Hvem er jeg nu?

Det er naturligt, at du kan blive usikker på dig selv og hvem du er, når du finder ud af, at du har muskelsvind. Din forståelse af, hvem du er, og hvordan du ser dig selv, kan ændre sig, fordi du har fået noget nyt at forholde dig til (din muskelsvind), og fordi din krop, og det den kan, forandres.  

Når forestillingen om dit liv ændres

Måske må du opgive nogle af de fritidsaktiviteter, som du har set som en del af dig selvMåske er du nødt til at ændre på dine forestillinger om, hvilken uddannelse du vil tage, og/eller hvilket arbejde du ønsker og kan klare. Måske tænker du, at dine venner vil se anderledes på dig nu.

Alt det kan gøre, at du begynder at tænke anderledes om dig selv og at du kan blive i tvivl om hvem du er.  

Måske føler du ligefrem indimellem, at du er blevet din diagnose.  

 

Svært at miste sin selvhjulpenhed

Nogle personer med muskelsvind vil gradvist blive mere afhængig af andre. At skulle bede andre om hjælp kan være svært, og kan også påvirke dit selvbillede.

 

Foto: Søren Holm. Modelfoto

 

Du kan opdage nye styrker

At få muskelsvind kan også påvirke din identitet positivt. Det kan være, at du opdager styrker, du ikke var klar over du havde, og at du får et større kendskab til dig selv og den, du ønsker at være. Det kan også være, at du får et nyt perspektiv på, hvad der er vigtigt i livet. 

 

Du er ikke din diagnose

At opbygge en identitet er en livslang proces, og det kan være svært at finde sig selv, når kroppen hele tiden forandres. Det kan være vigtigt, at du gør dig det klart, at du ikke bliver din diagnose, men at den i stedet får en plads i dig sammen med alt det andet du også er. 

Læs også

  • Icon

    Hvordan kan du tale med andre om din diagnose

    Læs mere
  • To personer

    Når det er svært at modtage hjælp

    Læs mere
  • Icon

    Øvelser, der kan lette dine bekymringer

    Læs mere

Vi er et højt specialiseret hospital for muskelsvind.

Vi tror på, at de bedste rammer for livet med muskelsvind skabes, når vi ser det hele menneske i et livslangt perspektiv. Derfor er vores brugere altid i centrum.  

Vi deler specialviden med mennesker med muskelsvind, deres familier og fagpersonerVi arbejder på tværs af fagligheder og sektorgrænser. 

Vi er udsprunget af Muskelsvindfonden, men er en selvstændig enhed finansieret af regionerne. 

Kontakt os

E-mail: info@rcfm.dk
Tlf: +45 8948 2222

CVR-nr: 88502728

Hovedkontor
Kongsvang Allé 23
DK-8000 Aarhus C
Post sendes hertil

Sjællandsafdeling 
Blekinge Boulevard 2, 1.sal
DK-2630 Taastrup