Frygten for coronavirus (COVID-19)

Frygten for coronavirus (COVID-19)

16. marts 2020

Af psykolog Karina Winther

Frygt er en livsvigtig følelse for os mennesker. Den hjælper os med at passe på os selv, tage de nødvendige forholdsregler og tænke os om, inden vi kaster os ud i noget der kan koste liv eller førlighed. Det er ikke farligt at være bange, men frygten har en bagside. Især når den overvælder os eller begrænser vores livskvalitet.

Frygt er ikke angst. Frygten er typisk forbigående og opstår, når der er noget at være bange for.

Angst er derimod at være bange for noget, man i princippet ikke bør frygte.

Det er forståeligt, at mange er bange for coronavirus (COVID-19). Regeringen har iværksat tiltag, som de færreste har set i deres levetid. Skoler, institutioner og offentlige arbejdspladser er lukket ned, grænserne er lukket, og man kan ikke åbne sin telefon eller sit tv uden at blive konfronteret med ny information om diverse nye tiltag. Derudover opdateres vi konstant på antallet af smittede og indlagte. Nu begynder også de individuelle historier at dukke op. Der hvor de sygdomsramte får et ansigt og en historie – hvor de bliver genkendelige for os, og vi måske kan spejle os i, at det også kunne have været os, eller en vi kender. Vi konfronteres med historier om mennesker der hamstrer mad og toiletpapir, om små erhvervsdrivende, der lider økonomiske tab og om mennesker, der sendes hjem uden løn. Alt dette peger på, at der tydeligvis bliver et stort samfundsmæssigt oprydningsarbejde, når tingene på et tidspunkt vender tilbage til det normale.

Når man tilhører en særlig risikogruppe, er det både forventeligt og forståeligt, at frygten for selv at få sygdommen, eller frygten for at være hjælpeløs på grund af syge hjælpere kan fylde rigtig meget. Der er mange beslutninger at træffe i forhold til sikkerhedsforanstaltninger og vagtplaner, og ikke mange klare svar at få.

Som mennesker kan vi ikke undgå at blive påvirket af det, vi hører, og det, vi ser, omkring os. Når der tales med alvorstung stemme og mørke miner, gør det noget ved vores eget system. Når andre panikker, er der større sandsynlighed for, at vi også selv gør det. Vi er sociale væsener, og det kan mærkes i en situation som denne.

Der er ingen tvivl om, at mennesker reagerer forskelligt på svære følelser. I den aktuelle situation ser vi, hvordan nogle har nedtonet betydningen af coronavirus og insisteret på at gøre, som de plejer. Andre har grinet af det hele og kaldt bekymringen overdrevet. Nogle har trukket sig tilbage og andre har tilbudt hjælp til dem, der ikke kan klare sig selv. Alle disse handlinger kan ses som udtryk for ens personlighed, men de kan også ses som en måde at håndtere svære ting på.

Måske kender du dig selv godt nok til at vide, hvad du er mest tilbøjelig til at gøre, når følelserne bliver svære. Måske går du alene med det svære, måske taler du med andre om det, måske forsøger du at ignorere det, eller aflede dig selv med andre aktiviteter. Det er forskelligt, hvad der virker for den enkelte.

Hele situationen omkring corona (COVID-19) indeholder mange elementer, der kan puste til en helbreds- eller dødsangst, man allerede kæmper med i forvejen. Usikkerheden om, hvor længe det bliver ved, og hvordan det vil gå for en selv og dem, man kender, er for de fleste nok til at puste til angsten.

Hvordan kan man skærme sig selv, så frygten får mindst mulig plads i hverdagen?

  • Få en god nattesøvn, spis fornuftigt og hold fast i gode rutiner omkring fysisk og/eller mental træning.
  • Hvis du oplever at dine tanker spinner ud af kontrol, så øv dig i at sige ”STOP”. Du kan ikke tænke dig til en løsning på hele coronasituationen. Dine tanker er med andre ord ikke hjælpsomme. Forsøg at holde fokus på de ting du har kontrol over, og som du har brug for at få styr på.
  • Reducer antallet af gange du tjekker seneste nyt om corona (COVID-19). Bed en anden om at fortælle dig det væsentligste, eller aftal med dig selv, at du kun tjekker en gang om dagen. Vær opmærksom på, hvad du synes, du har brug for at vide, for at føle dig relevant informeret og gå så målrettet efter informationer på de officielle kanaler, fx Sundhedsstyrelsens hjemmeside.
  • Tal med andre om, hvordan du har det. Bed dem om at lade være med at trøste eller berolige, men tage dig, og din bekymring, seriøst. Tal om, hvad der bekymrer dig, og om du synes, du har gjort, hvad du kunne for at passe på dig selv, og dem du holder af. Tal også om, hvilke ukontrollable faktorer, der især bekymrer (fx hjælpere der er sammen med andre i deres fritid, mange afløsere i hjemmeplejen, frygten for at blive syg eller indlagt).
  • Skab en struktur i din hverdag. Lav en plan for dagen, eller for ugen der kommer. Få kigget på opgaver eller projekter, du ikke rigtig er kommet i gang med. Ryd op på PC’en, få sorteret dine billeder, ring eller skriv til en, du ikke har haft kontakt med i et stykke tid.
  • Lav noget der gør dig glad. Tal med en ven. Ring til din bedstefar, der måske sidder alene, lyt til musik, læs en god bog, eller se et afsnit af din yndlingsserie. Få lidt frisk luft, evt. bare ved at sidde ved det åbne vindue, hvis andet er for besværligt, eller du er bekymret for at komme for tæt på andre.
  • Følg med på RCFMs og Muskelsvindfondens hjemmeside og facebookgrupper. Der arbejdes på højtryk for vedvarende at give den mest relevante og opdaterede viden om beslutninger og forholdsregler.
  • Hvis du oplever at være overvældet af frygt eller angst, kan det give mening at opsøge professionel hjælp, enten hos din praktiserende læge eller hos en psykolog. Mange psykologer har lukket for fysiske konsultationer, men tilbyder konsultationer pr. telefon eller videoforbindelse.