Hvordan passer du på dig selv under genåbningen af Danmark
 

Hvordan passer du på dig selv under genåbningen af Danmark

11. maj 2020

Danmark er ved at genåbne med nye spilleregler og en forandret hverdag. Selv om der lige nu sker store lempelser, er der stadig omfattende anbefalinger om afstand, håndvask og håndsprit, og fornemmelsen af normalitet kan virke langt væk. De måder vi tidligere har været vant til at være sammen på, skal være anderledes og nye spirende vaner skal fastholdes.

Af psykolog Karina Winther

Du kan have mange forskellige udgangspunkter i denne periode:

  • Det kan være, du er glad for at få flere muligheder og mere frihed i hverdagen. At det i hele forløbet har givet mening for dig at følge retningslinjerne, og det gør du fortsat.
  • Det kan være at du i forvejen har været vant til i høj grad at skærme dig, fordi du er modtagelig og sårbar overfor sygdom. For dig har COVID-19 måske ikke betydet en markant forskel i din hverdag. Du skal blot foretage mindre justeringer i forhold til at tage imod de muligheder, som genåbningen giver.
  • Måske er du af natur lidt indadvendt og har oplevet isolationen som en behagelig pause med plads til ro og fordybelse uden de store krav eller forventninger til at være social. For dig kan genåbningen måske opleves som en blandet fornøjelse.
  • Du eller dit barn er måske fortsat beskrevet som værende i risikogruppe og skal forsøge at opretholde isolation i et Danmark, der åbner mere og mere op. Derfor oplever du måske at muligheden for igen at komme i skole, på arbejde og deltage i sociale sammenkomster er en belastning. Hvis det fortsat er lægens anbefaling, at du holder isolationen, har du forhåbentlig rimelig let ved at få omgivelserne til at tage hensyn og samarbejde om fornuftige løsninger.
  • Det kan også være du eller dit barn formelt set ikke er i øget risiko ved smitte med COVID-19, men at du alligevel ikke føler dig tryg ved at sige ja til de muligheder for aktivitet, skolegang og arbejde, som åbningerne lægger op til. Måske vil du gerne lige se tingene lidt an. I denne situation står du, eller I som familie, alene på mål for beslutningen, og det kan måske være vanskeligt at skulle forsvare den fortsatte isolation, hvis omgivelserne presser på.
  • Måske er du i forvejen psykisk sårbar, og det kan være, at du oplever, at gamle mønstre i forhold til bekymring, angst eller tristhed er dukket op igen, eller er blevet sværere at styre. Det kan føles nemmest og mest trygt at opretholde isolationen og holde dig hjemme, men vær opmærksom på, at når du undgår det, du er bange for, vedligeholder du angsten. Det er derfor vigtigt at finde en balance og en vej tilbage til en hverdag med den grad af aktivitet og fællesskab, du trives med. Hvis det er for vanskeligt, og du synes du kæmper for meget, bør du kontakte din egen læge, der evt. kan give dig henvisning til psykologhjælp.

Du kan selvfølgelig også have mange andre udgangspunkter. Neuromuskulær sygdom eller ej, så er vores livsomstændigheder, muligheder og personligheder forskellige, også i denne situation.

Opmærksomhedspunkter

Selv om Sundhedsstyrelsen d. 4. maj præciserede deres anbefalinger i forhold til personer i øget risiko, er du måske alligevel i tvivl om, hvordan du bedst passer på dig selv og din familie, hvis du er utryg ved situationen.

Der er ikke nogen, der kan give dig et facit på, hvordan du skal forholde dig til den tiltagende genåbning af samfundet, men der er nogle reaktioner og vilkår, som det kan være hjælpsomt at være opmærksom på.

Beslutninger på usikkert grundlag

Selv om politikere, eksperter og læger taler med faste stemmer, når de genåbner Danmark, så kan du stadig opleve at være i tvivl. Selv om det ser fornuftigt ud med smittetryk, indlagte og døde, kan ingen helt vide, hvordan det kommer til at gå.

Der gives anbefalinger og udstedes retningslinjer, og alligevel skal du ikke søge længe på internettet for at spore usikkerhed og tvivl. Er det den rette kurs i rette tid?  Har politikere og eksperter det almene vel, økonomien eller de mest udsatte på sinde når de udtaler sig? Kommer der en ny bølge af COVID-19 til efteråret? Der er rigeligt med løse ender og ”hvad nu hvis det og det sker”-skriverier.

Det gør noget ved os som mennesker, når der er utydelighed. Det kan ikke være anderledes lige nu, men det er en tillidssag at følge anbefalingerne og stole på eksperters viden, opsamlede erfaringer og analyser. Det kan derfor nemt komme til at føles som om, det er op til dig at finde en balancegang, som er til at leve med nu og i fremtiden. Det kan især gøre sig gældende, når man lever med en neuromuskulær sygdom, for så er der endnu færre klare svar at få.  Hvis du i forvejen har stort behov for struktur, er du formentlig udfordret af utydeligheden og uvisheden. Det kan føles ubehageligt, at ingen præcist kan sige noget om hvor længe du skal holde det ud.

Når følelser og tænkning er påvirket

Der er mange ting, du kan være bekymret eller bange for i den usikre situation, som en gradvis genåbning medfører. Det kan være du er bange for, at du selv eller en, du holder af, får COVID-19, og det bliver et alvorligt forløb. Det kan også være, du er bange for det ukendte og ukontrollerbare ved hele situationen.

Som mennesker er vi vant til at være på vagt, når noget er ukendt eller uden for vores kontrol. Vi er vant til at se os for, tænke os om, afveje fordele og ulemper. Alt sammen sunde og fornuftige tiltag, der tjener til at beskytte os, men som i for store doser kan være begrænsende, påvirke din livskvalitet og medføre, at din tænkning fungerer dårligere. Det kan blive sværere at løse problemer, skabe overblik og træffe beslutninger. Hvis du derudover føler, du skal træffe beslutninger på et usikkert grundlag, er det forståeligt, at der opstår usikkerhed og tvivl.

Det kan måske være nyttigt at huske, at vi mennesker har en tilbøjelighed til at overdrive faren ved ukendte trusler, sammenlignet med farer, vi allerede kender til, som eksempelvis influenza eller trafikulykker. I den aktuelle situation bidrager den intense mediedækning til følelsen af fare og dermed til øget bekymringsniveau.

Fra fælles opgave til din opgave

Selv om du måske ikke bryder sig om alt for faste regler og begrænsninger i hverdagen, har den centrale og omfattende beslutning om at lukke Danmark ned formentlig givet en vis tryghed og sikkerhed. Nogle andre tog beslutningen og dermed var den ude af dine hænder. Du skulle ikke tage stilling, men blot rette ind.

Nu er sagen en anden. Nu opfordres vi til at nyde sommeren på behørig afstand og med rene hænder. Dermed lander ansvaret for at finde din egen tærskel for sikkerhed og tryghed hos dig selv. Det kan føles som om, det officielle alibi for at isolere sig er væk, og nu skal du balancere mellem bekymringen for dit, eller dit barns, fysiske og psykiske helbred samt socialt pres fra arbejdsplads, skole, venner og øvrige omgivelser.

Det kan føles ensomt at livet nu på en eller anden måde kører videre for de andre, mens du måske sidder alene. Det øger følelsen af ensomhed, at vi ikke alle er i samme båd. Måske er du vant til det i forvejen, hvis du oplever at din neuromuskulære sygdom giver dig meget anderledes muligheder end omgivelserne, men måske er det noget nyt, du skal vænne dig til. Hvis ansvaret føles tungt, så husk at opsøge viden og vejledning hos fagpersoner og andre mennesker, du stoler på. Det kan hjælpe dig med at træffe de bedste beslutninger for dig og din familie, samtidig med at du måske føler dig lidt mindre alene.

Andre menneskers holdninger

Isolationen har måske været udfordrende, men mange har alligevel fundet ro i, at vi stort set alle sammen var i samme båd. For nogle med neuromuskulære sygdomme har der været konkrete udfordringer i forhold til at eventuelle hjælpere eller hjemmepleje kunne udgøre en smitterisiko, men det har for mange været muligt at skabe en rimelig tryg base i eget hjem. Samtidig har den omfattende lukning sat en stopper for de fleste sociale aktiviteter og sammenkomster, og dermed begrænset oplevelsen af at gå glip af ting, eller være holdt udenfor under isolationen.

Nu sker der en gradvis genåbning, og omgivelserne kan opfatte et valg om fortsat isolation som udtryk for hysteri eller overdreven påpasselighed. Det kan være, de henviser til, at Sundhedsstyrelsen har åbnet op for socialt samvær, også når man er i en risikogruppe. Der begynder måske at komme invitationer eller ønsker om at besøge dig, og du kan have en bekymring for, at den tiltagende åbning får folk til at opleve hverdagen som mere normal, og at de derfor begynder at slække på anbefalingerne om håndvask, afstand og afspritning. Det kan betyde, at du skal stille krav til dine omgivelser om fortsat at tage særlige hensyn, og det kan give anledning til konflikt.

 

Stå ved dine beslutninger

Du kan måske hjælpe dig selv ved at melde tydeligt ud, hvordan du og din familie har valgt at håndtere situationen, og hvad det betyder i forhold til social kontakt. Overvej at fortælle om baggrunden for din beslutning og måske om din plan for tilbagevenden til en mere udadvendt hverdag (hvis du har en). Udmeldingen handler ikke om at forsvare, men om at forklare, så omgivelserne ved, hvordan de skal forholde sig. Uanset hvad de måtte synes om dine beslutninger, er det dig og dine nærmeste der skal leve med konsekvenserne af dem.

Hvis du er helt tryg ved din beslutning om fortsat at opretholde din isolation, så er du nok svær at rokke, og du har argumenterne på plads. Men det kan også være, at du er i tvivl, og den sårbarhed som tvivlen fører med sig, kan gøre at du bliver mere påvirket, hvis folk ikke respekterer din beslutning, hvis de gør grin med den eller de begynder at presse dig.

