RCFM skal have ny hjemmeside – og vi har brug for din mening

RCFM skal have ny hjemmeside – og vi har brug for din mening

25. februar 2020

Derfor søger vi deltagere til et brugerpanel, som kan være med til at definere indhold og teste funktioner.

Vi ønsker at skabe en hjemmeside, hvor du som bruger i RCFM eller pårørende hurtigt og på en overskuelig måde kan få svar på dine spørgsmål og finde inspiration til at løse de problemer, der kan opstå i livet med en neuromuskulær sygdom. Vi har også et stort ønske om at inddrage vores brugeres egne erfaringer på sitet.

Vi forventer, at hjemmesiden er klar sidst i august 2020 og vil derfor i det næste halve år have brug for dine input og kommentarer, både til sidens indhold, udseende og funktionalitet.

Samarbejdet kommer primært til at foregå via e-mail, men vi vil også kunne finde på at invitere dig ind til RCFM i Aarhus for at afprøve hjemmesiden. Vi forventer at have brug for dig ca. 2-3 gange i løbet af perioden.

Hvis du har lyst til at deltage, må du meget gerne sende en mail til Annette Mahoney på anmo@rcfm.dk. For at panelet kan blive så bredt repræsenteret som muligt, bedes du skrive din alder, og om du er bruger i RCFM eller er pårørende. Hvis du allerede er medlem af RCFM’s brugerpanel, er du også meget velkommen til at deltage.

Vi glæder os til at høre fra dig