Mistanke om COVID-19

12. marts 2020

For dig som er fagperson

Mistanke om COVID-19 bør opstå ved alt fra milde symptomer på øvre og nedre luftvejsinfektion til svær nedre luftvejsinfektion. Typiske symptomer er feber, hoste, ondt i halsen, hovedpine, muskelømhed. Ved progredierende forløb kan tilkomme åndenød.

Størsteparten af de personer, der bliver syge med COVID-19 vil få milde symptomer, der forventeligt vil gå over indenfor 4 til 6 dage, og der vil ikke være behov for sygehusbehandling. Der er derfor behov for at prioritere at teste og evt. behandle patienter med moderat til alvorligt forløb af COVID-19. Særligt bør der være opmærksomhed på risikoen for alvorlige forløb af COVID-19 hos ældre patienter, særligt over 80 år og patienter med andre underliggende sygdomme.

Hvem er særligt sårbare?

  1. Immundefekte: Hæmatologiske patienter, organtransplanterede, cancerpatienter i systemisk kemoterapi eller strålebehandling og andre patienter i immunosuppressiv behandling (herunder biologiske lægemidler), samt HIV-positive med udtalt immundefekt.
  2. Immunokompetente voksne med øget risiko for komplicerende sygdom: 65+ år; kronisk sygdom (lungesygdom, kardiovaskulær sygdom (undtagen isoleret hypertension), kronisk nyresygdom (GFR < 30 ml/min), kronisk leversygdom, diabetes mellitus (især ved sendiabetiske komplikationer), muskelsygdomme og neuromuskulære sygdomme med nedsat hostekraft eller sekretstagnation (ude af stand til at hoste slim fri af lungerne ved egen kraft), svær overvægt (BMI over 35-40 afhængig af tilstedeværelse af andre risikofaktorer), patienter med hæmoglobinopati og andre sygdomme, hvor det vurderes, at der er en øget risiko for komplikationer); gravide kvinder i 2. til 3. semester og kvinder op til 2 uger efter fødsel.
  3. Immunokompetente børn med øget risiko for komplicerende influenzasygdom: børn født præmaturt med følgetilstande hertil og børn før normal gestationsalder; kronisk sygdom (kronisk lunge-, muskel- og neuromuskulære-sygdomme med nedsat hostekraft eller sekretstagnation, hæmodynamisk betydende hjertesygdom, hæmoglobinopati.).

Hvordan udvikler sygdommen sig?

Nogle patienter – især yngre – kan have COVID-19 uden at udvikle symptomer.

For de der udvikler symptomer, er det karakteristiske at man til at begynde med har symptomer fra svælget og øvre luftveje, alment ubehag, muskelsmerter og evt. let tør hoste, men ikke åndedrætsbesvær. I dette stadium har patienten ofte ikke feber. Det er meget sjældent, at patienten har brug for behandling fra sundhedssystemet i dette stadie.

Der ses variable sygdomsforløb med COVID-19. De tre typiske forløb er:

Mildt forløb, som forekommer hos størstedelen af de smittede: Ovenstående symptomer forsvinder spontant i løbet af 4-6 dage og personen anses derefter for at være klinisk rask, og uden risiko for at blive alvorligt syg af COVID-19. I dette forløb vil der sjældent være behov behandling fra sundhedsvæsenet.

Moderat alvorligt forløb (hovedsageligt ældre og kronisk syge): På 4.-7. dagen efter de første symptomer fra øvre luftveje, begynder patienten at klage over åndenød. Samtidig forværres hoste, og feberen kan stige. De nedre luftveje inddrages og der tilkommer lungebetændelse med behov for understøttende behandling i form af ilt- og væskebehandling. Der er behov for indlæggelse på et hospital, men patienten klarer sig igennem infektionen uden behov for indlæggelse på intensivt afsnit.

Alvorligt forløb (hovedsageligt ældre og kronisk syge): Denne gruppe af patienter ligner de patienter med moderat alvorligt forløb, men adskiller sig fra denne gruppe ved, at patientens lungebetændelse fortsat forværres over de følgende 2-4 dage. For sådanne patienter vil behovet for supplerende iltbehandling øges, og mange vil opleve, at de udtrættes og derfor får behov for indlæggelse på intensivt afsnit til respiratorbehandling. Dette er naturligvis en alvorlig tilstand, men erfaringerne fra Kina viser, at størstedelen klarer sig igennem forløbet og overlever.

Hvornår skal man søge læge?

Har man en neuromuskulær sygdom og symptomer på COVID-19, skal man   kontakte egen læge/lægevagt/ akutklinik telefonisk.

Sundhedsstyrelsen siger, at alle børn og voksne med neuromuskulære sygdomme med nedsat hostekraft eller sekretstagnation skal henvises til sygehus allerede ved milde symptomer.

RCFM vurderer at det som minimum gælder alle med SMA 1 og 2 (3), Duchennes muskeldystrofi, Beckers muskeldystrofi, kongenit muskeldystrofi, kongenit myopati, facioscapulohumeral muskeldystrofi, dystrofia myotonica type1, limb girdle muskeldystrofi, Friedreichs ataxi, amyotrofisk lateral sclerose (ALS), primær lateral sclerose (PLS) og progressiv muskelatrofi (PMA), inklusionslegememyocitis (IBM), og myastenia gravis, men alle brugere der har påvirket vejrtrækning eller hostekraft skal henvises til sygehus.

Alle andre brugere med brugere med neuromuskulære sygdomme vil blive visiteret, efter følgende model: