Fordøjelse og mave-tarm-funktion
At kunne fordøje og komme af med det, man spiser har stor betydning for velvære og livskvalitet.
Her kan du læse om fordøjelsessystemet, og hvad du selv kan gøre for at forebygge problemer med fordøjelsen.
Fordøjelsessystemet er et komplekst system, som strækker sig fra munden og igennem spiserør, mave, tolvfingertarm, tyndtarm, tyktarm og ned til endetarmen. Det er også en vigtig del af kroppens immunforsvar. Opstår der ubalance i dele af fordøjelsessystemet, kan det give mavebesvær såsom mavesmerter, træg mave, tynd mave, oppustethed eller luft i maven.
Forstoppelse
Forstoppelse er et kendt problem hos personer med muskelsvindsygdomme og det kan have stor betydning for livskvaliteten. Derfor er det vigtigt at man får den rette vejledning og henvises til hjælp for at holde maven godt i gang og forbygge mave- og tarmproblemer.
Ved nogle muskelsvindsygdomme påvirkes mavemusklerne, så det bliver svært at bruge bugpressen, hvilket typisk giver problemer med at komme af med afføring. Mindre fysisk aktivitet og ændringer i væske- og fødeindtaget kan også give tendens til forstoppelse.
Selvom ens toiletvaner ændrer sig, betyder det ikke nødvendigvis, at man har forstoppelse. Det kan dog forekomme når der sker ændringer i ens vaner/rutiner fx når hjælp udefra kommer ind i billedet, eller ændringer i kost fx ændret konsistens, sondemad, m.m.
Som tommelfingerregel gælder, at hvis man ikke har så hyppig afføring som normalt, og den er hård (normal afføring er lind og nem at presse ud) så er man formentlig forstoppet.
Hvis man har to eller færre afføringer per uge, har hård og knoldet afføring, er længe om at komme af med afføring og har følelse af utilstrækkelig tømning af endetarmen, så er der tale om forstoppelse.
Hvad kan du gøre for at forebygge forstoppelse?
Du kan selv gøre meget for at holde maven i gang og forebygge forstoppelse. Det kan du læse lidt nærmere om i følgende afsnit.
Hvis du er immobil og/eller har svag bugpresse, kan det være nødvendigt at supplere med et afføringsmiddel.
Være opmærksom på at nogle typer af medicin kan forårsage forstoppelse.
-
Væske har en stor betydning for regelmæssig afføring og en sund tyktarm. Et af de mest udprægede symptomer på forstoppelse er hård afføring, og for at afhjælpe dette er indtag af væske centralt, da det hjælper med til at gøre afføringen blødere. I løbet af et døgn bør de fleste voksne mennesker ideelt set drikke 1,5 -2 liter væske.
-
Kostfibre giver afføringen volumen og giver den en konsistens, så den tilpasser sig tarmens form. På den måde bliver afføringens transport gennem fordøjelsessystemet og ud gennem endetarmen nemmere.
Fiberrig kost kan imidlertid også give øget luft i maven. I den situation bør der skrues en smule ned for mængden af hele kerner i maden og spises formalet fuldkorn, så man stadig får vitaminer, mineraler og fibre fra skaldele og kim.
På fødevarestyrelsens hjemmeside www.altomkost.dk finder du nærmere information. Hvis du har bestemte behov i forhold til kost, du har bl.a. fødevareallergier, mavetarm sygdom, m.m. bør du rådgive dig med din læge og/eller klinisk diætist.
-
Fysisk aktivitet stimulerer tarmens naturlige bevægelser. Især konditionstræning er godt, fx løb og gang. Her kan du læse nærmere omkring træning og muskelsvind.
-
Man bør gå på toilettet, når man mærker afføringstrang. Hvis man undertrykker afføringstrang, kan denne forsvinde resten af døgnet, afføringen hober sig op i tyktarmen og bliver hård og vanskelig at udskille. Det kan medføre, at man – for at undgå det problematiske toiletbesøg – udskyder sin næste afføring, og pludselig er man havnet i en ond cirkel.
-
Selvom man får afføringsmidler, kan man stadig opleve problemer med forstoppelse. Dette kan nogle gange afhjælpes ved at sidde på en anden måde, når man skal af med afføringen.
