Ofte stillede spørgsmål om COVID-19

Mange mennesker med neuromuskulære sygdomme (muskelsvind, ALS, PLS, PMA og myasteni) er med rette bekymrede for, hvordan de og deres familie skal forholde sig til COVID-19-epidemien. Derfor har RCFM i samarbejde med Muskelsvindfonden på denne side samlet en række af vores brugere og medlemmers spørgsmål og de svar, vi har givet dem.

Vigtigt: Hvis du selv har symptomer på sygdom, skal du ringe til din egen læge med henblik på at blive testet.

Genåbning af samfundet

Jeg er i risikogruppe eller bor sammen med en person i risikogruppen. Hvordan er jeg stillet, når min arbejdsgiver gerne vil have mig til at møde på arbejde igen?

27-08-2020 00:00

Personer, som tilhører en særlig risikogruppe og pårørende, som deler husstand med en person, som tilhører en særlig risikogruppe, kan få sygedagpenge, hvis en række kriterier er opfyldt. Denne særlige mulighed for sygedagpenge løber frem til d. 31. december 2020.

 

Kriterier for udbetaling af sygedagpenge til personer i øget risiko:

  • Personen skal dokumentere, at man efter en individuel og konkret lægelig vurdering er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med COVID-19.
  • Personen skal fremlægge en erklæring fra arbejdsgiveren, hvori arbejdsgiveren erklærer, at det ikke er muligt at indrette arbejdspladsen, arbejde hjemme eller tilpasse arbejdsopgaverne, så det er muligt, at arbejdet kan udføres i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger for personer, der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19. Arbejdsgiveren skal desuden erklære, at personen fritages helt fra at skulle arbejde.
  • Personen skal i øvrigt opfylde betingelserne for ret til sygedagpenge fra kommunen, herunder beskæftigelseskravet over for kommunen, dog med undtagelse af kravet om at være uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom

Kriterier for udbetaling af sygedagpenge til pårørende (fx forældre eller ægtefæller):

  • Den pårørende skal dele husstand og have en familiemæssig tilknytning (roomies i en delelejlighed kan således ikke betegnes som pårørende).
  • Den pårørende skal dokumentere, at deres pårørende efter en individuel og konkret lægelig vurdering, er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med COVID-19.
  • Den pårørende skal fremlægge en erklæring fra arbejdsgiveren, hvori arbejdsgiveren erklærer, at det ikke er muligt at indrette den pårørendes arbejdsplads, arbejde hjemme eller ændre arbejdsopgaverne, så det er muligt, at arbejdet kan udføres i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens gældende retningslinjer for pårørende til personer, der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19. Arbejdsgiveren skal desuden erklære, at den pårørende fritages helt fra at skulle arbejde.
  • Den pårørende skal i øvrigt opfylde betingelserne for ret til sygedagpenge fra kommunen, herunder beskæftigelseskravet over for kommunen, dog med undtagelse af kravet om at være uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom

Øvrige relevante oplysninger om aftalen:

  • Personens arbejdsgiver vil kunne få sygedagpenge fra 1. fraværsdag. Hvis personen ikke får løn under sygemelding, vil personen kunne få udbetalt sygedagpenge fra kommunen gældende fra 1. fraværsdag.
  • Hvis personen bliver ledig efterfølgende, vil denne fortsat være berettiget til sygedagpenge.
  • Denne lovgivning er ind til videre gældende frem til 31. december 2020.

Kan jeg få økonomisk kompensation for at blive hjemme hos et barn i risikogruppe, som er vurderet ikke at skulle i skole/daginstitution?

19-05-2020 00:00

Forældre vil være berettiget til sygedagpenge fra 1. fraværsdag, hvis følgende er opfyldt:

  1. Barnet tilhører risikogruppen og en læge har vurderet at, barnet konkret er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med COVID-19.
  2. Det ikke er er muligt at indrette forældrenes arbejdsplads eller ændre forældrenes arbejdsopgaver, så arbejdet ikke er risikofyldt, og hjemmearbejde er ikke er muligt.

