Ernæring og kost

God og sund kost er generelt med til at sikre et godt helbred. Mad og drikke er nødvendigt brændstof til kroppen, og for mange mennesker er god mad også forbundet med stor nydelse og det sociale i at spise sammen.

Når man har en muskelsvindsdiagnose, er det vigtigt at tænke over, hvad og hvor meget man spiser.

Spiser man for lidt, risikerer man vægttab og risikoen for underernæring stiger. Underernæring øger risikoen for komplikationer og forringer modstanden mod infektioner, giver dårligere fysisk og mental funktion, og kan i det hele taget påvirke ens livskvalitet.

Spiser man for meget eller forkert, tager man på i vægt, og risikerer at forværre symptomer som åndenød, forhøjet blodsukker med mere. Der er også en risiko for, at man bliver mindre mobil.

Den rigtige kost i den rigtige mænge er til gengæld forbundet med øget livskvalitet og færre komplikationer.

I det følgende kan du læse om, hvordan du sammensætter en sund og varieret kost med særlig fokus på, hvad du som person med muskelsvind skal være særlig opmærksom på.

Spis sundt og varieret efter de almindelige kostråd

Som udgangspunkt gælder de samme regler for god ernæring for mennesker med muskelsvind som for alle andre. Det vigtigste er, at kroppen får dækket sine basale behov fra en sund og varieret kost. En varieret kost skal indeholde både protein, fedt, kulhydrat, fibre, mineraler og vitaminer.

Nogle personer med muskelsvind har svært ved at indtage tilstrækkelig næring og væske på grund af deres funktionsnedsættelse og skal derfor være opmærksom på at øge eller tilpasse deres indtag af kalorier. Følgende kan give problemer med at få tilstrækkelig næring:

  • Problemer med tygge- og synkefunktion, hvilket på fagsprog kaldes dysfagi.
  • Aktivitet i  forbindelse med at spise som fx at tilberede måltidet, skære maden ud, føre maden op til munden og bearbejde maden i munden kan medføre udtrætning og påvirke appetitten.
  • Nedsat vejrtrækningsevne kan påvirke lysten til at spise, både fordi luftskiftet er påvirket, og fordi musklerne hurtigere udtrættes. Der kan også være problemer med slim og hoste.
  • Nogle muskelsvindsdiagnoser kan medføre problemer med mave-tarm-funktionen såsom forstoppelse, refluks (mavesyre fra mavesækken kommer op i spiserøret), forstyrrelser i tarmpassagen m.m. , hvilket igen kan påvirke ens ernæringstilstand. Du kan få vejledning om fordøjelsesproblemer her

 

Er du normalt spisende bør kostsammensætningen se sådan ud:

Normaltspisende: Protein 15%, fedt: 30%, kulhydrat: 55%, kostfibre: 3g/MJ

 

Nogle personer med muskelsvind har svært ved at få tilført nok energi til kroppen fordi de døjer med nedsat appetit, har nedsat lungefunktion, eller fordi de har funktionsnedsættelser, som forhindrer eller begrænser dem i at spise og drikke tilstrækkeligt.

Hvis du tilhører denne gruppe, skal du skrue op for indtaget af protein og fedt og skrue ned for kulhydrater og kostfibre:

Småtspisende

Småtspisende: Kulhydrat 30-35%, protein: 18%, fedt: 50%, kostfibre højst 1,5g/MJ

 

 

Hvilke mad- og drikkevarer skal du få din energi fra?

Frugt og grøntsager er en god kilde til mineraler, fibre og vitaminer. Fødevarestyrelsen anbefaler i De officielle Kostråd, at du spiser i alt 6 stykker frugter og grøntsager om dagen – mindst halvdelen skal være grøntsager. Alle friske og frosne grøntsager, frugter og bær tæller med. Det gør et lille glas juice også, men kun som 1 af de ’6 om dagen’. Frugt og grøntsager bør udgøre hovedparten af den daglige kost.

NB! Fiberrig kost og et højt væskeindtag kan medvirke til at afhjælpe problemer med fordøjelsen. Læs mere her

Proteinrige fødevarer tæller fx  kød, fisk, æg og bælgfrugter som linser og bønner. Fødevarer, der er rige på protein, er med til at opbygge og reparere væv (væv, som er beskadiget som følge af muskelsvind kan dog ikke genopbygges). De officielle kostråd anbefaler os at spise flere bælgfrugter og fisk og mindre kød.

Stivelsesholdige fødevarer som brød, kornprodukter, pasta, ris og kartofler er en god kilde til energi. Hvis du har tendens til overvægt, så vælg produkter med fuldkorn, da fuldkorn giver flere vitaminer, mineraler og kostfibre  og samtidig mætter mere, så du undgår at spise for meget.

Mælk og mælkeprodukter er gode kilder til kalcium, som er vigtigt for knoglerne. De kan desværre også være meget fedtholdige, så derfor er det vigtigt at vælge magre mejeriprodukter, hvis du vil holde vægten eller tabe dig. Du kan med fordel udskifte smør med planteolier i maden.

Hvis du er småt spisende eller har problemer med undervægt, kan du med fordel skifte magre mælkeprodukter ud med fede.

Fedtstoffer og fedtholdige fødevarer

Fedt inddeles overordnet i mættet og umættet fedt. Du bør vælge at spise mindst af det mættede fedt og mest af det umættede fedt fra planter og fisk. Man kan kende det mættede fedt ved, at det bliver hårdt i køleskabet og det umættede fedt er blødt eller flydende i køleskabet.

Umættet fedt findes i planter (nødder, avocado og planteolier) og i fisk.

