Hvornår skal du søge hjælp?

Her kan du læse om, hvornår dit barn viser tegn på, at det kan blive nødvendigt med professionel hjælp for at sikre dit barns psykiske velbefindende. Du kan også læse om RCFM’s psykologer og samarbejdet med privatpraktiserende psykologer.

Hvornår skal du søge hjælp?

I forhold til dit barns psykiske velbefindende, bør du især være opmærksom ved pludseligt ændret adfærd, eller hvis dit barns adfærd ændrer sig mærkbart over et stykke tid. Fx hvis barnet bliver mere trist, bekymret, indelukket eller mere udadreagerende.

Kontakt først egen læge

Det er en god idé at tale med egen læge og evt. kontakte en psykolog, hvis tristhed eller bekymringer begynder at fylde så meget, at det påvirker dit barns lyst til aktiviteter og kontakter, som han/hun normalt glæder sig til, eller hvis dit barn generelt ikke trives i hverdagen længere.

Psykloghjælp i RCFM og hos privatpraktiserende psykolog

RCFM’s psykologer tilbyder ikke længerevarende forløb, men kan, på baggrund af visitation, tilbyde 1-2 samtaler til dig eller dit store barn. Det kan især være relevant at overveje RCFM’s psykologordning, hvis I har behov for at tale med en psykolog, der har kendskab til barnets diagnose samt erfaring med hvordan andre børn, unge og forældre håndterer livet med muskelsvind.

På den anden side bør det altid overvejes, hvor meget overskud I har til at møde flere nye fagpersoner, og der kan derfor være fordele ved at få kontakt med en privatpraktiserende psykolog, der har mulighed for at tilbyde længerevarende forløb.

RCFM’s psykologer tilbyder gerne sparring til andre psykologer. Dette kan være sparring om, hvilke psykologiske udfordringer, der er særligt kendte ved dit barns diagnose.

Vil du vide mere?

Vi møder mange forældre til børn med muskelsvind og hører deres spørgsmål og bekymringer. Her finder du gode råd og vejledning til at håndtere de problemer, vi har erfaring for, at mange forældre har.

Børn med muskelsvind kan komme i kontakt med en række forskellige følelser og tanker, som der er brug for, at du som forælder hjælper med at klare. Læs mere om barnets reaktioner på at have muskelsvind.

Kontakt os

Du er altid velkommen til at kontakte os for at få personlig rådgivning.

Du kan ringe til os på tlf. 89 48 22 22, sende en e-mail eller benytte vores kontaktformular

Telefonerne er åbne:
Mandag – fredag kl. 10 – 14

  • Icon

    At leve med muskelsvind

    Find råd og vejledning om muskelsvind i alle livets faser

    Læs mere
  • Search

    Find din diagnose

    Læs om sygdommens udvikling og mulighed for behandling

    Læs mere
  • Forskning

    Forskning og udvikling

    Læs om forskning i muskelsvind

    Læs mere

Vi er et højt specialiseret hospital for muskelsvind.

Vi tror på, at de bedste rammer for livet med muskelsvind skabes, når vi ser det hele menneske i et livslangt perspektiv. Derfor er vores brugere altid i centrum.  

Vi deler specialviden med mennesker med muskelsvind, deres familier og fagpersonerVi arbejder på tværs af fagligheder og sektorgrænser. 

Vi er udsprunget af Muskelsvindfonden, men er en selvstændig enhed finansieret af regionerne. 

Kontakt os

E-mail: info@rcfm.dk
Tlf: +45 8948 2222

CVR-nr: 88502728

Hovedkontor
Kongsvang Allé 23
DK-8000 Aarhus C
Post sendes hertil

Sjællandsafdeling 
Blekinge Boulevard 2, 1.sal
DK-2630 Taastrup