Familier, der befinder sig i en sådan situation, opfordres til først og fremmest at tage kontakt til deres arbejdsgivere, for sammen at afklare, om det er muligt at få tildelt nogle anderledes og midlertidige arbejdsopgaver, som kan varetages hjemmefra.

Hvem kan blive testet for COVID-19

27-08-2020 00:00

Virustest

En virustest er en test for, om du lige nu er smittet med ny coronavirus.

Hvis du har symptomer

Hvis du har symptomer på COVID-19, skal du testes på en af sygehusenes testklinikker.
Du skal tage kontakt til din læge for at blive henvist til test. Lægen vil vurdere, om du skal undersøges nærmere, og om du skal henvises til test.
Hvis din læge henviser dig til test, skal du testes på en af sygehusenes testklinikker og skal selv bestille tid på coronaprover.dk.

Hvis du ikke har symptomer

Hvis du ikke har symptomer på COVID-19, men er indkaldt til test eller af andre grunde ønsker at blive testet, skal du testes på en af Testcenter Danmarks teststationer.

Du bestiller selv tid til test på en af Testcenter Danmarks teststationer på coronaprover.dk. hvis du har NemID. Ellers kan du ringe til den region, du skal testes i.

Antistoftest

En antistoftest er en test for, om du tidligere har været smittet med ny coronavirus. Du kan i øjeblikket kun bestille tid til antistoftest på coronaprover.dk, hvis du deltager i stikprøveundersøgelse om udbredelsen af COVID-19 i den danske befolkning, eller hvis du deltager i et forskningsprojekt. Hvis du indkaldes til stikprøveundersøgelse, får du direkte besked via Digital Post.

Der arbejdes stadig på at udvikle flere typer antistof-test; bl.a. på Rigshospitalet.

Selvom man har udviklet antistoffer mod COVID-19 er det ikke sikkert, man er blevet immun overfor sygdommen, da man ikke ved, i hvor høj grad antistofferne beskytter.

Læs mere om, hvordan antistoftesten fungerer her

Hvornår anbefales det at bruge værnemidler

14-08-2020 00:00

Vi får mange spørgsmål om, hvorvidt man selv eller ens hjælper bør bruge værnemidler, når man har muskelsvind.

Det er vigtigt at vide, at det mest hyppigt anvendte mundbind (Type 1 maske) som udgangspunkt ikke beskytter personen, der bærer mundbindet, men kun de personer bæreren, af mundbindet er sammen med. Der er lige nu en dansk undersøgelse i gang, hvor man undersøger effekten af mundbind i det offentlige rum. Resultaterne forventes færdige i slutningen af juni måned.

Sundhedsstyrelsen understreger derudover at: ”Værnemidler, fx handsker og masker, ikke i sig selv er nok til at forebygge smitte. De skal bruges korrekt og i kombination med korrekt håndhygiejne, rengøring og afstand – ellers kan de give falsk tryghed og selv udgøre en smitterisiko”.

Endvidere skal værnemidlerne være godkendt i forhold til deres beskyttelsesgrad. 

De forskellige former for masker/visir har forskellig funktion og beskyttelsesgrad.  

  • En type 1 maske (typisk næse-mundbind med elastiksnor) anses generelt for at beskytte mod smitte fra bæreren. Dvs. at du er beskyttet mod dråbesmitte fra din hjælper, hvis hjælperen bærer en type 1 maske.  
  • En type 2 maske (med ventil) anses for at beskytte både fra og til bæreren af masken – dvs. både dig og din hjælper.  
  • Et ansigtsvisir beskytter bærerens ansigt – dvs. også øjnene. 

Typen af værnemidler afhænger af, hvem der skal beskyttes i den givne situation, og selvfølgelig om der er konstateret smitte/tegn på smitte med COVID-19.  

Anbefalingerne om brug af værnemidler hos borgere i risikogruppe, der ikke er smittet/mistænkt for smitte med COVD-19, har ændret sig gennem pandemien. Der kan derfor være forskelle i, hvordan du oplever brugen af og tilgangen til værnemidler.

