Drømme om uddannelse og arbejde
Synes du også, det er svært at vælge uddannelse? Så er du ikke alene, for et studievalg kan give anledning til mange spørgsmål og overvejelser: Hvilken uddannelse passer til mine interesser, kan jeg klare uddannelsen, hvordan er jobmulighederne og så videre. Som ung med muskelsvind, tænker du måske også på, om din muskelsvind vil gøre det svært at gennemføre en bestemt uddannelse og klare et efterfølgende job.
Her kan du læse om, hvilke overvejelser andre unge med muskelsvind har gjort sig, hvilke valg, de har truffet, og hvordan deres jobsituation har været efter endt uddannelse.
Hvad drømmer unge med muskelsvind om?
I en spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med projektet Transit fra 2023 svarede ca. 180 unge med muskelsvind på spørgsmålet om, hvad de drømte om at lave i fremtiden.
Svarene viste, at mange drømmer om en karriere inden for IT/medier og kommunikation og andre jobs, der kræver en længere videregående uddannelse. Jobs, der involverer at arbejde med mennesker, som fx sygeplejerske og pædagog scorede også højt, mens færre drømmer om mere fysisk krævende jobs.
”
Du har kun dit hoved
Muskelsvind giver ofte nogle begrænsninger, som det kan være nødvendigt at forholde sig til, når man vælger uddannelse og karriere. Det kan dog være svært at skue ud i fremtiden og vide, hvordan muskelsvinden påvirker flere år frem i tiden.
I forbindelse med projekt Transit fortalte en gruppe unge studerende om deres overvejelser om studievalg.
Sara drømte som barn om at blive kok, men det ændrede sig, da hendes far tog en alvorlig samtale med hende, da hun gik i 6. klasse.
“… og så siger han, ‘Sara, du bliver ikke kok’. Nå, okay. ‘Sara du har kun dit hoved.’ Og det kan jeg huske, at det var meget sådan et skelsættende øjeblik for mig, hvor jeg begyndte… Der tog jeg mine lektier meget seriøst.”
For Thea var det en stor støtte at hendes forældre tidligt i livet tog en lignende samtale om hendes fremtidige karriere:
”
Du kan ikke bare droppe ud og lave et eller andet kropsligt
“Min far sagde: ‘Hvis du gerne vil have et arbejde, skal du bruge dit hoved, og derfor er det ret vigtigt, at du går op i at følge med i gymnasiet og sådan nogle ting, for du kan ikke bare droppe ud og lave et eller andet kropsligt.’ … Jeg tror på en eller anden måde, at den samtale blev enormt støttende for mig, for så var jeg også med på, at jeg skulle få etableret nogle rammer, der gjorde, at jeg kunne studere på en måde, der var god for mig, og at det faktisk ikke var ligegyldigt.”
For Kristian kom erkendelsen ret tidligt i livet:
“Det var ikke min far i 6. klasse, der satte mig ned. Det var mig selv på en eller anden måde i 2. klasse, der lige pludselig sagde til mine forældre, at jeg bliver sgu aldrig brandmand eller politimand eller noget andet i den stil. Jeg har kun mit hoved. Og så fra 2. klasse, så skulle jeg være advokat. Altså det ved jeg ikke hvorfor, men det skulle det bare være. Og så hed det seriøst skole derfra og fremad.”
Skal man vælge med hjertet eller hjernen?
Fordi muskelsvindsygdomme forløber forskelligt fra person til person, kan det være svært at forudsige hvordan ens funktionsniveau ser ud efter endt uddannelse. Derfor kan det være svært at finde balancen mellem at vælge uddannelse efter interesse, men også vælge noget, man kan klare at arbejde med fremover?
Thea løste udfordringen ved at tænke mange forskellige scenarier ind i sit uddannelsesvalg, samtidig med at hun valgte med hjertet:
”
Jeg valgte et studie, hvor jeg kunne gøre mange forskellige ting
“Ja, jeg tror bare, jeg ville sige, at jeg senere hen fandt ud af, at det var muligt for mig at opretholde en ret høj arbejdskapacitet, men det vidste jeg så ikke dengang, da jeg startede. Og jeg var nervøs for, hvordan min sygdom ville udvikle sig, og derfor tror jeg også, jeg valgte et studie, hvor jeg kunne gøre mange forskellige ting, og arbejde hjemmefra. Så det var helt klart i mine refleksioner, at det ikke bare var noget, jeg synes var spændende, men det også var noget, der gav mening for mig og min fysik uanset, hvor slemt det ville blive.” (Thea)
Når en boglig uddannelse er eneste mulighed
En overbygning kan gøre det muligt at arbejde med det, man interesserer sig for
Hvis man ikke kan klare et fysisk krævende job som sygeplejerske, pædagog eller ergoterapeut, er der mulighed for at tage en uddannelse, der gør det muligt at udøve faget på en anden måde, fx som underviser, forsker eller konsulent.
“Jeg er i gang med at uddanne mig til ergoterapeut. Jeg har fundet ud af gennem praktikken, at jeg ikke skal på hjemmebesøg, da jeg har været udmattet og udkørt i de perioder, jeg har skulle det. Jeg kunne også godt finde på at tage en kandidat på et tidspunkt og måske finde noget mere teoretisk arbejde fremfor at være praktiker.” (Fra Transit spørgeskemaundersøgelse)
Jeg er ikke boglig
Hvis man som ung med muskelsvind drømmer om et fysik krævende arbejde og ikke kan se sig selv tage en boglig uddannelse, kan det være svært at skulle give afkald på sin drøm.
Nogle kaster sig derfor ud i en praktisk uddannelse, selv om fysikken ikke er til det. Sanne gik i lære som kok, men er i dag godt i gang med jurastudiet.
“For jeg gik jo faktisk ud og prøvede at være kok, og jeg kom også i lære, før jeg fandt ud af, at jamen det var jeg bare ikke bygget til. Og jeg troede egentlig, intelligensmæssigt, at jeg ikke var god nok til at kunne komme ind og bruge mit hoved. Det var først i en meget sen alder, at jeg fandt ud af, at det kunne jeg jo så faktisk. Men det er jeg rigtig glad for den dag i dag, at man har muligheden for at sige, jamen det kan godt være, at kroppen den er noget værre juks og et stort rod det meste af tiden, men hjernen den stadigvæk er klar.”
Muligheder for hjælp og støtte
Hvis du har svært ved at følge med i skolen, men ved at en boglig uddannelse er den eneste mulighed fremover, kan det være en god ide at få hjælp til lektierne. Mange gymnasier har en mentorordning, hvor en lærer giver studiestøtte til elever, som har brug for ekstra hjælp.
Mejse er i gang med gymnasiet, selv om hun aldrig har opfattet sig selv som boglig.
“Jeg har altid haft en plan om, at jeg skulle noget, der var meget fysisk krævende, for jeg ville gerne være ambulancechauffør, jeg ville gerne være bartender og alle mine planer, det var alt sammen noget fysisk, fordi jeg har altid haft rigtig svært ved skolen. Så det lavede lidt om på mine planer nu her. Så har jeg så fået en lektiehjælper som støtte til at kunne hjælpe mig, for jeg skal lave noget, der ikke er fysisk krævende.” Mejse
Projekt TRANSIT
Citaterne på siden stammer fra forskningsprojektet TRANSIT, som RCFM gennemførte i 2022-23. I projektet medvirkede ca. 180 unge med muskelsvind i alderen 18-30 år.
Vi undersøgte, hvad unge med muskelsvind foretager sig efter afsluttet folkeskole, og hvad der støtter eller hæmmer deres muligheder for at tage en uddannelse.
