet.
- Husk at vaske hænder tit, eller brug håndsprit.
- Gør ekstra rent, særligt overflader som mange rører ved.
Kontakt os
Du er altid velkommen til at kontakte os for at få personlig rådgivning.
Du kan ringe til os på tlf. 89 48 22 22, sende en e-mail eller benytte vores kontaktformular
Telefonerne er åbne:
Mandag, tirsdag, torsdag og fredag kl. 10 – 14
Onsdag mellem 10 og 12