I de gældende retningslinjer  råder Sundhedsstyrelsen til

  • At personalet/hjælperen som udgangspunkt skal bruge de værnemidler, de plejer at bruge – f.eks. handsker ved personlig hygiejne.  
  • At personalet/hjælperen ved risiko for stænk og sprøjt fra øvre luftveje (f.eks. host, sugning i trakeotomi), bør bruge handsker og visir/maske eller maske og beskyttelsesbriller.
  • At ansigtsmaske kan være relevant ved langvarige eller hyppige tætte ansigt- til-ansigt-kontakter (1-2 meter).  

Respirationscentrene (Regionen) stiller værnemidler til rådighed for respiratoriske opgaver ved personer med BiPAP/respirator (respiratorisk betinget behandling og overvågning) og vejleder i anvendelsen af disse.    

Kommunen skal levere værnemidler til personlige pleje og andre kommunale opgaver og stille nødvendige værn til rådighed for ansatte i kommunen (f.eks. kommunalt ansatte hjemmehjælpere).  

En privat/selvejende institution skal selv fremskaffe nødvendige værnemidler til sine ansatte, men kommunen kan bistå institutionen med at fremskaffelse af værnemidler. (jf. svar til Folketingets social- og indenrigsudvalg d. 24. april).  

Må jeg gå til træning hos min fysioterapeut?

19-05-2020 00:00

De praktiserende og kommunale fysioterapeuteer nu langsomt ved at vende tilbage til normal aktivitet, men meget er indtil videre stadig anderledes. 

Konsultation over telefon eller video er fortsat den primære konsultationsform 

Fysioterapeuten vil ved tele-konsultationen vurdere dit behov for behandling, herunder fremmøde på klinik eller hjemmebehandling. Alle fysiske møder skal tilrettelægges, så risikoen for smitte mindskes, jf. regler om hygiejne og smitterisiko fra Sundhedsstyrelsen. 

Du kan ikke modtage fysisk behandling, hvis du har COVID-19 eller har tegn på at være smittet. 

Du kan i den første del af genåbningen ikke regne med at få helt samme behandlingsindsats og interval, som før nedlukningen.  

Vi opfordrer derfor til, at du så godt som muligt selv vedligeholder din ledbevægelighed og muskelkraft og anbefaler, at du kontakter din egen fysioterapeut eller en af RCFM’s fysioterapeuter for vejledning.   

RCFM’s fysioterapeuter har udarbejdet en række øvelser, du kan lave derhjemme. Læs mere her  

Mit barn er af børnelægen vurderet at tilhøre en øget risikogruppe og skal blive hjemme fra skole. Hvad gør vi med undervisning?

27-08-2020 00:00

Af Børne- og undervisningsministeriets hjemmeside fremgår det, at hvis en elev på grund af sundhedsmæssige hensyn ikke kan undervises fysisk på skolen, så skal der tilbydes fjernundervisning. Fjernundervisningen kan bestå af virtuel undervisning, herunder egen læring i hjemmet efter anvisning fra underviser ved brug af bøger og andre relevante undervisningsmidler, inklusive digitale. Undervisningen kan også indebære, at eleven får hjemmeopgaver til digital aflevering og efterfølgende bedømmelse og evaluering fra underviseren

Risikogruppe

Hvordan ved jeg om jeg har nedsat hostekraft og dermed er i risikogruppen?

23-03-2020 00:00

Din hostekraft vil oftest være nedsat, hvis du har nedsat muskelkraft i mave og mellemgulv samt i ryg, hals og skuldermuskler. Det kan mærkes ved, at dit host efter få gange bliver mindre kraftfuldtHoste over lang tid vil udtrætte vejrtrækningsmusklerne. Hvis du er i tvivl, så kan du kontakte den læge, du går til kontrol ved på hospitalet.

Du kan hente gode råd om vejrtrækningenhostehjælp ocoronavirus her 

Hvilke diagnoser er karakteriseret som særlige risikogrupper?

27-08-2020 00:00

Sundhedsstyrelsens retningslinjer præciserer, hvilke personer der er i risiko for at få et alvorligere sygdomsforløb ved smitte med COVID-19.

Man inddeler overordnet ikke efter diagnoser, men efter funktionsniveau, kroniske sygdomme og særlige risikofaktorer som alder og vægt.

Personer med neuromuskulære sygdomme som har respirationshjælpemiddel, påvirket lungefunktion og nedsat hostekraft ( FVC under 60-70%) vil fortsat være i risiko for et alvorlige sygdomsforløb, hvis man bliver smittet med COVID-19. Det samme gælder personer, som får højdosis steroidbehandling eller immundæmpende medicin. Læs mere her

Dansk Pædiatrisk Selskab har lavet en beskrivelse af hvilke børn, der er i risikogruppe ved opstart af skole og dagsinstitution.

Forebyggelse

Skal man gøre mere rent i hjemmet for at undgå coronasmitte?

26-03-2020 00:00

Sundhedsstyrelsen anbefaler følgende: 

Rengøring foretages som sædvanligt med almindelige metoder og rengøringsmidler, men ekstra hyppigt og grundigt.  

Vær specielt opmærksom på de flader, som andre har rørt ved, fx fjernbetjening, dørhåndtag, gelændere og flader på badeværelset.  

Man kan ikke smitte alene ved at røre ved genstande med virus på. Smitte kræver nemlig, at virus komme i kontakt med slimhinder i mund, næse eller øjne. Du skal derfor ikke være bange for at røre ved ting, hvis du sørger for god håndhygiejne og er opmærksom på dine hænder. Vi anbefaler, at du sørger for at vaske dine hænder hyppigt og grundigt, herunder når du kommer hjem udefra, og at du undlader at røre ved dit ansigt, når du ikke har rene hænder. 

Vaccinationer og COVID-19

15-03-2020 00:00

Der findes endnu ingen vaccination mod COVID-19, men der forskes i en vaccine mange verden over. Der kan dog gå lang tid, inden den kommer på markedet.

Vaccination mod influenza beskytter ikke mod COVID-19, men vi anbefaler stadigvæk at blive vaccineret mod influenza.  

Det anbefales også at være vaccineret imod lungebetændelse (pneumokokker), som kan være en følgesygdom af COVID-19. Denne vaccine er nu et gratis tilbud til alle i særlige risikogruppe. Læs mere her

Mange personer med muskelsvind er allerede vaccineret mod pneumokokker

Hvad er bedst til at forebygge smitte - håndsprit eller vand og sæbe?

16-03-2020 08:39

Det er faktisk lige godt. Det handler om, hvor god man er til at bruge det. Sæbe opløser fedtmembranen på virus, og derfor går det til grunde. Det gør det også, hvis det kommer i kontakt med sprit. Det afgørende er, hvor god du er til at bruge det; kommer håndspritten eller sæben ordentligt rundt og i tilstrækkelig tid? Vejledning til korrekt håndvask og afspritning findes HER

Smittefare

Kan jeg blive smittet igen efter at være blev erklæret rask med COVID-19

29-04-2020 00:00

Der er fortsat meget, vi ikke ved om ny coronavirus, herunder hvor længe man har immunitet, efter at man har været smittet. Vi ved, at de fleste andre typer af virus, som giver øvre luftvejsinfektioner, fx influenza og andre typer af coronavirus, medfører immunitet i en periode, men det er meget forskelligt hvor længe. 

Sundhedsstyrelsen skriver, at man har udviklet en test, som kan påvise antistoffer mod ny coronavirus i blodet hos personer, som tidligere har haft infektion med COVID-19. Denne test er ikke aktuelt tilgængelig ud over i forbindelse med forskning og myndighedernes overvågning. Testen kan ikke sige noget om, hvorvidt man er beskyttet mod COVID-19, da vi ikke ved, i hvor høj grad antistofferne beskytter. Der foregår aktuelt en masse forskning på området.

Hjælpere, hjælperordninger og hjemmepleje

Hvis man selv kommer i hjemmekarantæne eller er smittet, kan man så forvente at få hjælp fra sine faste hjælpere?

25-03-2020 00:00

Hvis der er mistanke om smitte med COVID-19, skal du testes for at afklare dette. Hvis prøven er positiv, og du har fået konstateret COVID-19, vil det være den lægefaglige vurdering, der afgør, om du kan isoleres hjemme og med hvilken hjælp, eller om det er nødvendigt, at du bliver indlagt 

 

 

Kan en borger med en BPA-ordning, som ønsker at minimere smitterisikoen, ansætte en nærtstående (fx en kæreste) som hjælper i ordningen i stedet for de faste hjælpere?

25-03-2020 00:00

Hvis man har en BPA-ordning, kan man som udgangspunkt godt ansætte en nærtstående som hjælper i BPA-ordningen. Man skal dog være opmærksom på, om de øvrige hjælpere BPA-ordningen har ansættelseskontrakter, som gør, at de fortsat skal aflønnes, hvis de sendes hjem. fordi man har valgt at ansætte en nærtstående i stedet.

Det er også vigtigt at være opmærksom på, om arbejdsmiljølovgivningen indeholder restriktioner for, hvor mange timer en enkelt hjælper/nærtstående, der ansættes som hjælper må arbejde. Det er i den forbindelse en god idé at få vejledning fra arbejdsgiverbureauet og kommunen.

Kan kommunen skære i personlig og praktisk hjælp med henvisning til risikoen for COVID-19-smitte?

27-08-2020 00:00

Nej. Der er var en kort periode, hvor kommunen kunne skære i hjælpen med henvisning til COVID-19-smitten, men denne lovgivning er ikke længere gældende. Kommunerne skal derfor levere den samme hjælp, som før COVID-19.

Hvad skal jeg gøre, hvis mine hjælpere melder sig syg?

20-03-2020 17:06

BPA-ordning

Hvis du har en BPA-ordning, så er du som udgangspunkt selv arbejdsleder og ansvarlig for din hjælperordning. Det betyder også, at du som udgangspunkt er ansvarlig for at finde afløsere, når hjælpere ikke kan møde på arbejde. Du vil også kunne kontakte din kommune for oplysning om dine muligheder for at dække evt. sygemeldinger med vikarer, hvis flere hjælpere bliver sygemeldte.

Kommunen har en kommunal forsyningsforpligtigelse. Det betyder, at hvis det ikke er muligt, at få hjælp fra dine hjælpere og vikarer pga. sygdom, så vil kommunen skulle tilbyde dig en anden hjælp. Det betyder dog ikke, at kommunen er forpligtiget tilbyde dig den samme type hjælp, som du får i din BPA-ordning. Kommunen vil i langt de fleste tilfælde kunne leve op til deres forpligtigelse ved at tilbyde dig besøg fra hjemmeplejen. Hvis du har respiratorisk overvågning, så skal du lade dig indlægge eller kontakte det respirationscenter, som du er tilknyttet, hvis det ikke er muligt at finde en hjælper eller en vikar, som kan varetage din respiratoriske overvågning. 

 

Vikarbureau

Hvis et vikarbureau er hyret til at levere et hjælperhold ved dig, så er vikarbureauet som udgangspunkt ansvarlig for at levere hjælpere. Du må indstille dig på, at coronasmitten kan medføre, at du vil opleve flere afløsere end normalt. Hvis du har spørgsmål til dine rettigheder og dine hjælperes helbred, så vil vi anbefale dig at kontakte vikarbureauet.

Hvad kan jeg kræve af mine hjælpere, når jeg ønsker at være i kontakt med så få personer som muligt?

20-03-2020 17:03

BPA-ordning

Det kan være svært at sige præcist, hvad du kan kræve af dine hjælpere, men vi håber, at du oplever, at dine omgivelser udviser samfundssind, og derved gør det muligt for dig at være sammen med så få personer som muligt.

