Sundhedsstyrelsen skriver i deres retningslinjer (side 29), at ”generelt vil personer i særligt øget risiko for et alvorligt forløb ved COVID-19 være patienter med aktuel sygehuskontakt og høj sværhedsgrad af en eller flere af de sygdomme eller tilstande, der er angivet i bilag 3. Derudover bør overvejelser vedr. bl.a. høj alder, flere samtidige sygdomme, polyfarmaci (når man får flere end 5 forskellige typer medicin) og nedsat funktionsevne indgå i den individuelle risikovurdering.”

Rigshospitalets neurologiske afdeling har defineret nedenstående, som særligt øget risiko:

1) Patienter i respirator inklusive NIV

2) Patienter i svær immunsuppressiv behandling (ex. Rituximab, flerkombinationsbehandling med immunsuppressiv)

3) Svær hjertesvigt (EF<35%)

4) Alder over 85

5) Komorbiditeter: Herunder overvægt, diabetes, nyreinsufficiens etc., og her skal også tages stilling til alder.

Mange med muskelsvind vil dermed ikke være i særligt øget risiko for et alvorligt forløb med COVD-19, men nogle vil. De vil får tilbudt vaccination som gruppe 5.

Se hvornår, de forskellige grupper forventes at blive vaccineret i Sundhedsstyrelsens vaccinationskalender.

Nej. Prioriteringen afhænger af alder, andre sygdomme, overvægt, nedsat lungefunktion og nedsat hjertefunktion. Diagnosen myastenia gravis er fx nævnt på Sundhedsstyrelsens prioriteringsliste, men hvis man ikke har svær sygdom med høj alder, andre sygdomme, overvægt, nedsat lungefunktion eller nedsat hjertefunktion, vil man formentlig komme i prioriteringsgruppe 10.

Det forventes, at de vil være vaccinationsgruppe 5.

Se hvornår, de forskellige grupper forventes at blive vaccineret i Sundhedsstyrelsens vaccinationskalender.

Nej. Prioriteringen afhænger af afhænger af alderen, andre sygdomme, overvægt, nedsat lungefunktion og nedsat hjertefunktion.

I gruppe 2 og 3 er der ca. 160.000 personer. I gruppe 4 er der ca. 350.000 personer.

Grupperne bliver dog delvist vaccineret parallelt. Allerede i uge 1 blev udvalgte personer i særligt øget risiko (gruppe 5) vaccineret.

Se, hvornår de forskellige grupper forventes at blive vaccineret i  Sundhedsstyrelsens vaccinationskalender.

Både praktiserende læger og hospitalslæger kan henvise til vaccination. Da personer med muskelsvind typisk er tilknyttet en hospitalsafdeling, vil det som regel være hospitalslægen, der henviser til vaccination.

Hvis en hospitalslæge henviser dig, vil du få en invitation til vaccination i din e-Boks. Hvis du er digitalt fritaget, vil du i stedet modtage et postbrev med invitation og relevant information.

Du behøver altså ikke selv at gøre noget for at blive tilbudt vaccinen andet end at afvente og holde øje med din e-Boks eller postkasse.

Du vil sandsynligvis blive inviteret automatisk via din e-Boks.

Regionerne melder ud, når de begynder at vaccinere personer i gruppe 5. Hvis du 14 dage efter denne udmelding ikke har modtaget invitation til vaccination i e-Boks, bør du kontakte den hospitalsafdeling, du er tilknyttet.

De første patienter med muskelsvind, som er i den særligt øgede risikogruppe, har allerede modtaget indkaldelse i deres e-Boks.

Nej, du kan ikke være sikker. Det meldes ud fra regionerne, når de begynder at vaccinere personer i en ny vaccinationsgruppe. Hvis du 14 dage efter denne udmelding ikke har modtaget invitation til vaccination i e-Boks, bør du kontakte afdelingen.

