Periodisk paralyse
Periodisk paralyse er en sjælden, arvelig neuromuskulær sygdom, der oftest debuterer i barndom eller ungdom. Periodisk paralyse tilhører gruppen af ionkanalsygdomme (channelopathies) og skyldes mutationer i gener, der koder for spændingsstyrede ionkanaler i skeletmuskulaturens cellemembran. Sygdommen viser sig ved kortvarige lammelser eller muskelsvaghed i enkelte eller flere muskler, såkaldte anfald eller attacks.
Der findes forskellige typer af periodisk paralyse
- Hyperkalæmisk periodisk paralyse (HyperPP)
- Hypokalæmisk periodisk paralyse type 1 og 2 (HypoPP)
- Anderson-Tawil Syndrom
Der findes andre mere sjældne former som ikke beskrives her.
-
Forekomst
Sygdommen forekommer hos både mænd og kvinder. Den præcise prævalens er ukendt, men den vurderes at være 1:100.000 med hypoPP, 1:200.000 med hyperPP og 1:1000.000 med Anderson-Tawil syndrom, men sygdommene er formodentligt underdiagnosticeret. RCFM har ca. 45 brugere med periodisk paralyse tilknyttet.
Årsag til sygdommen
Periodisk paralyse er en arvelig ionkanalsygdom (channelopathy), hvor mutationer i gener, der koder for spændingsstyrede ionkanaler i skeletmuskulaturens sarcolemma, fører til forstyrret muskelekscitabilitet. De hyppigst involverede gener omfatter CACNA1S (L-type calciumkanaler), SCN4A (natriumkanaler) og KCNJ2 (kaliumkanaler). Disse mutationer medfører ændret ionpermeabilitet og dysregulering af muskelcellens membranpotentiale.
Den centrale patofysiologiske mekanisme er en vedvarende depolarisation af muskelcellens membran, som resulterer i inaktivering af spændingsstyrede natriumkanaler. Når natriumkanalerne er inaktiverede, kan aktionspotentialer ikke genereres, hvilket klinisk manifesterer sig som episodisk muskelsvaghed eller lammelse.
Ved en større del af patienter, hvor de diagnostiske kriterier er opfyldt, kan man ikke identificere den genetiske årsag.
Sygdommen nedarves i et autosomalt dominant mønster, men kan også opstå som en spontan mutation.
Hypokalæmisk periodisk paralyse er den hyppigste form for periodisk paralyse. Skyldes mutationer i CACNA1S genet i ca. 70 % af tilfældene og mutation i SCN4A genet i omkring 20 % Der findes enkelte andre kendte mutationer som ikke inkluderes her.
Ved lavt ekstracellulært kalium opstår en depolarisation af sarcolemma. Dette skyldes ændret gating (åbning eller regulering) af calcium- og natriumkanaler. Anfaldene udløses ofte af forskellige triggere, men kan også opstå spontant. Triggere kan være kulhydratrige måltider, hård fysisk aktivitet, kulde, stress, alkohol eller feber.
Hyperkalæmisk periodisk paralyse Skyldes mutationer i SCN4A genet. Forhøjet ekstracellulært kalium medfører vedvarende depolarisation og reduceret tilgængelighed af natriumkanaler. Anfaldene er ofte kortere, men hyppigere og kan ledsages af myotoni. Udløsende faktorer kan være faste, kaliumrige måltider, alkohol, kulde, hvile efter aktivitet, stress og graviditet.
Andersen-Tawil syndrom skyldes mutationer i KCNJ2 genet og påvirker kaliumkanaler i både skeletmuskulatur og myokardium.
Diagnosen er karakteriseret ved en triade af symptomer; periodisk paralyse, hjertepåvirkning (særligt ventrikulære arytmier) og karakteristiske dysmorfe træk.
Anfaldene af paralyse eller muskelsvaghed kan være både hyper-, hypo- eller normokalæmisk. Der ses ofte permanent myopati med vedvarende muskelsvaghed.
-
Der findes ingen kurativ behandling. Behandlingen er således primært undgåelse af triggere og symptomforebyggende.
Ved svære eller langvarige anfald med muskelsvaghed og evt. påvirkning af vejrtrækningen skal der søges akut lægehjælp, og der kan være behov for indlæggelse.
Hypokalæmisk periodisk paralyse
Der kan behandles med kaliumtilskud ved anfald og anfaldsfrekvensen kan reduceres. Præparater: Acetazolamid eller kaliumbesparende diuretikum som spironolacton.