Der er fortsat flere uafklarede spørgsmål omkring aflønning af hjælpere i denne periode. Hvis man fx begrænser antallet af hjælpere i ens hjem, så vil det medføre, at nogle hjælpere har mange ekstra timer, mens andre hjælpere inaktiveres i en periode. Dette kan medføre, at man i praksis kan have dobbelt lønudgift. Muskelsvindfonden har spurgt Sundhedsstyrelsen og Socialministeren om, hvordan medlemmer og brugere skal forholde sig til en evt. ekstra lønudgift i forbindelse med, at de begrænser antallet af hjælpere i deres hjem.

Vi vil anbefale dig at rette henvendelse til din sagsbehandler ved kommunen for afklaring af spørgsmålet.

Hjælpere som er leveret fra et vikarbureau

Du er ikke selv ansvarlig for din hjælperordning, og det er derfor vikarbureauet, som er arbejdsgiver og leder for dine hjælpere. Vi anbefaler, at du henvender dig til vikarbureauet for afklaring af dine muligheder for at ændre på din vagtplan, så hjælperne får længere og derved færre vagter, og du kan være sammen med så få hjælpere som muligt. Hvis vikarbureauet ikke kan imødekomme din forespørgsel, så vil du være afhængig af, at der er venner eller familie, som kan hjælpe dig.

 

Hjemmepleje

Du har ikke mulighed for at få hjælpere fra hjemmeplejen til at gå i isolation med dig. Du vil derfor være afhængig af, at der er venner eller familie, som kan hjælpe dig under en evt. isolation.

Må man overskride hviletidsreglerne, hvis ens øvrige hjælpere er i karantæne eller er syge pga. coronavirus?

17-03-2020 00:00

Arbejdstilsynet udtalte i starten af pandemien, at landets tilstand gjorde, at det er acceptabelt, at man ikke til fulde kan overholde hviletidsbestemmelserne.

Arbejdstilsynet har opfordret til, at man registrerer de gange, hvor det ikke er muligt at overholde hviletidsbestemmelserne, og at man er opmærksom på ikke at overbelaste hjælperne.

På Social og Indenrigsministriets spørgsmål/svar side har der stået følgende:

Med henblik på at mindske risikoen for smittespredning mest muligt vil det være relevant at benytte adgangen til dispensation. På den måde kan det sikres, at så få mennesker som muligt varetager funktionen som hjælper i hjælperordningen. Herved må man også holde sig for øje, at hjælperordningerne efter servicelovens § 95, stk. 3, er rettet mod nogle af de svageste borgere, som det er væsentligt at være særligt opmærksomme på i forhold til at undgå smitte. Hvis man ønsker en dispensation, skal man kontakte den kommune, der har bevilget hjælperordningen.

Må man melde en hjælper syg, hvis de er i karantæne uden sygdomstegn?

17-03-2020 00:00

En hjælper, som er i karantæne, betragtes som værende syg.

Hvis jeg bliver syg og skal indlægges, må jeg så få min hjælper med?

16-03-2020 09:24

Der er mange retningslinjer og procedurer for hygiejne og værnemidler hos personer, der er smittet med COVID-19, fordi man skal minimere smitten til andre. Som udgangspunkt kan det derfor være vanskeligt at have en hjælper eller pårørende med på hospitalet.   

Vi foreslår, at du tilbyder hospitalet at få din hjælper med, men det vil være den afdeling, du indlægges på, der afgør om det er muligt.  

Husk at medbringe dit AKUTkort, hvis det bliver aktuelt med indlæggelse. Du kan finde og printe kortet her. 

 

 

Jeg er respiratorbruger. Hvad skal jeg gøre, hvis flere hjælpere er syge og ikke kan gå på arbejde?

27-08-2020 09:24

Hvis du har respiratorisk overvågning, er det vurderet, at du har behov for, at din hjælper kan overvåge dig. Skulle du komme i den situation, at det ikke er muligt at få hjælpere til at varetage den respiratoriske overvågning, skal du lade sig indlægge eller kontakte det respirationscenter, som du er tilknyttet.