Temaaften om ALS
Et forsknings- og udviklingsprojekt om udvikling og afprøvning af kompetenceudvikling af fysio- og ergoterapeuter, der indgår i et ALS forløb
Baggrund
En lang række fagpersoner indgår i den tværfaglige rehabilitering omkring den enkelte patient, og fysioterapeuter er en af de faggrupper, der har den hyppigste kontakt med personerne med ALS og kontinuerligt følger dem gennem hele forløbet. Samtidigt er det en af de faggrupper, som RCFM ikke tilbyder undervisning til.
Formål
Formålet med den tværsektorielle kompetenceudviklingsdag – Temaaften om ALS – var at styrke rehabiliteringsindsatsen gennem viden om ALS og hvilke redskaber og metoder, der kunne bringes i anvendelse for at styrke personer med ALS’ funktionsevne.
Metode
Temaftnerne blev afholdt som undervisning med information om sygdommen (påvirkninger på krop, aktivitet og deltagelse) og praktiske øvelser samt drøftelse af, hvilke tiltag og redskaber, der kan facilitere rehabiliteringsprocessen og bidrage til, at personen med ALS kan styrke sin funktionsevne og livskvalitet gennem sygdomsforløbet.
En interviewundersøgelse med fysioterapeuter dannede baggrund for udvikling af temaaftnerne.
Projektet blev finansieret af satspuljemidler
Projektperiode
Projektet blev påbegyndt i sommeren 2017 og afsluttet i marts 2021.
Projektgruppe
Liv Brendstrup var projektleder. Derudover deltog fysioterapeuter i RCFM Lone Gertz og Signe Versterre.
Resultater og implementering
Der blev afholdt 10 Temaaftner om ALS i projektperioden.
Ca. 200 fysio- og ergoterapeuter i privatpraksis og kommuner deltog i løbet af projektperioden. Alle fysioterapeuter angav, at kurserne havde givet dem viden om ALS, som de kunne bruge i deres praksis.
Kurserne afholdes fortsat en gang årligt i henholdsvis Aarhus, København og online. Efter kurset kan deltagerne skrive deres kontaktoplysninger på en liste, som er tilgængelig på Muskelsvindfondens hjemmeside.
-
Signe Versterre
ALS-konsulent, fysioterapeut, Cand. scient i Fysioterapi, Tovholder for internationalt netværk for ALS-fysioterapeuter
sive@rcfm.dk- Respiration
- Kropsbårne hjælpemidler
- Træning -
Lone Gertz
ALS-konsulent, fysioterapeut, Master i Rehabilitering
loge@rcfm.dk- Respiration
- Kropsbårne hjælpemidler
- Dysfagi
- Træning