Er du normalt spisende og/eller har du tendens til overvægt, bør fedtstoffer og fedtholdige fødevarer kun indtages i meget små mængder, da du nemt får alt for mage kalorier, hvis du spiser fedtholdig mad. Men fedtstoffer bør ikke helt undgås, da muskler og knogler har brug for fedtstoffer for at fungere optimalt.

Er du omvendt småt spisende eller har du problemer med undervægt, skal fedtholdige fødevarer udgøre en ca. halvdelen af din kost

Sukker og sukkerholdige fødevarer

Er du normalt spisende og normalvægtig eller har tendens til overvægt, bør slik og kager og andre sukkerholdige fødevarer kun spises i meget små mænger. De er ikke forbudte, men de har et højt kalorieindhold og bidrager ikke med nogen som helst vigtige næringsstoffer.

Er du småt spisende eller har problemer med undervægt, kan du godt spise sukkerholdigt, men du skal være opmærksom på, at der ikke er så meget energi i de sukkerholdige fødevarer som i fx fedt. Så hvis du spiser dig mæt i slik og kager, får du måske ikke nok energi.

Hvis du døjer med træthed, anbefales du at få din energi fra andre fødevarer end sukker. Sukker kan give en hurtig følelse af energi, men når kroppen efter kort tid har forbrændt den energi, vil du føle dig mere træt, end du var i forvejen.

Læs mere om de officielle kostråd på Fødevarestyrelsens hjemmeside

 

Vitaminer og kosttilskud

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle indtager et tilskud af D-vitamin fra oktober til april. Hvis du spiser tilstrækkeligt og varieret, vil du som udgangspunkt få dække dit behov for vitaminer, og der er ikke grund til at tage yderligere vitaminer og kosttilskud ud over D-vitamin.

Hvis du er småt spisende eller har problemer med undervægt  kan de være en god idé at spise en vitamin- og mineraltablet hver dag, da det ellers kan være svært at dække behovet for disse stoffer.

Personer med muskelsvind, der får steroidbehandling, er i risiko for at udvikle knogleskørhed, som kan give små brud på knoglerne i benene eller ryggen. Det er derfor vigtigt, at de ud over en sund og varieret kost supplerer med tilskud i form af kalk og D-vitamin.

Myter om sund og usund mad

Det er vigtigt at huske på, at ingen fødevarer er usunde i sig selv, det handler altid om, i hvilke mængder og i hvilken sammenhæng, de indtages. Desværre er der mange selvbestaltede sundhedseksperter, der har travlt med at anbefale diæter, der dømmer nogle fødevaregrupper ude samtidig med, at de overfokuserer på andre.

På Fødevarestyrelsens hjemmeside kan du få aflivet mange myter om hvad der er sundt og usundt for kroppen.

Myter om mad – Alt om kost

 

Du kan få vejledning ved en diætist

Nolge kommuner har også tilbud om vejledning ved diætist. Spørg din ergoterapeut, din hjemmesygeplejerske eller kontakt kommunens afdeling for sundhed og forebyggelse og spørg, om der er mulighed for vejledning af diætist i forbindelse med spise-tygge-synke problemer.

Diætistens opgave er at vejlede dig og din familie i at lave næringsrig og varieret kost med en konsistens, der passer til din tygge- og synkeevne. Ud fra en registrering af din nuværende kost kan diætisten vurdere, om du får tilstrækkeligt med proteiner, energi, vitaminer, mineraler med videre. Diætisten kan herefter lave en individuel kostplan.

Har du problemer med over- eller undervægt?

Det kan for nogle mennesker med muskelsvind være svært at finde balancen mellem på den ene side at spise sundt og nærende og på den anden side holde vægten. For nogle kan det være svært at få næring nok fx fordi de har problemer med at tygge eller synke, mens det for andre kan være svært ikke at tage på, fordi de svage muskler gør det vanskeligt at være fysisk aktiv og dermed forbrænde nok energi.

Her kan du finde information om, hvad du selv kan gøre, hvis du har tendens til under- eller overvægt. Du kan også få  vejledning hos din læge og evt. en henvisning til en diætist, som kan hjælpe dig med en individuel kostplan.

Har du problemer med at spise og drikke (dysfagi), kan du læse mere her

Har du problemer med overvægt kan du læse mere her

 

Kilder:

Fødevarestyrelsen

Hjerteforeningen

DMD Familieguide

Muscular Dystrophy Association

Andre har også læst

  • Træning

    Læs om, hvordan du kan træne med muskelsvind

    Læs mere
  • Icon

    Træthed

    Læs om fysisk og mental træthed ved muskelsvind

    Læs mere
  • Søvn

    Læs om, hvordan du kan få en god nats søvn

    Læs mere

Kontakt os

Du er altid velkommen til at kontakte os for at få personlig rådgivning.

Du kan ringe til os på tlf. 89 48 22 22, sende en e-mail eller benytte vores kontaktformular

Telefonerne er åbne:
Mandag – fredag kl. 9 – 14

Vi er et højt specialiseret hospital for muskelsvind.

Vi tror på, at de bedste rammer for livet med muskelsvind skabes, når vi ser det hele menneske i et livslangt perspektiv. Derfor er vores brugere altid i centrum.  

Vi deler specialviden med mennesker med muskelsvind, deres familier og fagpersonerVi arbejder på tværs af fagligheder og sektorgrænser. 

Vi er udsprunget af Muskelsvindfonden, men er en selvstændig enhed finansieret af regionerne. 

Kontakt os

E-mail: info@rcfm.dk
Tlf: +45 8948 2222

CVR-nr: 88502728

Hovedkontor
Kongsvang Allé 23
DK-8000 Aarhus C
Post sendes hertil

Sjællandsafdeling 
Blekinge Boulevard 2, 1.sal
DK-2630 Taastrup