Coronavirus: Hvornår er man i en særlig risikogruppe?

13. marts 2020

Læs også om symptomer, sygdomsforløb, og hvornår du skal søge hjælp.

Hvornår skal jeg mistænke coronavirus (COVID-19)?

Du kan være smittet med coronavirus, hvis du har alt fra milde symptomer som infektion i øvre luftveje (hoste, ondt i halsen, forkølelse) til alvorlig nedre luftvejsinfektion (lungebetændelse).

Typiske symptomer er feber, hoste, ondt i halsen, hovedpine og muskelømhed. Hvis sygdommen udvikler sig, kan der også forekomme åndenød.  

Størsteparten af de personer, der får coronavirus, får milde symptomer og vil ikke have behov for sygehusbehandling. Man koncentrerer sig derfor om at teste og behandle personer, der har moderate til alvorlige symptomer.  

Se her, hvordan coronavirus adskiller sig fra almindelig forkølelse og influenza

Hvordan udvikler coronavirus sig?

Man deler coronavirus ind i tre forskellige sygdomsforløb:  

Mildt forløb, som forekommer hos størstedelen af de smittede: Symptomer fra svælget og øvre luftveje, alment ubehag, muskelsmerter og evt. let tør hoste, men ikke åndedrætsbesvær. Symptomerne vil forsvinde spontant i løbet af 4-6 dage, og du derefter anses for at være rask, og uden risiko for at blive alvorligt syg. I det milde forløb er der sjældent behov behandling fra sundhedsvæsenet.  

Moderat alvorligt forløb (hovedsageligt ældre og kronisk syge): 4-7 dage efter de første symptomer fra næse, mund og svælg, kommer der åndenød, hosten forværres, og feberen kan stige. De nedre luftveje bliver påvirket og der kommer lungebetændelse med behov for ilt- og væskebehandling på hospitalet  

Alvorligt forløb (hovedsageligt ældre og kronisk syge), har samme symptomer som i det moderat alvorligt forløb, men lungebetændelsen forværres over de følgende 2-4 dage. Der er brug for supplerende iltbehandling, indlæggelse på intensivafdeling og respiratorbehandling. Dette er naturligvis en alvorlig tilstand, men erfaringerne viser, at størstedelen klarer sig igennem forløbet og overlever. 

Er der særlige risikogrupper?

Nogle personer har særlig risiko for at udvikle et alvorligere forløb. Det er især ældre personer, særligt over 80 år, og personer med kroniske sygdomme som fx hjertesygdomme, sukkersyge, svagt immunforsvar og KOL. 

Personer med muskelsvindsygdomme, ALS, PLS og PMA, som har nedsat hostekraft og ikke selv kan hoste slim op, betragtes også som særligt sårbare og dermed i risikogruppen for at udvikle et alvorligere forløb.  

Er jeg i risikogruppen?

RCFM har haft kontakt til Sundhedsstyrelsen, som arbejder på en præcisering af, hvem der tilhører risikogruppen. RCFM har peget på, at som minimum vil alle med følgende diagnoser være i særlig risiko:

Amyotrofisk lateral sclerose (ALS), Beckers muskeldystrofi, Duchennes muskeldystrofi, dystrofia myotonica type1, facioscapulohumeral muskeldystrofi (FSHD), Friedreichs ataxi, inklusionslegememyocitis (IBM), kongenit muskeldystrofi, kongenit myopati, limb girdle muskeldystrofi, myastenia gravis, primær lateral sclerose (PLS), progressiv muskelatrofi (PMA) og spinal muskelatrofi (SMA) type 1 og 2 (3).

Listen er ikke udtømmende, da alle personer med muskelsvind og påvirket vejrtrækning og/eller hostekraft eller svækket almen tilstand vil være i særlig risiko.

Hvornår skal jeg søge læge?

Har du har en neuromuskulær sygdom og symptomer på coronavirus, skal du ringe til din egen læge/lægevagt eller akutklinik for at få en vurdering.

Hvis du har symptomer og samtidig har nedsat hostekraft eller ikke selv kan hoste sekret op, skal du henvises til et sygehus.

Sundhedsstyrelsen siger, at alle børn og voksne med neuromuskulær sygdom med nedsat hostekraft eller sekretstagnation (som ikke selv kan hoste slim op fra luftvejene) skal henvises til sygehus allerede ved milde symptomer.

Gør lægen opmærksom på Sundhedsstyrelsens retningslinjer og denne beskrivelse.

Alle andre brugere med neuromuskulære sygdomme vil blive visiteret, efter følgende procedure: