Hjælp og støtte til borgere med en hastigt fremadskridende sygdom

Den 1. juli 2023 trådte en ny lovgivning i kraft – Servicelovens § 117a med overskriften Hjælp og støtte til borgere med en hastigt fremadskridende sygdom, der også populært refereres til som startpakke eller  strakspakke.

Efter denne lovgivning kan mennesker, der har en alvorlig og livstruende sygdom, få tilbudt personhjælp og hjælpemidler samt ledsagelse, indenfor en fastsat beløbsgrænse, hvis de opfylder en række særlige betingelser.

Hvem kan få hjælp efter lovgivningen?

For at kunne få hjælp efter §117a, skal du opfylde betingelserne for at være i målgruppen. Kriterierne for dette er at:

  • du lider af en hurtigt progredierende genetisk eller neurodegenerativ sygdom
  • du vurderes at have væsentligt forkortet levetid
  • din sygdom har en hurtig progression på under 5 års gennemsnitlig overlevelse fra symptomdebut til død
  • din sygdom medfører alvorlige og hastige funktionstab, som er varige og tiltagende
  • du vurderes ikke at have mulighed for at genvinde tabte funktioner ved behandling eller genoptræning
  • din livssituation vil ændre sig på den måde, at du får vedvarende og øget behov for hjælp og støtte m.v. til at opretholde en aktiv tilværelse
  • Der er i lovgivningen udarbejdet en ikke-udtømmende liste over sygdomme, som vurderes at opfylde ovennævnte betingelser.

Følgende muskelsvindsygdomme er med på listen:

  • Motorneuronsygdom (MND):
    – amyotrofisk lateral sclerose (ALS)
    – progressiv bulbær parese
    – progressiv muskelatrofi (PMA)
  • Pompes sygdom, klassisk Pompes sygdom, Pompe med infantil debut (infantile-onset)
  • Spinal muskelatrofi (SMA) Type 1
  • Alvorlig kongenit nemalin myopati

Vi er et højt specialiseret hospital for muskelsvind.

Vi tror på, at de bedste rammer for livet med muskelsvind skabes, når vi ser det hele menneske i et livslangt perspektiv. Derfor er vores brugere altid i centrum.  

Vi deler specialviden med mennesker med muskelsvind, deres familier og fagpersonerVi arbejder på tværs af fagligheder og sektorgrænser. 

Vi er udsprunget af Muskelsvindfonden, men er en selvstændig enhed finansieret af regionerne. 

Kontakt os

E-mail: info@rcfm.dk
Tlf: +45 8948 2222

CVR-nr: 88502728

Hovedkontor
Kongsvang Allé 23
DK-8000 Aarhus C
Post sendes hertil

Sjællandsafdeling 
Blekinge Boulevard 2, 1.sal
DK-2630 Taastrup