Vi opfordrer til, at du giver afdelingen arbejdsro og afventer invitation. Kun hvis du hører, at alle andre har modtaget invitation, og du selv ikke har, bør du kontakte afdelingen.

Nej det skyldes, at der ikke er lavet studier på børn under 16 år, så vi kender ikke virkning og evt. bivirkninger for børn.

Man ser typisk ikke de alvorlige sygdomsforløb hos børn. Heller ikke hos børn, der har haft andre sygdomme. Da vaccinen ikke er testet på børn, og børn typisk har milde forløb, vil man i Danmark som udgangspunkt ikke vaccinere børn.

Når tilstrækkeligt mange voksne i samfundet har fået vaccinen, vil børnene også blive beskyttet, da COVID-19 ikke vil kunne spredes.

Nej, det er det ikke. Kun hvis du tidligere har haft en alvorlig allergisk reaktion på en vaccine eller injektion af et andet lægemiddel, kan det være farligt. Er det tilfældet bør du oplyse det, når du får invitationen til vaccination, så afdelingen kan tage de rette forholdsregler, og hurtigt behandle en evt. allergisk reaktion på vaccinen.

Der er ikke beretninger om, at vaccinen har haft en negativ effekt på kroppen. Vi ser fx ved influenza-vaccination af patienter med svær fremskreden ALS, at deres immunforsvar klarer det fint.

Nej, vaccinen påvirker ikke lungerne, men som ved alle andre vacciner kan nogle mærke lidt sløjhed en dag eller to, efter den er givet.

Nej, det er ikke farligt at modtage vaccinen, hvis du har hjerteproblemer.

Ingen af de vacciner som er på markedet nu eller på vej, forstyrrer en evt. kommende genterapi. Hvis en af de senere vacciner kan forstyrre genterapi, vil vi gøre opmærksom på dette.

Det er der ikke noget, der tyder på. Patienter, som får immundæmpende behandling, vil måske reagere anderledes, da deres immunforsvar i forvejen er undertrykt. Modsat ser vi, at personer med Duchenne, som også får immundæmpende behandling i form af steroid, reagerer fint på vaccinen.

Det bør du drøfte med din neurolog.

Sundhedsstyrelsen siger ikke noget om, at du ikke må få flere vacciner på samme tid. Der gives ofte flere vacciner samtidig.

Ja, vaccinen dækker kun 95 %, så der er stadig 5 % risiko for, at du kan blive smittet af de mennesker, du omgiver dig med.

Omvendt ved man ikke, om vaccinerede stadig kan smitte. De kan muligvis godt udskille virus, så det er vigtigt fortsat at overholde hygiejnereglerne og holde afstand for at beskytte hjælpere og pårørende, indtil alle har fået vaccinen.

Udvalgte pårørende til personer med særligt øget risiko for et alvorligt forløb og pårørende og hjælpere, som er en uundværlig omsorgs- eller plejeperson, vil være vaccinationsgruppe 6.

Det forventes, at beskyttelsen efter første vaccination er ca. 90 %. Beskyttelsen efter begge vaccinationer er 95 %.

Ja, det anbefales forsat af få vaccinen 1 måned efter påvist COVID-19

Vaccinerne fra Pfizer/BioNTech og Moderna, der lige er blevet godkendt, er lavet på samme måde.

De vacciner, som ikke er godkendt endnu, kan være af er en anden type. Hospitalerne og RCFM kan rådgive om dem, når de bliver godkendte.

Nej. Unge børn har generelt et mildt forløb med COVID-19. Børn med nedsat lungefunktion, som har haft sygdommen, har klaret sig godt. Man kender endnu ikke resultaterne af forsøgene med BCG-vaccine.

Det er meldt ud, at nogle mennesker med svære COVID-19-forløb, kan have lavt niveau af K-vitamin. Man ved dog ikke om det er selve infektionen der forårsager det lave niveau. Her i Danmark får man nok K-vitamin gennem kosten, hvis den i øvrigt er sund og varieret.