Egentlig er det at sidde på et toilet unaturligt. Som udgangspunkt er det bedst at sidde på hug, som vi gjorde i tidernes morgen, og som en stor del af verdens befolkning stadig gør. Når man sidder på hug, udretter man vinklen mellem tyktarmen og endetarmen (den anorektale vinkel) og den muskelslynge, der støtter lukningen afslappes, således at der er fri passage for afføring.
Man kan prøve at efterligne den hugsiddende stilling ved at have en skammel under fødderne, svaje i lænden og læne sig fremover ved at støtte hænder og albuer på knæene.
Hvis du er gangbesværet, har kraftnedsættelse i armene, har en dårlig balance, eller brug for hjælp, når du skal sætte dig ned på toilettet og rejse dig op igen, så kan forskellige hjælpemidler som fx støttegreb, skylle/tørre-toilet, toiletstøtte, m.m. være relevante. De kommunale hjælpemiddelterapeuter kan anbefale hjælpemidler, som kan aflaste musklerne og understøtte en god siddestilling ved toiletbesøg.
-
Stress kan have stor indflydelse på forstoppelse. Jo mindre stresset du er i hverdagen, jo bedre vil dit fordøjelsessystem sandsynligvis have det.
I forhold til forstoppelse hjælper det dog ikke at bekæmpe stress med beroligende lægemidler, da de kan have den stik modsatte virkning på fordøjelsessystemet. Ligeledes har længerevarende stress, sorg eller psykisk belastning betydning, da mængden af stresshormoner øges i hele kroppen.
Det påvirker både sultfornemmelsen, som enten kan blive meget voldsom eller helt forsvinde, og det sætter også ekstra gang i tarmsystemets udskillelsesprocesser som kan give diarre.
-
Der findes forskellige typer afføringsmidler. Nogle virker på tarmindholdet ved at øge vandindholdet i afføringen, så den bliver blødere og mere fyldig og sætter gang i tarmbevægelserne. Andre stimulerer tarmbevægelserne og øger vandindholdet i afføringen. Endelig findes der lokalt virkende afføringsmidler, som virker direkte i endetarmen.
Rådfør dig med en fagperson
Det er vigtigt at rådgive sig med egen læge og eller hjemmesygeplejersken, da det kan være svært at finde det rigtige afføringsmiddel fra starten. I nogle tilfælde kræver det en grundig snak om, hvor i tarmsystemet forstoppelsen sidder.
Valget af afføringsmiddel afhænger af, hvad forstoppelsen skyldes. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at kombinere produkter fra to forskellige grupper, f.eks. kombinere et afføringsmiddel, der virker på tarmindholdet, med et, som stimulerer tarmbevægelsen.
Din situation kan også ændre sig, hvis du har en fremadskridende sygdom, og det kræver justering af behandlingen.
Nogle kommuner har ansat en sygeplejerske, som er specialiseret i forstoppelse, inkontinens, m.m., og som kan give råd og vejledning.
Lider du af diarré?
Ved nogle muskelsvindsdiagnoser vil diarre ofte være en del af sygdomsbilledet. Diarre kan også være en bivirkning til den medicinske behandling.
Generelt defineres diarre som tre eller flere tynde afføringer pr. dag eller en øget mængde afføring. Diarré, som varer længere end 2 uger defineres som kronisk diarré og kan være forbundet med forskellige sygdomme.
Hvis man lider af forstoppelse eller diarré i lange perioder ad gangen, har blod i afføringen eller oplever pludseligt vægttab eller stærke mavesmerter, eller hvis man har pludselige ændringer i afføringsmønsteret, skal man gå til læge.
Lægen kan lave en vurdering af tilstanden og rådgive omkring forskellige præparater mod diarré.
Når det drejer sig om diarré, er det generelt vigtigt at indtage rigeligt med væske, for at undgå dehydrering.
Udover at diarré påvirker kroppen negativt rent fysisk, kan længerevarende diarré være ødelæggende for det sociale og seksuelle liv.
Kontakt os
Du er altid velkommen til at kontakte os for at få personlig rådgivning.
Du kan ringe til os på tlf. 89 48 22 22, sende en e-mail eller benytte vores sikre kontaktformular
Telefonerne er åbne:
Mandag – fredag kl. 10 – 14