Vær imødekommende

Forsøg at være venlig og forstående over for dig selv og andre. Du er bange, men de kan også være bange. Dit valg om at opretholde isolationen kan konfrontere dem med, at de udsætter sig for en risiko. Der kan blive tale om et ”os” og et ”dem”, og der kan skabes fjendebilleder: ”De andre tager ikke nok hensyn”, ”De holder ikke afstand”, ”De synes familiefødselsdagen er vigtigere end mit eller mit barns helbred.”

Husk at skifte perspektiv og prøv at se tingene fra deres side, i stedet for at tænke, at de nok er ligeglade eller hensynsløse. Træk vejret og giv plads. Spørg evt. dig selv, hvad der kan være på spil for dem, siden de gør som de gør. Du kan ikke nødvendigvis vide, hvilke oplevelser og følelser, der ligger bag andres opførsel. Ligesom dig har de også konkrete eller diffuse oplevelser af tab, og sorgen der er forbundet med tab kan ikke sammenlignes.

At være afhængig af hjælp

Et er, hvordan du selv kan blive ved med at tage vare på dig selv, men uanset hvor meget du siger nej til, og hvor meget du holder dig hjemme, er du måske afhængig af hjælperne i din hjælperordning, hjemmepleje eller hjælp fra omgivelserne til praktiske opgaver eller ledsagelse. Dine hjælpere færdes nu i en mere åben verden med større risiko for at blive smittet. Det har hele tiden været en bekymring, men den bliver ikke mindre i et mere åbent samfund.

Om det skal føre til endnu strengere regler hos dig, eller det skal give anledning til, at du gradvist begynder at udsætte dig selv for større risiko, er der ikke et klart svar på. Det er dog fortsat ok at opfordre sine hjælpere til at være opmærksomme og påpasselige i deres fritid.

Husk alt det, du kan og ved

Hvis du selv eller en, du holder af, har en neuromuskulær sygdom, har du formentlig allerede en rigtig stor værktøjskasse med mentale redskaber, du kan trække på i denne situation. Det kan godt være de ikke helt slår til i en situation, der er så anderledes som en pandemi, men måske kan fornyet opmærksomhed på, hvad du ved, kan og plejer at gøre, bruges et stykke hen ad vejen.

Det kan fx være at du:

  • Er god til at udholde og håndtere usikkerhed.
  • Er vant til at være anderledes/have anderledes behov.
  • Har evnen til at træffe svære beslutninger, der balancerer mellem den korte og den lange bane.
  • Er vant til at træffe gode beslutninger for dig selv, baseret på det du oplever som god livskvalitet, uanset hvad flertallet gør, eller hvad man bør gøre.
  • Er vant til at håndtere sygdomsangst.
  • Har stor erfaring med at ændre den måde, du går til opgaver og udfordringer på.
  • Har været nødt til at arbejde med din identitet i takt med sygdommens udvikling.
  • Er vant til at være fleksibel, ændre planer og gå på kompromis.

Måske oplever du at være godt klædt på til at håndtere isolation, genåbning og konstant ændrede spilleregler. Det kan endda være, at du tænker det er god læring for dine omgivelser selv at prøve lidt af det, som dit liv byder på i kortere eller længere perioder.  Det er dog oplagt, at de aktiviteter, du måske selv har brugt til at lade op, er negativt påvirket af de begrænsninger, der fortsat gælder. Det kan være hygge med venner/veninder, træning eller biografture, der ikke kan lade sig gøre, og du skal måske derfor på jagt efter nye måder at få tilført energi og livsglæde.

Hvad kan du selv gøre

Ud over de opmærksomhedspunkter der er beskrevet, er der nogle mere generelle råd, du måske kan have gavn af:

  • Få sovet nok, så du er udhvilet. Det giver mere overskud og bedre muligheder for at træffe velovervejede beslutninger.
  • Tal med nogen, du har tillid til. Opsøg evt. andre, der står i samme situation som dig. Vær åben for at høre om andre måder at håndtere situationen på. Måske er dit system gået i alarmberedskab, og du kan have svært ved at se klart i forhold til at vælge eller ændre strategi.
  • Overvej, hvordan din langsigtede plan ser ud. Hvor længe skal det blive ved sådan her, og hvad skal der til, for at du ændrer kurs? Vil du se tiden an? Vente på vaccine eller behandling? Hvornår tipper balancen mellem at passe på dit fysiske helbred i forhold til din mentale trivsel? Hvis du har en diagnose der forventeligt afkorter din livslængde, skal der måske foretages en barsk afvejning af, om du vil udsætte dig for smitterisiko eller tilbringe din sidste tid i isolation.
  • Overhold selv anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen:
  • Vask hænder tit eller brug håndsprit
  • Host eller nys i dit ærme – ikke i dine hænder
  • Undgå håndtryk, kindkys og kram – begræns den fysiske kontakt
  • Vær opmærksom på rengøring – både hjemme og på arbejdspladsen
  • Hold afstand og bed andre tage hensyn