Oversigt over forskning i medicin til SMA

Nedenfor kan du læse om de genetiske årsager til SMA, og hvordan man forsøger at korrigere dem ved hjælp af forskellige typer medicin. Du får også en oversigt over medicintyper og igangværende forsøg.

Så længe årsagen til SMA har været kendt, har der været forsket i at finde en medicinsk behandling mod sygdommen. I mange år gik forskningen langsomt, og de fleste produkter nåede aldrig længere end til laboratorierne.

I 2016 skete der imidlertid et gennembrud i forskningen, som gav familier og personer med SMA håb om, at der endelig var en behandling på vej. I dag findes der to godkendte behandlinger i Europa, Spinraza og Zolgensma, og der er flere forsøg i gang verden over med nye præparater.

 

Viden om forskning

I RCFM møder vi personer og familier med SMA og forstår de håb, de har til forskningen. Vi ved, at mange gerne vil holde sig opdateret på de nyeste forskningsresultater og derfor søger viden forskellige steder på internettet og de sociale medier. Der er rigtig meget information at finde, men det meste er på engelsk, og det kan være svært at vurdere, hvor veldokumenteret denne information er.

Denne oversigt er vores forsøg på at give et overblik over de forskellige typer medicin, der forskes i lige nu, og hvilke resultater, der er opnået med dem. Derudover forklarer den de kriterier, præparater til SMA vurderes og godkendes efter, inden de kan tages i brug til behandling.

Det videnskabelige felt inden for behandling af SMA er kæmpestort og i hastig udvikling, og det er derfor umuligt at beskrive alle forskningsprojekter i en kort oversigt. Det følgende er derfor en beskrivelse af de forskningsprojekter, der lige nu er længst fremme, og for hvilke der findes offentliggjorte forskningsresultater.

RCFM følger udviklingen tæt, og oversigten vil derfor blive opdateret løbende. Seneste opdatering er fra januar 2020.

Årsagen til SMA og hvordan den angribes

Siden 1995 har man vidst, at årsagen til SMA skyldes mangel på funktionelt SMN-protein (SMN står for survival motor neuron). Uden dette protein dør motor-neuronerne, som er nødvendige for at musklerne kan arbejde. At der ikke dannes funktionelt SMN-protein skyldes en mutation i SMN1-genet.

For at finde en behandling for SMA har forskerne forsøgt at angribe de mekanismer, der forårsager sygdommen, fra flere sider.

Figur 1 – SMN protein

Lige nu forskes der i at angribe SMA på fire forskellige måder:
 

Ved at erstatte eller korrigere det defekte SMN1-gen

Når man vil erstatte et defekt gen med et raskt hos en person med SMA, indføres en funktionsdygtig kopi af SMN1-genet i cellekernen, som derefter kan producere normalt SMN-protein. Det er ikke muligt at indføre genet direkte i cellen, så man bliver nødt til at anvende en såkaldt vektor til at få genet derind. En vektor er en virus, der er modificeret, så den ikke gør folk syge, men som kan bruges til at ”inficere” cellen med det nye DNA.

Denne metode anvendes bl.a. i behandlingen Zolgensma som er udviklet af firmaet Novartis.
 

Ved at forbedre det dårligere fungerende SMN2 back-up-gen

Der findes en næsten identisk kopi af SMN1-genet kaldet SMN-2. Meget tyder på, at jo flere SMN2-kopier man har, jo mildere er sygdommen. Problemet er, at SMN-2-genet kun danner en lille smule af det funktionelle SMN-protein, Derfor forsøger forskere på forskellige vis at forbedre SMN2-genet, så det enten er i stand til at producere et helt protein, producere mere protein eller producere protein, der holder bedre.
Dette kan fx gøres ved hjælp af specialdesignede små molekyler kaldet antisenseoligonukleotider (ASO). Denne teknik anvendes i fx Spinraza.

Små molekyler

Forskerne arbejder også med at screene hundredetusindevis af andre specialdesignede små molekyler for at finde ud af, om nogle af dem kunne bruges i medicin, der giver et bedre fungerende SMN2-gen.
 

Ved at beskytte musklerne for at forhindre tab af muskelkraft eller genoprette muskelkraften

Motorneuroner er en særlig type nerveceller, som dør, når man har SMA. Motorneuronerne er de tråde, der forbinder hjernen og rygmarven med musklerne, og når de dør, medfører det tab af muskelkraft og paralyse af musklerne. Forskere arbejder med en metode til at beskytte musklerne fra at blive paralyserede og øge deres styrke. Metoden reparerer ikke den genetiske fejl, men kan godt anvendes sammen med de behandlingsformer, som forsøger at styrke SMN-generne.

Metoden anvendes af firmaet Cytokinetics, som arbejder på at udvikle behandlingen Reldesemtiv, der øger musklernes evne til at trække sig sammen, og derved forbedre muskelstyrke og funktionsevne. Medicinen er tænkt til at kunne bruges i kombination med fx Spinraza, som en booster til at genoprette den tabte muskelkraft.
 

Ved at beskytte de motorneuroner, der er påvirkede af tabet af SMN-protein

I stedet for at beskytte musklerne, kan man også forsøge at forhindre, at motorneuronerne dør. Der er i øjeblikket ikke igangværende forsøg med denne metode.

Oversigt over behandlinger, der anvender de forskellige metoder

Nedenstående tabel viser, hvilke typer medicin – godkendte eller under udvikling – der anvender de forskellige metoder.

Erstatte SMN1-genet Optimere SMN2-genet Beskytte motorneuroner  Beskytte musklerne
Zolgensma (Novartis)

Godkendt

 Spinraza (Biogen)

Godkendt

Reldesemtiv (Cytokinetics)

Klinisk forsøg fase 2 afsluttet

Branaplam (Novartis)

Fase 2

SRK 015 (Scholar Rock)

Fase 2

Evrysdi (tidligere Risdiplam, Roche)

Godkendt i USA.

Afventer godkendelse i EU

 

Hvad undersøger man i kliniske forsøg?

Om effektmål

Før man igangsætter et klinisk forsøg på mennesker, er det vigtigt at definere, hvad man ønsker forsøget skal vise noget om. I forsøg med personer med SMA kan de fx være mål om overlevelse, bedre vejrtrækningsfunktion, motorisk udvikling, bivirkninger og livskvalitet.

WHO har defineret seks grundliggende milepæle for motorisk udvikling, som studier på børn med SMA ofte refererer til. Disse er at: sidde selv, stå med støtte, kravle, gå med støtte, stå selv, gå selv.

Der findes en række standardiserede metoder og skalaer til at måle virkningen af en behandling. For at kunne sammenligne forskellige kliniske forsøg er det vigtigt, at man bruger de samme måleredskaber, og at de personer, der foretager målingerne, er uddannede i at bruge dem.

Ved behandling af børn med SMA anvendes metoderne CHOP INTEND (Children’s hospital of Philadelphia infant test of neuromuscular disorders) og Hammersmith functional motor scale expanded (HFMSE). Med disse metoder, kan man måle om der er sket ændringer i funktionsniveauet.

Signifikans

Det er også typisk de to metoder, der anvendes ved kliniske forsøg, til at måle om et resultat af et studie er signifikant. Dette gøres ved at vurdere forskellen mellem behandlet gruppe og ikke behandlet gruppe. Det er ikke tilstrækkeligt at der er en forskel; forskellen skal være signifikant. Dette betyder at forskellen skal være så stor, at den skyldes andet end den tilfældige variation, som altid vil være der.

Godkendelse til markedsføring

Det er resultaterne af de kliniske forsøg, der afgør, om en medicinsk behandling bliver godkendt til markedsføring af myndighederne. Medicinalvirksomheder, som ønsker at markedsføre et nyt lægemiddel i Europa, skal først søge om godkendelse til markedsføring hos Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA).

Hvis EMA godkender et nyt lægemiddel, er det op til de enkelte landes egne myndigheder at bestemme, om det skal anvendes i det pågældende land. I Danmark er det Medicinrådet, der vurderer, om nye lægemidler og nye indikationer kan anbefales som mulig standardbehandling, og som udarbejder fælles regionale behandlingsvejledninger.

Både EMA’s og Medicinrådets vurderinger foretages på baggrund af resultaterne af de kliniske forsøg.

For at blive godkendt som standardbehandling skal Medicinrådet vurdere, at der er tilstrækkelig evidens for, at et lægemiddel har klinisk merværdi sammenlignet med placebo. Evidens betyder, at der er ført videnskabeligt bevis for, at noget virker.

Screening af nyfødte

Resultaterne fra de fleste forsøg med ny medicin til SMA viser, at jo tidligere i forløbet medicinen gives, jo bedre virkning har den, og allerbedst er det, hvis medicinen kan gives præsymptomatisk, dvs. inden der opstår symptomer. Derfor har flere forskere og patientforeninger foreslået, at alle nyfødte screenes for SMA.

På nuværende tidspunkt screener man nyfødte i Belgien, Bulgarien, i dele af Italien og Spanien og i enkelte stater i USA. I Danmark arbejder man på at indføre screening af nyfødte for SMA.

Vi er et højt specialiseret hospital for muskelsvind.

Vi tror på, at de bedste rammer for livet med muskelsvind skabes, når vi ser det hele menneske i et livslangt perspektiv. Derfor er vores brugere altid i centrum.  

Vi deler specialviden med mennesker med muskelsvind, deres familier og fagpersonerVi arbejder på tværs af fagligheder og sektorgrænser. 

Vi er udsprunget af Muskelsvindfonden, men er en selvstændig enhed finansieret af regionerne. 

Kontakt os

E-mail: info@rcfm.dk
Tlf: +45 8948 2222

CVR-nr: 88502728

Hovedkontor
Kongsvang Allé 23
DK-8000 Aarhus C
Post sendes hertil

Sjællandsafdeling 
Blekinge Boulevard 2, 1.sal
DK-2630 Taastrup