Ved begyndelsen af milde anfald kan det hjælpe med let fysisk aktivitet, som at gå lidt rundt eller svinge med armene.
Diætregulering evt. efter vejledning ved diætist. Der anbefales mad med komplekse, fiberrige kulhydrater, fremfor sukker og stivelsesholdige fødevarer. Regelmæssige måltider med moderat portionsstørrelse. Begræns færdigretter og ultraforarbejdet mad, og madvarer med meget salt (hvis patienten oplever det udløser anfald).
Hyperkalæmisk periodisk paralyse
Der kan behandles med Acetazolamid og tiaziddiuretika
Diætregulering efter evt. vejledning ved diætist. Det anbefales at undgå kosttilskud med kalium, at undgå faste, men at spise regelmæssigt. Inkludere madvarer med kulhydrater i alle måltider, og vælg gerne fødevarer med komplekse, fiberrige kulhydrater.
Særlig opmærksomhed på at enkelte fødevarer kan være kaliumrige, og kan udløse anfald hos den enkelte.
Ved starten af et anfald kan man drikke eller spise sukkerholdige drikke eller madvarer.
Andersen-Tawil syndrom
Behandlingen kræver behandling både ved neurolog, med viden om periodisk paralyse og ved kardiolog med viden om arvelige hjertearytmier. Behandlingen af anfald og forebyggelse af disse afhænger af kaliumniveau under anfald, og man skal tilpasse det ift. ovenstående afhængigt af, om der er tale om hypo- eller hyperkalæmiske anfald.
Fysioterapi
har til formål at vedligeholde muskelstyrke og bevægelighed, forebygge sekundær muskelsvækkelse og støtte funktionsevne.
Træningen skal være individuelt tilpasset, moderat og regelmæssig for at undgå anfald
Hjælp og hjælpemidler Ved hyppige eller svære anfald kan der være behov for vurdering af behov for mobilitetshjælpemidler eller støtte til ADL-funktioner. Dette for at øge sikkerhed, selvstændighed og livskvalitet.
Hvis der er opstået generel muskelsvaghed, kan der ligeledes være behov for hjælpemidler, vurdering af arbejdssituation og energiforvaltning.
-
Medicin
Personer med muskelsvind kan reagere anderledes eller mere kraftigt på medicin. Det gælder særligt for nogle typer smertestillende medicin og visse bedøvelsesmidler. Det er derfor vigtigt altid at fortælle den læge, der ordinerer medicinen, om diagnosen. Særligt skal man være opmærksom på, om personen har hjerte- eller respirationspåvirkning udover sin muskelsvind. Hvis lægen er i tvivl, kan han eller hun kontakte børnelægen eller neurologen på det hospital, hvor personen er tilknyttet.
RCFM har udarbejdet et vejledende akutkort, hvor der også er beskrevet særlige hensyn.
Genetisk rådgivning
Patienter og relevante familiemedlemmer bør tilbydes genetisk rådgivning, som kan foregå enten på neurologisk afdeling eller på klinisk genetisk afdeling afhængigt af problematikken.
Graviditet
Patienterne kan tilbydes prænatal diagnostik ved graviditet efter forudgående rådgivning. Der kan ved graviditet ske forværring af symptomerne hos den gravide, ligeledes kan det være hensigtsmæssigt, at der inden fødsel tages stilling til, hvor fødslen skal ske og om der skal tages særlige forbehold.
Referencer
Orphanet: Periodic paralysis
Hypokalemisk periodisk lammelse: MedlinePlus Genetics
Review of the Diagnosis and Treatment of Periodic Paralysis – PubMed (nih.gov)
Hypokalemic periodic paralysis: a 3-year follow-up study – PubMed (nih.gov)
Hypokalemisk periodisk lammelse – PubMed (nih.gov)
The Role of Nutrition and Physical Activity as Trigger Factors of Paralytic Attacks in Primary Periodic Paralysis
Welland NL, Hæstad H, Fossmo HL, Giltvedt K, Ørstavik K, Nordstrøm M. The Role of Nutrition and Physical Activity as Trigger Factors of Paralytic Attacks in Primary Periodic Paralysis. J Neuromuscul Dis. 2021;8(4):457-468. doi: 10.3233/JND-200604. PMID: 33646174; PMCID: PMC8385530.
